Hvorfor ender ADHD altid i skænderier mellem os?

Hvorfor får ADHD os til at skændes?

ADHD kører det samme skænderi i forskelligt tempo og med forskellig temperatur for hver af jer, så I er sjældent i den samme samtale på samme tid.

• Afbrydelse bliver læst som afvisning. At gøre din sætning færdig for dig er impuls. Den lander, som om det, du ville sige, ikke betød noget.
• Glemsel bliver læst som rangorden. Det, der ikke blev gjort, bliver bevis på, hvor du står på listen.
• Varmen kommer tidligt. Skænderiet er på fuld styrke, før nogen af jer har sagt, hvad det handler om.
• Slutningen er ujævn. Den ene er færdig efter 10 minutter. Den anden har brug for resten af dagen.

Voksne med ADHD bliver oftere skilt, er mindre tilfredse med deres forhold og har mere fjendtlige konflikter og sværere ved at løse dem¹. Den opsummering kommer fra en gennemgang af andre gennemgange, og fundene om parforhold hviler på én enkelt kilde, så læs det som en beskrivelse af en gruppe og ikke som en forudsigelse om jeres forhold.

Hvad er det egentlig, vi skændes om?

Under den praktiske klage ligger et spørgsmål om, hvorvidt du betyder noget for den anden, og ingen af jer vil sige det sådan højt.

Skraldespanden er emnet. At være den eneste, der nogensinde lægger mærke til skraldespanden, er skænderiet. Det, du mærker først, er ikke irritation over affald, men det fald, der følger med at være uvigtig her. Kæben spænder, stemmen bliver flad, og du hører dig selv blive kortere i det, alt sammen før du har regnet ud hvorfor. Den tanke, du kommer frem til sidst, er den, der gør den varige skade: at det er nogenlunde, hvad du er værd i det her hjem.

Se så, hvad der sker omkring påmindelsen. Du holder dig tilbage fra at nævne aftalen, fordi du hellere vil være partner end opsynsmand, og du nævner den alligevel, fordi alternativet er, at den bliver glemt, og du står med følgerne. Din partner beder dig om at minde dem om det og trækker sig sammen, når du gør det. Påmindelsen holder ugen kørende og bekræfter det, de mindst af alt vil være, så det at bede om den og det at ærgre sig over den sidder i det samme åndedrag. Ingen behøver at være uoprigtig, for at det sker.

Hvorfor bliver det så varmt så hurtigt?

Følelsen kommer i fuld størrelse, før tænkningen har indhentet den, og besvær med at regulere følelser er en veldokumenteret del af ADHD hos voksne.

• Fra flad til rasende på én sætning. Reaktionen passer til følelsen. Følelsen er større end det, der satte den i gang.
• Hurtigt ned såvel som hurtigt op. Stormen letter for den ene af jer længe før den letter for den anden.
• Skam under vreden. At få at vide igen, at noget er glemt, lander oven på alle de andre gange, det er blevet sagt.

Voksne med ADHD viser markant mere besvær med at regulere følelser end sammenligningsgrupper, og svingende følelser er den største del af det². Undersøgelserne bag fundet varierer meget indbyrdes, og forfatterne pegede på mulig skævhed i, hvad der bliver offentliggjort, så jeg holder løst på forskellens størrelse og tager dens retning alvorligt. Det, det ændrer i rummet, er rækkefølgen: først lydstyrken, så indholdet. En god pointe, sagt ved den temperatur, når stadig ikke frem.

Hvad gør det ved den partner, der holder styr på kalenderen?

Partneren uden ADHD ender med at bære planlægningen, huskeriet og rykkeriet og får ingen anerkendelse for noget af det.

• Bitterhed, der kommer ud som mas. 3 års påmindelser kommer ud i ét tonefald.
• Intet spontant tilbage. Alt bliver styret, så meget lidt bliver nydt.
• Skyld over bitterheden. Du ved, at glemslen ikke er rettet mod dig, og du er rasende alligevel.
• En forælderrolle, ingen har valgt. Ubalancen tager lysten ud af det i begge retninger.

Byrden ligger ikke jævnt her, og det ville være uærligt at sige andet. Den ene af jer organiserer mere, og den anden undskylder mere, og de to ting vejer ikke det samme. Noget af ubalancen kan også komme af helt andre ting, som arbejdstider, hvem der har overskud efter en lang dag, eller hvem der altid har klaret papirerne, og det har intet med opmærksomhed at gøre. Skil den kilde til ubalance fra ADHD-kilden, før I skændes om nogen af dem, fordi løsningerne er forskellige.

Hvordan holder vi op med at skændes om ADHD?

I holder op ved at ændre den ordning, der skaber skænderiet, i stedet for at prøve at ændre den, der glemmer.

• Flyt det ud af jeres hoveder. Én fælles liste, som I begge kan se, afslutter diskussionen om, hvem der sagde hvad til hvem.
• Aftal pausen, før I får brug for den. 20 minutter væk, aftalt mens I er rolige, er en plan. At gå midt i et skænderi er noget helt andet.
• Skil opgaven fra betydningen. Få styr på skraldespanden. Sig så, for sig, hvad skraldespanden betød.
• Reparer samme dag. En kort, konkret reparation gør mere end en lang undskyldning en uge senere.
• Fordel efter kapacitet og ikke i halvdele. Giv hver opgave til den, der kan bære den, og hold op med at føre regnskab med fordelingen.
• Giv den nye ordning tid, før I bedømmer den. Omkring seks uger er et forslag fra min praksis og ikke en fastslået grænse.

Skridtene forudsætter to mennesker, der begge accepterer, at mønsteret tilhører dem begge. De er det forkerte første træk, hvor hver samtale vender tilbage til, hvis skyld det er, hvor påmindelserne er blevet til foragt, hvor den ene af jer er bange for den anden, eller hvor den ene er holdt op med at prøve, fordi anstrengelsen aldrig blev set. Så holder ordningen sig selv på plads, og ingen af jer står et sted, hvorfra I kan ændre den. EFT, emotionsfokuseret parterapi, i Greenbergs form, er bygget til det her og sætter tempoet ned til øjeblikket, før varmen kommer, så I hver især kan se, hvad den anden forsvarer. Om det er muligt for jer, afhænger af ting, jeg hellere vil se på end antage. Læs mere om parterapi i København.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi komme begge to, eller kun partneren med ADHD?

Begge to, fordi det mønster, der skal ændres, ligger mellem jer og ikke inde i den ene af jer. Jeg ser nogle gange hver af jer alene til en session tidligt i forløbet og tager det så tilbage til parret.

Hvad sker der i en første session, hvis vi ender med at skændes foran dig?

Det er brugbart og ikke et problem, fordi jeg så kan se den faktiske rækkefølge i stedet for to beretninger om den. Jeg sætter tempoet ned der, hvor det vipper, og det er tidligere, end nogen af jer tror.

Skal vi have en formel diagnose, før vi begynder i parterapi?

Nej, og jeg udreder og diagnosticerer ikke. Jeg arbejder med, hvordan opmærksomhed, hukommelse og varme opfører sig mellem jer, uanset om nogen af jer har en formel betegnelse.

Er parterapi eller individuel terapi det bedste sted at begynde?

Parterapi passer, når skænderierne er problemet, og individuel terapi passer, når skam, vrede eller udmattelse hos den ene er blevet den største vanskelighed. Nogle gange er det ærlige svar begge dele, i den rækkefølge.

Hvad vil fortælle os, at terapien virker?

Skænderierne bliver kortere, og reparationen begynder tidligere, længe før nogen glemmer mindre. Jeg vil ikke sætte en dato på det, og jeg vil hellere, at vi lægger mærke til det sammen, end at vi sigter efter et mål.

Når ADHD fylder mellem jer, kan I komme sammen i parterapi med fokus på ADHD, eller den ene af jer kan starte i parterapi alene med ADHD i fokus.

Kilder

1. French, B., Nalbant, G., Wright, H., Sayal, K., Daley, D., Groom, M. J., Cassidy, S. og Hall, C. L., The impacts associated with having ADHD: an umbrella review, Frontiers in Psychiatry, 2024
2. Beheshti, A., Chavanon, M.-L. og Christiansen, H., Emotion dysregulation in adults with attention deficit hyperactivity disorder: a meta-analysis, BMC Psychiatry, 2020

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.