Hvorfor vil min partner have mig mest, når jeg giver op?

Hvad sker der egentlig, når I leger katten efter musen?

To mennesker beskytter det samme forhold på hver sin måde: du går tættere på for at dæmpe din uro, og din partner trækker sig for at dæmpe sin. Terapeuter taler om den, der forfølger, og den, der tager afstand. I parforskningen hedder det samme mønster krav og tilbagetrækning. Navnet betyder mindre end hastigheden. Når du hører din egen stemme stige, har din krop allerede aflæst afstanden og svaret på den, og din partners krop har allerede svaret på din.

Det, der gør det svært at se indefra, er, at I hver især ser på den anden halvdel. Du ser en partner, der bliver kold i det øjeblik, noget betyder noget for dig. Din partner ser en, der kommer med en klage i det øjeblik, han eller hun slapper af. I beskriver begge noget virkeligt. Hver beskrivelse udelader det træk, der kom lige før.

Hvorfor trækker min partner sig, lige når jeg rækker ud?

Fordi din rækken ud lander i din partners krop som pres, og afstand er den hurtigste lettelse, han eller hun kender. Det er en søgen efter lettelse og ikke ligegyldighed, og det har det uheld at ligne præcis det, du er mest bange for.

• Du mærker afstanden. Et kort svar, opmærksomheden på en skærm, en ryg, der vender mod dig i sengen.
• Du går tættere på. Et spørgsmål, så et skarpere spørgsmål, så klagen, der samler alle de andre gange op.
• Din partners uro stiger. Først uro, så et stramt bryst og en kæbe, der har låst sig, og først derefter tanken: det her er et anklageskrift, og jeg kommer til at tabe.
• Din partner træder tilbage. Færre ord, et fladere ansigt, et andet rum.
• Du læser tilbagetrækningen som at blive forladt. Frygten skærpes, og din rækken ud bliver højere.

I en undersøgelse af 175 par gik den enes tilbagetrækning under konflikter sammen med mere krævende og aggressiv adfærd fra den anden, og begge pladser gik sammen med lavere tilfredshed for dem begge¹. Undersøgelsen tog et øjebliksbillede af parrene i stedet for at følge dem, så den viser sammenhængen uden at sige, hvilken halvdel der kom først. Inde i løkken kan det spørgsmål alligevel ikke besvares, og det er en del af grunden til, at der bliver skændtes så bittert om det.

Hvorfor bliver jeg ved med at gå efter en, der trækker sig?

Fordi afstand til det menneske, du elsker, bliver registreret som fare, og protest er det, et truet bånd frembringer. John Bowlby beskrev protest som den almindelige reaktion hos et menneske, hvis tilknytning er i fare, og ikke som en svaghed hos den, der protesterer. Din rækken ud er ikke klæbrighed. Den har brug for en anden form.

Vanskeligheden ligger i oversættelsen. Nedenunder er der frygt, og frygten er konkret: jeg er ved at miste dig. Det, der kommer ud i rummet, er en anklage: du taler aldrig med mig. Din partner svarer på anklagen, fordi anklagen er den eneste del, der nåede frem. Så ender I med at skændes om, hvem der sagde hvad i køkkenet, mens det, du var bange for, sidder i hjørnet, urørt af jer begge.

Hvorfor siger den, der bliver stille, ingenting?

Fordi han eller hun forventer, at alt, der bliver sagt nu, vil blive citeret tilbage senere, så tavshed føles som det ansvarlige valg. Indefra er det at gå ud af rummet ikke en flugt fra dig. Det er et forsøg på at stoppe skaden, før den er sket.

• Det, din partner føler. Uro, der kommer længe før noget skænderi er tabt.
• Det, kroppen gør. Skuldrene op, åndedrættet højt og overfladisk, et ansigt, der er blevet fladt, og som ser ud som foragt uden at være det.
• Det, din partner så konkluderer. Der findes ingen måde at sige det her på, som ikke vil blive brugt imod mig.

Din partner er ikke holdt op med at holde af dig. Mange har tidligt lært, at stærke følelser er noget, man overlever alene i stedet for at bringe til nogen, og kroppen husker den lektie længe efter, at det hjem, der lærte den, er væk. De britiske objektrelationsteoretikere, blandt dem D.W. Winnicott, beskrev den kompetente overflade, et barn bygger for at kunne leve bag den, når uroen ikke har noget sted at gå hen. Som voksen er det den overflade, du ser på, når din partner trækker på skuldrene.

Er det altid kvinden, der jagter?

Nej. Den partner, der ønsker mest forandring, er den, der presser på for den, uanset køn. I en undersøgelse af 63 par, både heteroseksuelle, homoseksuelle og lesbiske, var der ingen forskel på, hvor meget de krævede eller trak sig, efter hvilken slags par det var, og det, der forudsagde, hvem der krævede, var, hvem af de to der ønskede mest forandring². Pladserne hører til det, der sker mellem jer, og ikke til mænd og kvinder.

Undersøgelsen var lille, så hold den løst, og tjek princippet derhjemme i stedet: den, der vil have forandringen, er den, der presser på for den. Mange par bytter fuldstændig plads, alt efter om emnet er penge, sex eller svigermor.

Hvordan kommer vi ud af løkken?

I kommer ud af den ved at gøre selve løkken til problemet, så I er to mennesker, der står over for et mønster, i stedet for to mennesker, der står over for hinanden. I EFT, emotionsfokuseret parterapi, udviklet af Leslie Greenberg, handler det om at finde den følelse, der ligger under hver plads, og sige den i stedet for pladsen. I praksis kommer det mere klodset ud, end det lyder, og det virker alligevel.

• Sæt navn på den, mens den kører. Nu gør vi det igen. Jeg jagter, og du går.
• Er det dig, der rækker ud, så sig frygten og ikke anklagen. Jeg er bange for at miste dig, i stedet for du taler aldrig med mig.
• Er det dig, der trækker dig, så sig, at du kommer tilbage, og kom så tilbage. Det er det at komme tilbage, der gør arbejdet.
• Sæt en længde på pausen. Som et forslag og ikke en klinisk grænse: 20 minutter er længe nok til, at en krop falder ned, og kort nok til, at den anden ikke læser det som at blive forladt.
• Øv jer, hvor der er lidt på spil. En uenighed om weekenden før en uenighed om forholdet.

Sig det højt, hvor byrden ligger skævt, for den ligger sjældent lige. Den partner, der har mest overskud den aften, gør mere af arbejdet den aften, og i de par, jeg ser, er det ikke den samme partner to gange i træk. Om et bestemt par kommer ud af løkken, er et åbent spørgsmål, så længe den ene er villig og den anden endnu ikke er, og det er værd at undersøge i ro frem for at afgøre midt i en dårlig aften.

Skridtene er ikke nok, når I begge er oversvømmede, før den første sætning er sagt færdig, når den ene af jer er i en depression, der tager energien ud af at prøve, eller når der er foragt, intimidering eller kontrol i rummet. De to første har brug for en mere stabil ramme end køkkenbordet, og parterapi kan være den ramme. I det tredje er løkken ikke længere det rigtige at arbejde med, og det skal ses ordentligt på, før nogen kommunikationsøvelse bliver forsøgt.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi begge komme til parterapi?

Arbejdet går hurtigst med jer begge i rummet, fordi mønstret kun viser sig, når I begge er der. Vil din partner ikke komme endnu, kan individuelle sessioner om din egen halvdel af løkken stadig ændre, hvad løkken har at arbejde med.

Hvad sker der i en session om det her mønster?

Jeg sætter tempoet ned, til I hver især kan høre, hvad der ligger under den plads, den anden indtager. Det meste af arbejdet sker i det øjeblik, mønstret begynder foran mig, og mindre i en gengivelse af skænderiet i tirsdags.

Vil du tage parti mellem den, der jagter, og den, der går?

Nej, fordi det er løkken, der bliver arbejdet med, og derfor kommer ingen af jer som den, der skal fikses. Hvor ansvaret faktisk ligger skævt i en bestemt sag, siger jeg det ligeud i stedet for at dele det midt over.

Passer parterapi eller individuel terapi bedst til det her?

Kører mønstret mest mellem jer to, passer parterapi. Har din egen uro slået til i alle de forhold, du har haft, er individuelt arbejde et bedre sted at begynde. Mange klienter gør et stykke tid af det ene og så det andet, og hvad I skal begynde med, kan I afklare i et gratis afklarende opkald på 30 minutter.

Jeg er bange for, at terapi vil få os til at skændes mere. Er det sandsynligt?

Konflikten kommer tættere på overfladen i begyndelsen, fordi det, I har gået uden om, nu bliver sagt højt. Forskellen er, at det bliver sagt med en i rummet, hvis arbejde er at holde det brugbart, og I kan sige til mig, når tempoet er forkert for jer.

Jagten mellem jer følger ofte et mønster af nærhed og flugt, og det kan I arbejde med i parterapi i København eller du alene i tilknytningsterapi.

Kilder

1. Bretaña, I., Alonso-Arbiol, I., Recio, P. og Molero, F., Avoidant attachment, withdrawal-aggression conflict pattern, and relationship satisfaction: a mediational dyadic model, Frontiers in Psychology, 2022
2. Holley, S. R., Sturm, V. E. og Levenson, R. W., Exploring the basis for gender differences in the demand-withdraw pattern, Journal of Homosexuality, 2010

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.