Er det mikro utroskab, eller overreagerer jeg?

Hvad tæller som mikro utroskab, og hvem bestemmer det?

Ingen bestemmer det, og det er det første, der er værd at vide. Udtrykket kom til os gennem medierne og ikke gennem klinisk arbejde. Der ligger ingen definition bag, ingen tærskel og ingen dommer, og derfor kan et skænderi om, hvorvidt én bestemt besked tæller, vare hele aftenen og slutte der, hvor det begyndte. Jeg har siddet med par, der brugte en hel session på ordet.

Det spørgsmål, der flytter noget, er et andet: Hvad blev holdt skjult, og for hvem? Et navn, der står i kalenderen og aldrig bliver nævnt. En telefon, der bliver vendt om, ikke på grund af det, der står på den, men på grund af, hvem der kunne læse det. Et svar, der bliver skrevet, læst igen og slettet. Ingen har gjort noget dramatisk, og alligevel er noget blevet styret, og det er styringen, du mærkede, før du havde ord for den.

Hvorfor gør noget så lille så ondt?

Det, du fandt, er ikke selve handlingen. Det er en udgave af din partner, du ikke fik vist. Den første følelse er sjældent vrede. Det er et fald, en usikkerhed, som om gulvet flytter sig en smule under dig. Det slår ned i maven, du læser skærmen en gang til, du bliver varm og så meget rolig. Tankerne kommer bagefter og kører det meste af natten: hvor længe, hvor tit, hvad ellers.

• Billedet ændrer sig. Noget har kørt ved siden af jeres fælles liv, uden at du fik det at vide, så spørgsmålet handler ikke længere om én besked, men om hvad du ellers ikke har fået at vide.
• To forskellige mål. Hvor stor adfærden er, og hvor stort såret er, er to forskellige størrelser, og at afgøre den ene afgør ikke den anden.
• “Du overreagerer.” Den sætning svarer på adfærdens størrelse og overser såret, og derfor gør den det værre og ikke roligere.

En affære bryder en aftale, I begge vidste fandtes. Det her bryder noget mere stille: den antagelse, I lever ud fra, om at hver af jer har et nogenlunde rigtigt billede af den andens liv.

Er mikro utroskab noget virkeligt eller bare et ord?

Smerten er virkelig. Betegnelsen er svag, og jeg ville ikke bruge den som en klinisk kategori. Mit forbehold er praktisk og ikke akademisk. Trækker man ordet langt nok, bliver hvert almindeligt venskab mistænkeligt, og en partner med en liste over tegn er begyndt at bygge en sag i stedet for at stille et spørgsmål. Jeg har set sådan en liste gøre mere skade end det, den skulle fange, for når den ene begynder at samle beviser, holder den anden op med at tale frit, og så er der virkelig noget, der bliver holdt tilbage.

Læs udtrykket som en kort betegnelse for en situation og ikke som en dom over et menneske. Noget har stået på, det når ikke op på en affære, og ingen har sagt det højt. Det er en beskrivelse, I to kan arbejde med. Om det fortjener ordet utroskab, er en diskussion, jeg ville lade ligge, og det er netop det, der gør, at resten af snakken kan begynde.

Hvad koster hemmeligheden den, der holder den?

Det er hårdt arbejde at holde noget skjult for en partner, og når det bliver sagt ligeud, flytter det sig væk fra en skyldig og et offer. I to undersøgelser af voksne, der bar på en hemmelighed, var det især frygten for at blive opdaget, mere end selve skjulet, der hang sammen med at være optaget af hemmeligheden, med tristhed og med mindre tilfredshed i forholdet¹. Undersøgelserne viser ikke, at hemmeligholdelsen var årsagen, og de så kun på mennesker, der allerede havde noget at holde skjult.

Det, jeg ser, lægger én ting til. Den, der styrer, vil ofte to ting på samme tid: et hjørne af livet, der ikke tilhører nogen anden, og at blive kendt helt af det menneske, de lever med. Begge ønsker sidder i den samme aften og trækker i hver sin retning, og styringen er et dårligt forsøg på at få begge dele på én gang. Om det var det, der skete i jeres forhold, kan jeg ikke afgøre herfra, og det er det, der er mest værd at spørge til. Læs mere om parterapi efter utroskab i København.

Skal jeg kigge i min partners telefon?

Det ville jeg lade være med, for uanset hvad du finder, skal du stadig tage den snak, du prøvede at undgå. At tjekke beskeder, placering og konti er almindeligt nok til at have sin egen forskning. En spørgeskemaundersøgelse blandt 259 mennesker i faste forhold fandt, at både forholdet og brugen af internettet hang sammen med, hvor meget folk overvågede deres partner². Den blev lavet på ét tidspunkt, så den kan ikke sige, hvad der kom først. Min egen læsning er, at overvågning mere er et symptom på, hvordan et forhold har det, end en reparation af det.

• Læsning giver ikke tryghed. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der læste sig til at føle sig tryg, for en ren telefon beviser kun, at én telefon var ren.
• Søgningen vokser. Ét kig fører til det næste, og efter et stykke tid er søgningen et nyt problem oven i det første.
• En aftale, der kræver overvågning, er ikke en aftale. Hvis den kun holder, så længe du kan tjekke, har du en overvågningsordning.

Hvor kiggeriet er blevet konstant, er det, der skal arbejdes med, det, det forsvarer imod.

Hvordan bliver I enige om, hvor grænsen går, og hvornår er det ikke nok?

I siger grænsen højt, og I bedømmer en kontakt efter, om den foregår åbent, og ikke efter, om den står på en liste over forbudt adfærd. Det skel, der gør arbejdet, går mellem privatliv og hemmelighed. Privatliv er at holde noget for dig selv. Hemmelighed er at holde noget skjult for ét bestemt menneske, som ville have noget imod, at du gjorde det. Du har ret til privatliv, og ingen har krav på dine adgangskoder. Det følgende er hjælp til at tænke og ikke et pointsystem, og de første tre er spørgsmål til dig selv.

• Begynd med dig selv. Tag den seneste kontakt, du helst ville have, at din partner ikke så, og spørg dig selv, om det, du ville skjule, er ordene eller det, at den overhovedet findes.
• Kendt, mens det sker. Spørg, om du ville have det godt med, at din partner vidste det nu, og ikke først fik det at vide senere.
• Intet bliver styret. Spørg, om noget bliver slettet, omdøbt, flyttet eller udeladt, når du fortæller om din dag.
• Sig, hvad du forventer. Hver af jer siger ligeud, hvad I ønsker af den anden, for en forventning, ingen har sagt højt, kan hverken holdes eller brydes.

Intet af det beder nogen om at opgive et venskab. Det spørger, om venskabet foregår åbent. Når par kommer igennem den snak, er det sjældent adfærden på listen, der ændrer sig. Det er, hvor meget af dagen der bliver nævnt, uden at nogen behøver at spørge.

Det er ikke nok, når den ene af jer bliver ved med at diskutere definitionen, mens den anden bliver ved med at lede efter beviser, når den samme snak allerede har fundet sted flere gange uden at ændre noget, eller når det, der blev fundet, ligger oven på et tidligere svigt, der aldrig blev taget hånd om. Det er den helt forkerte tilgang, hvor den ene partner bruger den andens hemmelighed til at kontrollere dem, for det kræver en anden slags hjælp end en fælles aftale. Ellers er en session eller det gratis afklarende opkald på 30 minutter et fornuftigt sted at tage snakken med en tredje i rummet. Læs mere om parterapi i København.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi komme sammen, eller skal jeg komme alene?

Sammen, hvis I begge vil finde ud af, hvor grænsen går, for en aftale, der bliver lavet i rummet, holder bedre end en, der bliver bragt videre bagefter. Alene er den bedste begyndelse, hvis du stadig prøver at finde ud af, om du vil blive.

Hvad sker der i en session, hvis vi er uenige om, hvad der skete?

Jeg prøver ikke at fastslå fakta, for det er sjældent fakta, I er uenige om. Arbejdet handler om, hvad hver af jer forstod ved jeres ordning, for det er der, kløften ligger.

Vil terapeuten afgøre, hvem der har ret?

Nej, og en terapeut, der gør det, er holdt op med at være til nytte for parret. Jeg siger ligeud, når noget er blevet holdt skjult, og når en reaktion er ude af proportioner, og det er noget andet end at tildele sejren.

Min partner vil ikke med. Giver terapi så stadig mening?

Ja, og det ændrer, hvad arbejdet handler om: hvordan du vil reagere på det her, og hvad du har brug for for at blive eller gå. Partnere, der sagde nej i starten, kommer nogle gange senere, når det står klart, at de første sessioner ikke var en retssag.

Hvordan vælger jeg en parterapeut til det her?

Find en, der arbejder med par til daglig, og som ikke tager parti. Et gratis opkald på 30 minutter er nok til at høre, om en terapeut kan rumme to beretninger på én gang uden at dømme i nogen af dem.

Små hemmeligheder kan fylde meget, og vil I tale om grænserne uden at ende i anklager, kan I gøre det i parterapi i København.

Kilder

1. Davis, C. G., Brazeau, H., Xie, E. B. og McKee, K., Secrets, Psychological Health, and the Fear of Discovery, Personality and Social Psychology Bulletin, 2021
2. Hertlein, K. M. og van Dyck, L. E., Predicting Engagement in Electronic Surveillance in Romantic Relationships, Cyberpsychology, Behavior, and Social Networking, 2020

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.