Hvorfor ender vores skænderier altid på samme måde?

Hvad er de fire ryttere?

De fire ryttere er kritik, foragt, forsvar og at lukke af: fire måder at tale sammen på, som parforskningen har samlet under ét billede af et forhold i vanskeligheder.

Du kan sikkert genkende mindst én af dem fra sidste uge. At genkende den hos din partner er den lette halvdel.

• Kritik. Klagen handler ikke længere om det, din partner gjorde i tirsdags, men om, hvem din partner er. Ordene altid og aldrig følger med.
• Foragt. Sarkasme, hån, øgenavne, himmelvendte øjne. Det er den, der sætter de dybeste spor i mit rum, fordi den fortæller din partner, at du er holdt op med at se ham eller hende som ligeværdig.
• Forsvar. Et svar, der forklarer, hvorfor klagen er uretfærdig. Det beskytter din fornemmelse af at være et ordentligt menneske, og for nogle af mine klienter var det den eneste måde at svare på, nogen derhjemme nogensinde viste dem.
• At lukke af. Den ene holder op med at svare. Kroppen giver op på samtalen, før munden gør.

Hvordan trækker den ene vane den næste med sig?

Hver vane inviterer den næste, og når rækkefølgen først kører, holder emnet op med at betyde noget for jer begge.

Det begynder med en sårethed og ikke med en mening. Din partner nævner det, du ikke fik gjort, og det første, du mærker, er stikket af at komme til kort. Brystet strammer, stemmen stiger en tone, hænderne leder efter noget at holde fast i. Først derefter giver hovedet dig den sætning, der beviser, at det her er uretfærdigt, og du siger den højt. Din partner hører en afvisning af at blive taget alvorligt. Den næste sætning kommer tilbage med en kant, og det er kanten, I begge stadig bærer rundt på om søndagen.

Det trin, der er lettest at overse, er det, hvor tavsheden gør to ting på én gang. Den forhindrer dig i at sige det utilgivelige, og den fortæller din partner, at du har forladt rummet, mens du stadig står i det. Din partner hæver stemmen for at nå dig, og netop det holder dig bag muren. Ingen af jer gør det, I satte jer for. Efter min erfaring er byrden her ikke lige fordelt: Den ligger tungest på den, der ikke kan slippe emnet, fordi tavsheden ikke giver noget at arbejde med, og så bliver han eller hun ved med at spørge.

Hvad kan man gøre i stedet for hver af dem?

Til hver vane hører en anden måde at gøre det på, og den skal øves en almindelig aften og ikke midt i et skænderi.

• I stedet for kritik. Sig, hvad du føler, og derefter hvad du ønsker, i den rækkefølge, og hold sætningen til denne uge og ikke til, hvem din partner er.
• I stedet for foragt. Sig højt, hvad du stadig respekterer, og sig det, når intet er galt, ikke kun når I er ved at reparere noget.
• I stedet for forsvar. Find den del af klagen, der er sand, også selvom den er lille, og sig den først. Forklaringen kan vente.
• I stedet for at lukke af. Tag pausen, og brug den på noget, der får kroppen til at falde til ro, i stedet for at øve dit forsvar.

Sig det klodset og tidligt hellere end pænt og for sent.

Kan de fire ryttere forudsige skilsmisse?

De kendte tal for, hvor sikkert man kan forudsige en skilsmisse, er rigtige nok, men de kommer ikke fra at tælle de fire vaner.

De fleste, der læser om de fire ryttere, når frem til det spørgsmål med en vis uro, som om der et sted fandtes et tal, der kunne sige, om I holder. Det, der faktisk blev målt, var noget meget stillere end et skænderi.

• Det, der blev målt. Par fortalte historien om deres eget ægteskab, og fortællingen blev vurderet for hengivenhed, for hvor meget de beskrev sig selv som et vi, og for negativitet og skuffelse. De fire vaner blev slet ikke talt.
• Tallene. Blandt 95 nygifte par skilte det interview¹ dem, der stadig var gift, fra dem, der var blevet skilt, med 87 procents træfsikkerhed ved første opfølgning og 81 procent 3 år senere.
• Hvorfor tallene kræver forsigtighed. Kun 16 af de 95 par var skilt ved undersøgelsens slutning, og det er et lille tal at bygge en procent på, hvilket forfatterne selv skriver. De par, der faldt fra undervejs, adskilte sig også fra dem, der blev.

Så ingen sidder og giver point til jeres skænderi søndag aften. Det, forskningen støtter, er snævrere end overskriften: Måden, to mennesker fortæller deres fælles historie på, siger noget om, hvor de står nu.

Hvad overser modellen?

En liste over vaner beskriver, hvordan et skænderi så ud. Den siger intet om, hvad nogen af jer forsøgte at beskytte, og intet om, hvem der har magten i rummet.

• Omstændigheder. Blandt par med et reelt økonomisk og socialt pres gik det sammen med, at hendes tilfredshed holdt sig stabil, når manden trak sig fra hendes ønsker om forandring, mens det samme mønster hos par med flere ressourcer gik sammen med, at hendes tilfredshed faldt². I den ene af de to delundersøgelser var forskellen mellem parrene ikke statistisk sikker. Om en vane er skadelig, afhænger altså delvist af, om den forandring, der bliver bedt om, overhovedet er mulig.
• Fornuftig tilbagetrækning. Hvor det ikke ændrer noget at tage det hele igen i aften, er et skridt tilbage dømmekraft og ikke en rytter.
• Magt. Listen behandler en samtale som symmetrisk. Mange er det ikke. Den siger intet om, hvem der får lov at afslutte samtalen, og hvem der betaler prisen bagefter.
• Frygt. Er du bange for din partner, eller bruger du dine aftener på at styre hans eller hendes humør for at holde roen i hjemmet, er ingen af modtrækkene i denne artikel det rette første skridt.

Hvordan stopper vi de fire ryttere hos os?

Brug navnene på jer selv, find den ene vane, der starter jeres rækkefølge, og øv dens afløser, mens ingen er vrede.

• Navngiv din egen. „Det kom ud som kritik, lad mig prøve igen“ flytter et skænderi. „Det der var foragt“, sagt hen over køkkenbordet, er et nyt våben med en kildehenvisning.
• Vælg én. De fleste par har et fast åbningstræk, og at ændre det ene gør mere end at arbejde på alle fire.
• Aftal pausen, før I får brug for den. Bliv enige om længden og om, hvornår I vender tilbage, mens ingen er vrede, for en pause uden et tidspunkt at vende tilbage på er en udgang.
• Øv jer på de små ting. At tage pausen klodset en tirsdag og alligevel komme tilbage, når du sagde, du ville, ændrer det næste skænderi mere end en perfekt snak om modellen.

Skridtene er ikke nok, når navnene er blevet et pointsystem, når hvert forsøg på en afløser bliver til det samme skænderi inden for et minut, eller når den ene af jer står for al reparationen. Og de er helt det forkerte redskab, hvis du er bange derhjemme, eller hvis der er sket noget, som ingen af jer endnu har kunnet sige højt. Det er arbejde for et rum med en tredje person i. Læs mere om parterapi i København og om parterapi alene, hvis din partner ikke vil med.

Ofte stillede spørgsmål

Har vi brug for parterapi for at arbejde med de fire ryttere?

Nej, modtrækkene kan øves derhjemme, og mange par ændrer mønsteret uden mig. Terapi giver mening, når hvert forsøg ender i det samme skænderi, eller når den ene af jer gør alt arbejdet.

Hvad sker der i en første session om vores skænderier?

Jeg beder hver af jer føre mig igennem ét nyligt skænderi i rækkefølge, også det, I håbede ville ske, da I åbnede munden. Det meste af det brugbare ligger i skænderiets første 2 minutter og ikke i råbene bagefter.

Tager terapeuten parti, hvis min partner kritiserer mig i rummet?

Mit arbejde er at afbryde rækkefølgen og ikke at afgøre, hvem der startede. Hvor byrden ligger skævt, siger jeg det, og det er ikke det samme som at fordele skyld.

Kan jeg komme alene, hvis min partner ikke vil med?

Ja, og din egen halvdel af mønsteret er den halvdel, du faktisk kan ændre. Det erstatter ikke det, I to stadig skal tale om sammen.

Hvordan vælger vi en parterapeut, når metoderne lyder ens?

Spørg, hvordan terapeuten arbejder med konflikt i rummet, frem for hvilken metode han eller hun er uddannet i. En, der kan sænke tempoet i et skænderi foran jer, er mere værd end navnet på diplomet.

Gentager jeres skænderier sig, kan vi sammen se på den dans, I sidder fast i, når I kommer til parterapi med EFT hos mig.

Kilder

1. Carrere, S., Buehlman, K. T., Gottman, J. M., Coan, J. A. og Ruckstuhl, L., Predicting Marital Stability and Divorce in Newlywed Couples, Journal of Family Psychology, 2000
2. Ross, J. M., Karney, B. R., Nguyen, T. P. og Bradbury, T. N., Communication That Is Maladaptive for Middle-Class Couples Is Adaptive for Socioeconomically Disadvantaged Couples, Journal of Personality and Social Psychology, 2019

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.