Ikke-voldlig kommunikation

Girafsprog vs. Ulvesprog

Marshall Rosenberg var ophavsmanden for Ikke-voldelig Kommunikation også kaldet Girafsprog. I hans teorier, går han i dybden med hvordan vi kommunikerer, hvordan vi udtrykker os i samtaler og hvordan vi lytter til hinanden.

Målet med Ikke-voldelig kommunikation
Ved at bruge Ikke-voldelig Kommunikation, skaber vi en kontakt til et andet menneske hvor de ikke føler sig angrebet og går i forsvarsposition, men i stedet er i stand til at lytte til budskabet. Vi udtrykker vores følelser uden at give skyld og skam følelse i den anden. Når vi kommunikerer ikke-voldeligt er der fokus på både egne og andres følelser og behov.

Giraffen og ulven
Rosenberg har valgt at bruge giraffen og ulven, som billeder på to forskellige måder at kommunikere på. Giraffen er det dyr på savannen med det største hjerte, dens lange hals symbolisere overblik og udsyn. Den er ærlig, rolig, oprigtig og lyttende i forhold til hvad andre har på hjertet. Ulven er et noget mindre dyr, som symboliserer den voldelig kommunikation. Den fokuserer på fejl hos andre, ret og uret, og rigtigt og forkert. Ulven peger fingerer og placere skyld og skamfølelser hos modparten.

Tal og lyt ikke-voldeligt
For at tale og lytte til hinanden ikke-voldeligt, er det vigtigt at vi ikke tolker eller er dømmende for det som bliver fortalt af modparten. Vi skal kunne udtrykke vores behov eller ønsker uden forventninger om, at de nødvendigvis vil blive imødekommet. Vi er lige så interesseret i at lytte til den anden, som vi er interesseret i at udtrykke os.

Kommuniker ikke-voldeligt
Rosenberg har udviklet en model i 4 trin, som kan anvendes, så konflikter ikke optrappes og som hjælper til at begge parter bliver på egne banehalvdel. I de 4 trin mødes de to involveret i åbenhed og nænsomhed med hinanden.

Iagttage:
Se det udefra/fra helikopterperspektiv. Hvad er det der sker? Udtryk iagttagelsen uden at dømme eller vurdere, og uden at fortælle om du kan lide eller ikke lide det som sker.

Eksempel: “når du…” , eller “da du…”

Følelsen:
Udtryk nu dine følelser. Er du blevet såret, ked af det, bange, irriterede, glad osv.?

Eksempel: “bliver jeg…” eller “følte jeg…” eller “blev jeg…”

Behov som er forbundet med følelsen:

Hvad er det for et behov du har brug for, bliver indfriet, så du ikke længere føler dig såret, ked af det, bange osv?

Eksempel: “fordi jeg gerne vil have…” eller “fordi jeg har brug for…” eller “jeg har behov for…”

Anmodning:
Fortæl hvad det er du ønsker dig af modparten. Vær tydelig og klar i dit budskab.

Eksempel: “så vil du …?”

I denne youtube dokumentar (3 timer), tages du gennem alle niveauer af ikke-voldelig kommunikation, med eksempler og forklaringer om hvordan der kommunikeres fra hjertet:



Vil du vide mere om Ikke-Voldelig Kommunikation, har Marshall Rosenberg skrevet en god og letlæselig bog, som går i dybden med emnet: