Kort fortalt
Dine danske venner er varme, når I ses, og næsten umulige at læse bagefter. Janteloven er navnet på en uskreven regel om ikke at stille sig over rummet, og efter år ude mærker du den igen, skarpere end før. Artiklen forklarer, hvad reglen beder om, og hvad dine venner gør, når de bliver stille.
Kliniske indsigter fra 22 år som psykoterapeut
Jeg er Mark Colclough, MA, psykoterapeut i København. Uddannet ved Psychosynthesis Education Trust og University of East London. 22 års fuldtids klinisk praksis ansigt til ansigt.
- Komplimentet, der lander skævt. Klienter beskriver, hvordan de siger noget beundrende og ser den anden fysisk vige udenom.
- Den tilbageholdte gode nyhed. Klienter lærer at fortælle om forfremmelsen helt fladt og undrer sig så over, hvorfor det føltes som at lyve.
- Stilhed læst som dom. Klienter antager misbilligelse, hvor der kun var fravær af kommentarer.
Kliniske noter: Mine iagttagelser er anonymiserede og sammensat ud fra mine sessionsnoter siden 2004.
Hvad beder janteloven egentlig folk om?
Ikke at du skal være lille, men at du ikke stiller dig over rummet.
Ordet dækker over noget, de fleste danskere har taget til sig længe før, de kunne sætte navn på det. Et etnografisk studie af dansk hverdagsliv, med feltarbejde i og omkring København, beskrev det som en selvfølgelig moral, hvor lighed opleves som enshed, noget man mærker som den naturlige orden og ikke som én mulighed blandt flere1. Det var et lille kvalitativt studie over 9 måneder for mere end 20 år siden, så tag det som en beskrivelse af en følsomhed og ikke som en måling af den.
Den praktiske virkning er præcis. Det er ikke forbudt at skille sig ud. Det er forbudt at meddele, at man gør det. En dansker med en bemærkelsesværdig karriere lader den komme frem i den 4. time, I kender hinanden, ved et tilfælde, og bliver en smule flov, når den gør.
Har du boet år i et land, hvor man fortæller om sine resultater uden at undskylde, kommer du hjem med et andet register. Det, der var helt almindeligt derude, lyder pludselig af for meget herhjemme, og du mærker det, før nogen har sagt noget: en lille varme i ansigtet, når du hører din egen sætning.
Hvorfor bliver mine venner flade, når jeg er begejstret?
De trækker sig ikke fra dig. De skruer ned for hele udvekslingen, også for deres egen del af den.
Det, der overrasker mennesker, der kommer hjem fra mere udtryksfulde kulturer, er, at fladheden er gensidig og venlig. Din begejstring bliver ikke afvist. Den bliver mødt på et lavere niveau, hvor ingen optræder, for optræden er det, reglen vogter imod. Derfor sender den samme ven, der næsten ingenting gav dig til festen, 3 dage senere en praktisk besked, der viser, at hun huskede alt, hvad du sagde.
Det er værd at lægge mærke til, at du kender reglen indefra. Det gør det ikke lettere. Det betyder bare, at du nu kan mærke begge sider på én gang: den del af dig, der genkender det, og den del, der har vænnet sig til noget andet og savner det.
Betyder stilheden, at de ikke kan lide mig?
Som regel det modsatte, og det er den del, der er sværest at tro på.
At holde af nogen bliver her vist ved at inkludere og ved små handlinger frem for ved udsagn. At blive spurgt en gang til. At få fortalt noget mildt ufordelagtigt om en tredje person, hvilket er en form for tillid. At få praktisk hjælp, ingen havde bedt om. Imens kommer det, du ventede på, det udtrykkelige jeg er rigtig glad for at have mødt dig, måske aldrig, for at sige det lægger et krav på den anden, og krav er det, reglen holder igen på.
Det koster noget. Du bliver holdt af på et sprog, du har glemt at høre, og i månederne, før du lærer det igen, føler du dig uelsket. Begge dele er sande på samme tid, og at fortælle dig selv det første får dig ikke til at holde op med at mærke det andet.
Er det en varm regel eller en kold?
Den er ikke så harmløs, som turistudgaven antyder, og de danskere, der klager højest over den, tager ikke fejl.
I 2 norske befolkningsundersøgelser rapporterede de mennesker, der var mest enige i janteudsagnene, også mindre tillid til andre mennesker, og det samme mønster viste sig, når data blev sammenlignet på samfundsniveau2. Studiet er norsk og ikke dansk, og designet kan ikke afgøre, hvad der fører til hvad, men det er en nyttig modvægt til forestillingen om, at reglen bare er charmerende ydmyghed.
Det, jeg ser i konsultationsrummet, passer med det mønster. Reglen beskytter mennesker mod sammenligning og mod det udmattende arbejde med at sælge sig selv. Den gør også ambition en smule skamfuld, holder misundelse under jorden, hvor den gør mere skade, og giver folk en klar grund til ikke at sige, hvad de vil. Den pris betaler mange danskere, også dem, der aldrig har boet andre steder.
Hvad hjælper, og hvornår handler det ikke længere om kultur?
Hold op med at behandle stilheden som data om dit værd, og begynd at læse den anden kanal.
- Se på, hvad der bliver gjort, ikke hvad der bliver sagt. Gentagne invitationer, praktisk hjælp og at blive inddraget i de kedelige aftaler er det egentlige signal her.
- Skru din egen volumen ned med cirka en tredjedel. Ikke falsk og ikke ved at skjule, hvad du laver. Sig det én gang, enkelt, og lad det stå, i stedet for at bygge videre på det.
- Giv et nyt venskab 6 måneders erfaring. Mange af de aflæsninger, man laver de første 8 uger, viser sig at være forkerte, i begge retninger.
- Sig det varme alligevel, én gang. Mange danskere kan godt lide at høre det og har ingen idé om, hvordan de selv skal sige det. At vige udenom i øjeblikket er ikke at afvise følelsen.
- Behold én relation, hvor dit eget register er velkomment. En ven fra tiden ude, en søskende, en, der kender dig fra begge steder. Du skal ikke køre på halv volumen alle steder.
Der er et punkt, hvor det ikke længere er et spørgsmål om kultur. Hvis du er begyndt at redigere dig selv, også når du er alene, hvis du ikke længere kan mærke, om du er taktfuld eller forsvinder, eller hvis beskedenheden er smeltet sammen med en ældre overbevisning om, at det er skamfuldt at ville noget åbent, så er janteloven blevet et bekvemt navn for noget, der var der i forvejen. Forskellen betyder noget, for det første kræver øvelse, og det andet kræver, at man ser nærmere på det. Jeg tilbyder sessioner ved fremmøde på Møntergade i København og online over video, og du vælger selv. Læs mere om psykoterapi ved hjemkomst til Danmark.
Ofte stillede spørgsmål
Er det noget, terapi faktisk kan hjælpe med?
Ja, for vanskeligheden ligger sjældent i viden. De fleste forstår reglen på en måned og føler sig stadig afvist 2 år senere, og den afstand er det, man kan arbejde med.
Skal jeg lave mig selv om for at passe ind igen?
Nej, og forsøget gør ofte mennesker sværere at blive venner med. Det nyttige spørgsmål er, hvilke tilpasninger der ikke koster dig noget, og hvilke der koster dig dig selv.
Vil en terapeut her bare sige, at jeg skal acceptere den danske kultur?
Ikke hvis terapien er god. Din aflæsning af en kultur kan være præcis og stadig gøre dig ulykkelig, og det er 2 forskellige stykker arbejde.
Min partner siger, at jeg overtænker det. Hvad så?
I har sikkert begge ret. Kom alene først, for emnet bliver hurtigt en strid om, hvem der er urimelig, når I begge er i rummet.
Hvordan ved jeg, om det er omvendt kulturchok eller noget mere?
Den grove test er, om det følger med dig. Hvis fladheden og selvredigeringen også er der med dine gamle venner fra tiden ude, er det værd at se nærmere på, end en kulturel tilpasning ville kræve.
Hvis janteloven gør dig usikker på, hvordan du kan være dig selv herhjemme, taler jeg om netop det i psykoterapi ved hjemkomst til Danmark.
Måske kan du også bruge disse
Kilder
- Gopal, Janteloven: modviljen mod forskellighed. Danske forestillinger om lighed som enshed, feltarbejde i København 1999 til 2000, Tidsskriftet Antropologi, 2000
- Cappelen og Dahlberg, The Law of Jante and generalized trust, 2 norske befolkningsundersøgelser, Acta Sociologica, 2018
Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.