Hvad sker der første gang i terapi?

Hvad bliver jeg egentlig spurgt om?

Mindre end du frygter, og om nu snarere end om alting. En første session begynder som regel med det, der fik dig til at komme netop nu og ikke på et tidspunkt i de sidste 10 år, og timen følger dit svar og ikke et skema.

Du bliver ikke bedt om at fremlægge din historie i rækkefølge. Jeg vil gerne forstå, hvad der sker i dit liv lige nu, hvad det gør ved dig, og hvad du håbede kunne blive anderledes. Historien kommer ind, hvor den forklarer noget i nutiden, og det er ofte senere end i den første time. Det praktiske tager et par minutter i begyndelsen eller slutningen: hvordan jeg arbejder, hvor ofte vi ses, og tavshedspligten og dens grænser.

Måske overvejer du også, om noget i dit liv hører med eller er ved siden af: arbejdet, familien, en flytning, et barn, der lige er flyttet hjemmefra. Tag det med. Det er meget ofte en del af det svære og ikke kulisse for det.

Hvad hvis jeg ikke kan forklare, hvad der er galt?

Så er det det, du siger, og så begynder timen der. Rigtig mange booker, fordi noget er forkert, og ikke fordi de kan sætte ord på det, og at vente, til du kan beskrive det ordentligt, betyder som regel at vente længe.

Uklarhed er også oplysning. Når du ikke kan sige, hvad der er galt, er det ofte, fordi det ville blive virkeligt, hvis du sagde det, eller fordi følelsen endnu ikke har et sprog, eller fordi du har håndteret den så længe, at den er holdt op med at ligne et problem og er begyndt at ligne din personlighed. Hver af dem fører et sted hen, og ingen af dem kræver, at du kommer velformuleret.

Det, der hjælper mere end forberedelse, er at lægge mærke til noget. Det øjeblik i ugen, hvor du havde det værst, det, du ikke har fortalt nogen, eller den sætning, du hele tiden næsten siger til din partner. Ét af dem er som regel nok til at åbne timen.

Hvad laver terapeuten, mens jeg taler?

Lytter efter, hvad du føler, mens du siger det, og ikke kun efter de oplysninger, du giver mig. Indholdet fortæller mig om din situation. Hvordan du er, mens du beskriver den, fortæller mig, hvor det svære faktisk sidder.

• Hvor du taler hurtigere, og hvor du bliver flad. Begge dele markerer som regel noget, i hver sin retning.
• Hvad du undskylder for. Man undskylder ofte for netop den følelse, der mest har brug for plads.
• Hvad der mangler i beretningen. En person, der tydeligvis er central og knap bliver nævnt, er værd at vende tilbage til.
• Hvordan det er at være i rummet med mig. Om du slapper lidt af eller bliver ved med at være på vagt, er en del af materialet og ikke en distraktion fra det.

Jeg går også frem i et tempo, du kan bruge. I en lille norsk interviewundersøgelse, hvor 12 par af terapeut og klient gennemgik optagelser af deres egne tidlige sessioner, var det de par, hvor terapeuten pressede metoden for hårdt igennem, hvor klienterne trak sig eller satte sig til modværge¹. Det er en lille kvalitativ undersøgelse, og den kan ikke sige, hvor ofte det sker, men den passer med det, jeg ser. I begyndelsen betyder det mere, at du kan være dig selv i rummet, end at vi når et sted hen.

Hvordan vil jeg have det bagefter?

Ofte både lettere og mere blottet på samme tid, og det kan forvirre, hvis du kun havde ventet det ene.

At sige noget højt, som du har båret alene, giver lettelse. Det fjerner også den beskyttelse, tavsheden gav dig, og eftermiddagen bagefter kan føles øm eller underligt trættende. Det er ikke et tegn på, at sessionen gik dårligt. Det er som regel et tegn på, at noget virkeligt blev rørt og ikke bare beskrevet.

Nogle mærker meget lidt og bekymrer sig også over det. En første time kan gå med at finde sig til rette, og følelsen kommer i dagene efter eller i anden session, når rummet ikke længere er fremmed. Jeg ville ikke lægge meget i én time, hverken i den ene eller den anden retning.

Hvordan ved jeg, om jeg skal booke en session mere?

Spørg dig selv, om du følte dig lyttet til, snarere end om du fik det bedre. Det første er rimeligt at forvente af én time. Det andet er ikke, og bedømmer du arbejdet efter det, kan det sende dig væk fra en terapi, der kunne have hjulpet.

• Overraskede noget dig, mens du sagde det? At høre dig selv sige noget, du ikke havde planlagt, er et godt tidligt tegn.
• Blev du rettet, eller blev du fulgt? At blive fulgt blidt ind i det, du faktisk mente, føles anderledes end at få noget forklaret.
• Kunne du forestille dig at fortælle det her menneske det, du ikke fortalte? At du ikke har sagt det endnu, er helt almindeligt. Hvis du slet ikke kan forestille dig at sige det, er det værd at lægge mærke til.
• Føltes det praktiske klart og uden hast? Hvordan en terapeut håndterer aftalerne, siger noget om, hvordan resten bliver håndteret.

De tidlige sessioner ser ud til at betyde noget for det, der følger. I en stor tilbageskuende undersøgelse af data fra 14.951 klienter i et forløb, der kombinerede videosessioner med digitale øvelser, havde de, der tidligt oplevede et stærkt arbejdsforhold, og hvor det blev stærkere, et hurtigere fald i angst og depression og en mere vedvarende bedring². Forfatterne skriver tydeligt, at undersøgelsens opbygning ikke kan vise årsag og virkning, og det var et digitalt forløb og ikke et behandlingsrum. Det er en grund til at tage dine første indtryk alvorligt, ikke en grund til at gøre én time til en dom.

Intet af det afgør alt. Hvis det svære primært ligger mellem dig og en partner, kan individuelle sessioner være den forkerte form og parterapi den rigtige. Hvis det er omstændighederne og ikke følelserne, der presser, flytter en time om ugen dem ikke alene, og arbejdet må tage det alvorligt. Og hvis du bare ikke fandt dig til rette med personen, er det grund nok til at prøve en anden uden at skulle forklare det. Er du i tvivl om, hvilken form der passer, så sig det i første session om psykoterapi i København i stedet for at beslutte det alene på forhånd.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg forberede noget før første gang i terapi?

Nej, og en indøvet beretning står ofte i vejen for det, du egentlig kom for at sige. Hvis du vil have noget at holde fast i, så tag det øjeblik med, hvor du havde det værst i den forløbne uge.

Hvor lang er en første session, og hvad handler den om?

Det er en hel session, som bruges på det, der fik dig til at komme nu, og på hvordan vi kan arbejde sammen, med et par minutter til det praktiske. Det er ikke en prøve, du kan dumpe.

Skal jeg tale om min barndom i første session?

Kun hvis den hænger sammen med det, du kom med, og du bestemmer selv, hvornår du går derhen. De fleste første sessioner holder sig tæt på nutiden.

Hvad hvis jeg græder, eller hvis jeg ikke mærker noget?

Begge dele sker ofte, og ingen af dem fortæller, om sessionen var brugbar. En første time kan gå med at finde fodfæste.

Binder jeg mig til noget ved at booke én session?

Nej, en første session er også den måde, du finder ud af, om du vil fortsætte hos netop den terapeut. At beslutte at lade være er et helt legitimt udfald.

Er du spændt på din begyndelse i terapi, kan du læse, hvordan jeg tager imod dig i psykoterapi i København og jer begge i parterapi.

Kilder

1. Lavik, K. O., McAleavey, A. A., Kvendseth, E. K. og Moltu, C., Relationship and alliance formation processes in psychotherapy: a dual-perspective qualitative study, Frontiers in Psychology, 2022
2. Wu, M. S., Wickham, R. E., Chen, S.-Y., Varra, A., Chen, C. og Lungu, A., A large-scale evaluation of therapeutic alliance and symptom trajectories of depression and anxiety in blended care therapy, PLOS ONE, 2024

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.