Hvordan forbereder jeg mig til en session online?

Hvor i mit hjem kan jeg egentlig være privat?

Privatliv er hele spørgsmålet, og i en københavnsk lejlighed er det som regel et praktisk problem, før det er et følelsesmæssigt.

Mange booker netop online sessioner, fordi det rum, de bor i, er det eneste ledige, og opdager så, at de ikke kan sige det, de bookede for at sige. En partner arbejder i det næste rum. En bofælle kommer hjem klokken seks. Væggene er tynde, og du ved allerede, hvor meget der bærer igennem. Så sænker du stemmen, du vælger det mildere ord, og en time, du har betalt for, bliver stille til en forestilling for den, der måtte lytte med.

Det er værd at løse inden den første session frem for at opdage det midt i den anden. Et soveværelse med lukket dør og noget, der spiller ude på gangen, er ofte nok. En bil parkeret et upåfaldende sted fungerer bedre, end de fleste regner med. Virker intet i dit hjem, er det brugbar oplysning frem for en fiasko, og den peger som regel mod rummet i stedet.

Hvad er værd at stille op, inden jeg åbner opkaldet?

Indret dig efter din egen komfort frem for efter, hvordan du ser ud, hvilket er det modsatte af, hvad de fleste gør.

• Lys foran dig. Et vindue bag dig gør dig til en silhuet, og så mister jeg dit ansigt i en hel time.
• Enheden på noget fast. Holdt i hånden bevæger billedet sig med din vejrtrækning, og du bruger sessionen på at styre det.
• Høretelefoner. De holder din ende privat, og de får min stemme til at føles tættere på end en højttaler i den anden ende af rummet.
• Alt andet lukket. Beskeder, der dukker op i hjørnet af skærmen, trækker dig ud, og du opdager sjældent, at de gjorde det.
• Vand, og et sted at have fødderne. Små ting, og det er dem, der lader dig blive i en svær samtale en hel time. Hvordan arbejdet foregår, kan du læse om under psykoterapi i København.

Jeg vil tilføje én ting, som ikke er en indstilling. Sid, så du kan se mig uden samtidig at se dig selv. De fleste bruger de første sessioner på halvt at holde øje med deres eget ansigt, hvilket er rimeligt nok, når man føler sig udstillet, og det holder dig et skridt uden for samtalen. De fleste programmer lader dig skjule dit eget billede. Det er værd at gøre.

Hvad tager skærmen fra en?

Den tager kroppen, og det er den del, der er værd at forberede sig på.

I en rundspørge blandt 479 terapeuter i 25 lande var det ene område, hvor næsten ingen fandt en fordel, det kropslige: 216 svar nævnte noget tabt i nonverbal og fysisk kontakt, og ingen nævnte en gevinst.¹ Svarene kom fra terapeuter og ikke fra klienter, og de blev givet i de første måneder af 2020, hvor omstillingen blev påtvunget alle på én gang, så de beskriver lige så meget et bestemt øjeblik som selve mediet. Om relationen var de samme terapeuter delt nogenlunde midt over.

Efter min erfaring er tabet virkeligt, og der kan arbejdes med det, forudsat at du fylder det ud højt. Jeg kan ikke se dine skuldre falde eller dine hænder gå i stå. Det kan du fortælle mig. At sige, at brystet er blevet stramt, eller at du lige var et andet sted et øjeblik, tager tre sekunder og giver sessionen den oplysning tilbage, som kameraet fjernede. I rummet ville jeg bemærke det. Online gør du og jeg den del sammen.

Hvad hvis forbindelsen går midt i noget?

Aftal, hvad der sker, inden det sker, for det øjeblik, hvor den går, er et dårligt tidspunkt at improvisere på.

Den sædvanlige aftale er enkel: går opkaldet ned, ringer vi op igen én gang, og virker det ikke, fortsætter sessionen over telefon. Det, der betyder mere end selve aftalen, er at vide, at der er en. Et afbrudt opkald midt i noget smertefuldt kan føles som at blive afvist af mig frem for af en forbindelse, og har du ingen aftale at falde tilbage på, har den følelse ingen steder at gå hen.

Det samme gælder afbrydelser i din ende. Banker nogen på, så sig det og håndter det frem for at stivne og håbe, at jeg ikke bemærkede det. Hvad du gør med en afbrydelse, er tit mere interessant end selve afbrydelsen.

Hvordan kommer jeg tilbage til mig selv bagefter, og hvornår er online den forkerte ramme?

Derhjemme er der ingen gåtur tilbage fra rummet, så byg en.

• Hold 15 minutter fri bagefter. Ikke til noget bestemt. Mellemrummet er pointen.
• Skift rummet. Luk et vindue op, skub stolen tilbage, lav te. Noget, der markerer timens slutning for kroppen og ikke kun for kalenderen.
• Gå ud, hvis du kan. Selv en kort tur gør det, trappen ned fra et konsultationsrum ville have gjort.
• Skriv ikke noget ned med det samme. Det, der stadig er hos dig om aftenen, er som regel den del, der er værd at vende tilbage til næste gang.

Online er ikke den rigtige ramme til alt. Er der ingen steder i dit hjem, hvor du kan tale frit, vil arbejdet blive ved med at bøje sig omkring det, og rummet er det bedre svar. Lever det, du vil arbejde med, mest i kroppen, i hvad der sker med din vejrtrækning og din holdning, når et emne kommer op, gør en skærm det langsommere og nogle gange umuligt. Og er du i et forhold, hvor en anden kunne høre med, og en del af det, du har brug for at sige, handler om vedkommende, så er online ikke privat på den måde, det ser ud. En gratis samtale på 30 minutter er nok til at finde ud af, hvilken ramme der passer til det, du kommer med. Bor du uden for Danmark, foregår det samme arbejde på dansk under psykoterapi for danskere i udlandet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad har jeg brug for i min ende?

En enhed med kamera, høretelefoner, en stabil forbindelse og en dør, du kan lukke. Andet er ikke nødvendigt, og andet gør ikke den store forskel.

Kan jeg tage sessionen fra bilen eller kontoret?

En bil er tit det mest private rum, folk har, og et kontor er det som regel ikke. Prøven er, om du kunne sige den svære sætning højt der, hvor du sidder.

Kan parsessioner fungere online, hvis vi sidder hvert sit sted?

Det kan de, og at være to steder ændrer arbejdet nok til, at det er værd at nævne fra begyndelsen. I har så hver især et privat sted at være bagefter, hvilket skærer begge veje.

Hvad hvis nogen kommer ind?

Sig hvad der er sket, håndter det, og kom tilbage. At lade som om det ikke skete koster mere af sessionen end selve afbrydelsen.

Kan jeg skifte mellem online og rummet?

Ja, og det gør mange, alt efter ugen og emnet. Det er værd at sige, hvorfor du vælger det ene på en bestemt dag, for valget bærer tit noget med sig.

Kilder

1. Videoconferencing psychotherapy from a psychodynamic point of view. A qualitative analysis. Frontiers in Psychiatry, 2023.

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.