Hvorfor føler jeg mig alene, når min partner er lige her?

Hvad er følelsesmæssigt omsorgssvigt i et parforhold?

Det er et svar, der igen og igen udebliver: du sender et signal, og der kommer ikke noget tilbage.

• Et manglende svar frem for et angreb. Smerten ligger i det, der ikke sker, så der er ingen episode at pege på.
• Signaler frem for krav. Et suk, en nyhed, en hånd på en skulder. Hver af dem beder om kontakt.
• Gentagelsen gør arbejdet. Et overset signal går ubemærket hen. Det samme oversete signal hver aften lærer dig at holde op med at sende.

De små signaler har et navn i litteraturen om par. De kaldes bids, invitationer til kontakt, og der er tre måder at svare på dem: at vende sig mod dem, at vende sig væk fra dem eller at vende sig imod dem¹. Det, du lever med, er den midterste, gentaget, til den simpelthen er måden, hjemmet kører på. Der bliver ikke kæmpet om noget. Det bliver bare ikke besvaret.

Det, du savner, er altså ikke en privat overfølsomhed hos dig. Det er et træk ved et parforhold, man kan beskrive og arbejde med, også selv om der aldrig er sket noget, du kan pege på.

Hvorfor føler jeg mig alene, når min partner er i samme rum?

At være tæt på nogen og at blive set af dem er to forskellige ting, og det er det sidste, du mærker.

Følelsen kommer, før du har tænkt noget om den. Noget synker i dig, når du fortæller om din dag, og der ikke kommer noget efter svaret. Brystet strammer, skuldrene trækker op, du rækker ud efter telefonen. Forklaringen kommer sidst, og den forklaring, du griber efter, handler om dig selv: du ville for meget, du fortalte det dårligt, du skulle have ventet på et bedre øjeblik.

Læg mærke til, hvad du gør med den næste åbning. Din partner spørger, hvordan du har det, mens hånden allerede er på vej mod telefonen, og du svarer så kort, som det kan lade sig gøre. Det korte svar er værd at se på. Du vil gerne blive spurgt ordentligt, og du er begyndt at gøre dig selv let at gå forbi, fordi et så lille svar ikke koster noget, når der ikke kommer noget tilbage. Det giver også din partner næsten intet at lægge mærke til. Beskyttelsen og klagen er den samme handling.

Hvad får en partner til at holde op med at svare?

En partner, der er blevet stille, håndterer noget af sit eget, og i begyndelsen har ingen af jer ord for, hvad det er.

• Tilbagetrækning under pres. Konflikt får temperaturen til at stige, og at træde ud af snakken sænker den for den ene af jer og hæver den for den anden.
• Ubehag ved at blive behøvet. Nærhed kommer som et krav, og skridtet væk fra den lander hos dig som ligegyldighed.
• Intet tilbage ved døren. Det, der er tilbage efter arbejdsdagen, går til børnene, skærmen eller søvnen, før det når dig.
• Et mønster lært tidligt. Et hjem, hvor følelser blev klaret alene, giver en voksen, der klarer dem alene, og det er det, John Bowlby beskrev i sit arbejde med tilknytning.

Når den ene trækker sig under en konflikt, hænger det sammen med, at den anden presser hårdere på, og undgående tilknytning viser sig mere som tilbagetrækning end som pres². Det er den løkke, jeg gerne vil se på sammen med dig. Din partner træder tilbage, det skræmmer dig, så du presser på, presset bekræfter for din partner, at nærhed kommer som et krav, og skridtet tilbage bliver længere. Undersøgelsen omfattede 175 spanske par målt på ét tidspunkt, så den viser løkkens form og ikke, hvilken ende der sætter den i gang.

Byrden ligger ikke lige her. Den, der rækker ud, bærer arbejdet med at lægge mærke til fraværet, tager det første skridt og er den, der ser krævende ud imens. At I begge holder mønstret kørende, er rigtigt. At I deler reparationen ligeligt, er ikke.

Hvad gør det ved mig at leve med det i årevis?

Det træner dig til at holde op med at spørge, og træningen varer længere end det, der lærte dig den.

• Selvstændighed med en pris. Du klarer alt selv og kalder det uafhængighed.
• Vrede under overfladen. En lille anmodning bærer på årevis af ubesvarede, så den kommer skarpere ud, end du mente den.
• Tvivl på din egen fornemmelse. Uden en episode at pege på begynder du at spekulere på, om du bare vil for meget.
• Opmærksomhed andre steder. Den varme, du holdt op med at forvente derhjemme, bliver meget mærkbar hos en kollega eller en ven.

Det er her, folk beskriver forholdet som fint og sig selv som flade. Efter min erfaring når par dertil hurtigere, når forholdet skal bære det hele alene: når venskaberne er gledet ud i småbørnsårene, eller når den ene er flyttet fra sit netværk for at være sammen med den anden. Den, der har mindst uden for hjemmet at falde tilbage på, betaler mest for hvert ubesvaret signal. Det handler om omstændigheder og ikke om karakter, og de to er værd at holde adskilt.

Hvordan ændrer jeg følelsesmæssigt omsorgssvigt i mit parforhold?

Du ændrer det ved at komme med én konkret anmodning ad gangen og ved at svare din partner, når han eller hun sender et signal, også de dage, hvor du helst ville have, at din partner tog det første skridt.

• Nævn øjeblikket frem for mønstret. „Da jeg fortalte om i dag, og du blev ved med at læse“ lander et sted. „Du lytter aldrig“ starter et andet skænderi.
• Bed om noget, man kan sige ja til. 20 minutter efter aftensmaden med begge telefoner vendt om kan besvares. Mere nærhed kan ikke.
• Sig, hvad du følte, frem for hvad din partner er. „Jeg følte mig tabt“ inviterer til et svar. „Du er kold“ inviterer til et forsvar.
• Svar på de små signaler. En bemærkning om vejret er et bid, og at vende sig mod den er den byggesten, alt det større bliver bygget af.
• Giv aftalen tid, før du bedømmer den. Omkring seks uger er et forslag fra min praksis og ikke en fastslået grænse. En god aften ændrer en aften. Gentagelse ændrer, hvad I hver især forventer.

Skridtene forudsætter to mennesker, der stadig ønsker kontakten og har lidt overskud til at give den. De er det forkerte første træk, hvor en anmodning bliver mødt med foragt, hvor du får at vide, at ønsket i sig selv er fejlen, hvor den ene af jer er bange for den anden, eller hvor du har bedt om det samme i et år, uden at noget har flyttet sig. Så holder mønstret sig selv på plads med jer begge inde i det, og teknik er ikke længere spørgsmålet. EFT, emotionsfokuseret parterapi, i Greenbergs form, arbejder netop med den bevægelse og sætter tempoet ned i skridtet tilbage og presset frem, til I hver især kan se, hvad den anden beskytter. Om det er muligt for jer, og om I begge ønsker det, vil jeg hellere finde ud af end gå ud fra. Parterapi i København er der, hvor jeg gør det arbejde, og I er begge velkomne til at begynde med et gratis afklarende opkald på 30 minutter.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg komme til parterapi alene, hvis min partner ikke vil?

Ja, og det er der, meget af det her arbejde begynder. Når den ene ændrer, hvordan han eller hun spørger og svarer, ændrer det, hvad den anden skal forholde sig til, uden at den anden er forpligtet til at svare.

Hvad sker der i første session, når der ikke er en episode at fortælle om?

Vi arbejder ud fra de almindelige aftener, fordi det er dér, mønstret bor. Jeg spørger, hvad der skete sidste gang, du ønskede kontakt og ikke bad om den.

Er parterapi eller individuel terapi det rette sted at begynde?

Parterapi passer, når I begge ønsker kontakten og ikke kan nå den, og individuel terapi passer, når det egentlige spørgsmål er, hvad du er villig til at blive ved med at tåle. Ved du ikke, hvilket af dem det er, er den usikkerhed værd at bruge en første session på.

Kan jeg komme, hvis det er mig, der er holdt op med at svare?

Ja, og dit mønster er lige så værd at forstå som din partners. Vi begynder med, hvad der sker i dig i det øjeblik, din partner rækker ud.

Hvordan ved jeg, om terapien gør en forskel?

Det første tegn er, at du begynder at spørge igen, før din partner har ændret sig ret meget. Jeg ser det som information og ikke som bevis, og vi ser nøje på, hvad der sker bagefter.

Når I lever side om side uden at nå hinanden, kan I finde vejen tilbage til kontakten i følelsesfokuseret parterapi i København.

Kilder

1. The Gottman Institute, Want to improve your relationship? Start paying more attention to bids
2. Bretaña, I., Alonso-Arbiol, I., Recio, P. og Molero, F., Avoidant attachment, withdrawal-aggression conflict pattern, and relationship satisfaction: a mediational dyadic model, Frontiers in Psychology, 2022

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.