Kort fortalt
Tillid er troen på, at din partner vil dig det godt, og det er din partners handlinger, der giver dig grund til den. Tvivlen trækker dig mod at tjekke, og jo mere du tjekker, jo mindre er svarene værd. Artiklen hjælper dig med at skille det, din partner gør, fra det, du selv har med dig.
Kliniske indsigter fra 22 år som psykoterapeut
Jeg er Mark Colclough, MA, psykoterapeut i København. Uddannet ved Psychosynthesis Education Trust og University of East London. 22 års fuldtids klinisk praksis ansigt til ansigt.
- Min definition overrasker par. De kommer og kalder tillid for problemet, og de fleste ser forbløffede ud, når jeg siger, at det handler om at tro på, at den anden vil dig det godt.
- Mere viden giver ikke mere ro. Jeg ser klienter samle oplysninger om en partner, have det hele i hænderne og stadig sidde over for mig lige så urolige som før.
- Tvivl på sig selv og mistillid følges ad. Klienter, der tvivler på deres eget værd, tvivler også på deres egen læsning af en situation, og det er den tvivl, der holder dem fast i at tjekke.
Kliniske noter: Mine iagttagelser er anonymiserede og sammensat ud fra mine sessionsnoter siden 2004.
Hvad er tillid i et parforhold egentlig?
Tillid i parforhold er det, der gør, at du kan læne dig op ad et menneske, hvis valg du ikke styrer, fordi du regner med, at dit ve og vel betyder noget for vedkommende. Du får den ikke én gang for alle. Du aflæser den hele tiden i det, din partner gør.
- Ord og handling passer sammen. Det, din partner siger, og det, der derefter sker, hænger sammen over måneder og ikke bare i en god uge.
- De små øjeblikke bærer det meste. Du beder om at få besked, hvis din partner bliver forsinket, og de husker det, eller de glemmer det og siger det selv uden at få dig til at føle dig dum over at have spurgt.
- Det, der koster noget, siger mest. Hvad din partner gør, når ærligheden er ubekvem, fortæller dig mere end alt det, de gør, når den ikke koster dem noget.
- Sår bliver repareret. Din partner kan høre, at du er såret, uden at du først skal trække klagen tilbage, og bagefter ændrer der sig noget i det, de gør.
Når tillid måles grundigt, falder den fra hinanden i tre dele1: om du kan forudse, hvad din partner gør, om du kan regne med dem, når det gælder, og om du tror på, at deres omsorg holder i en situation, I ingen af jer har stået i før. Den sidste del fyldte mest i målingen, og deltagerne var overvejende hvide og heteroseksuelle, så billedet er ikke komplet. Det passer med det, jeg hører i terapirummet: Folk kan leve langt lettere med en partner, der kommer for sent eller glemmer ting, end med en partner, hvis velvilje de er begyndt at tvivle på.
Så når du fortæller mig, at du ikke længere stoler på din partner, vil jeg gerne vide, hvilken af de tre der er forsvundet. At miste forudsigeligheden er en anden slags problem end at miste troen, og de kræver ikke det samme af nogen af jer.
Hvorfor bliver du mere usikker af at bede om beroligelse?
Et svar, du har måttet bede om, beroliger mindre end et, du fik uden at spørge, så selve spørgsmålet bruger langsomt det op, det skulle skaffe dig.
Din partner lægger telefonen med skærmen nedad på bordet. Først kommer suget, lavt under ribbenene, før du overhovedet har tænkt noget. Du spørger let, hvem det var, du får et svar, og en times tid er du rolig. Så får du lyst til at spørge igen med lidt andre ord, fordi det første svar kom ud af dit spørgsmål og ikke ud af din partner. Det, du mangler, er ikke oplysninger. Du længes efter det øjeblik, hvor din partner fortæller dig noget, før du nåede at spørge, og det er netop det øjeblik, man ikke kan bede om.
Det, der derefter sker mellem jer, er svært at få øje på, mens du står midt i det. Din partner mærker, at de bliver aflæst. Fortællingen om dagen bliver flad og uden noget, der lægger op til et nyt spørgsmål, og du hører fladheden som noget, der holdes tilbage. Så kigger du nærmere, og din partner giver mindre. En partner med noget at skjule og en partner, der er slidt af at blive gransket, giver dig det samme korte svar, og det er en stor del af grunden til, at det er så svært at afgøre derhjemme.
Arbejdet er ikke ligeligt fordelt her. Hvor der har været uærlighed, ligger opgaven med at være åben hos den, der løj, og din årvågenhed er en rimelig reaktion på det, der skete, og ikke en uvane, du skal rettes for.
Handler min tvivl om min partner eller om det, jeg har oplevet før?
Efter min erfaring handler den om begge dele på én gang, og de to dele kræver noget helt forskelligt af dig.
Hvis aftaler er blevet brudt igen og igen, eller hvis du er blevet løjet for og har opdaget det, har din tvivl et grundlag. Det sår, du havde med dig ind i forholdet, virker anderledes. Er du blevet bedraget eller forladt tidligere, lærer kroppen at spænde op i forventning om, at det sker igen, og den spænding bliver ved, også over for en partner, der ikke har givet dig grund til den. Begge dele er virkelige, og ingen af dem er en fejl ved dig.
Tvivlen bliver heller ikke i sit eget hjørne, og det er ikke, fordi du overreagerer. I de store psykologiske teorier om parforhold ligger tilliden nedenunder som det fundament, resten står på, og ikke som én egenskab blandt mange2. Når den forsvinder, bliver sexlivet mærkeligt, den lette snak tørrer ind, og du opdager, at du læser beskeder fra sidste år igen.
Det, jeg holder mest øje med, er, hvad frygten gør ved måden, du spørger på. Når du er bange for at blive svigtet, får spørgsmålet en skarp kant, uden at du selv hører den. Din partner svarer på kanten i stedet for på spørgsmålet, og du går derfra med mindre, end du havde, da I begyndte. At I kan se det ske mellem jer, fordeler ikke ansvaret ligeligt, og det tager intet fra det, en løgn har kostet. Når det er filtret sammen, arbejder jeg med EFT, emotionsfokuseret parterapi, fordi den arbejder med følelsen under skænderiet og ikke kun med skænderiet. Læs mere om EFT-parterapi i København.
Kan tilliden komme igen, når den er brudt?
I nogle forhold kan den, og det afgøres ikke af, hvor hårdt den sårede prøver at få det bedre.
- Den, der brød den, bærer vægten. Det er den part, der fortæller, hvad der skete, svarer på de spørgsmål, der betyder noget, uden at rationere svarene, og holder op.
- Den, der blev såret, har brug for tid. Du skal have tid nok til at se, om forandringen holder, og ingen andre bestemmer, hvornår du burde føle dig tryg.
- Følelserne bevæger sig ujævnt. To gode uger, og så er såret tilbage i brystet en tirsdag uden nogen grund, du kan sætte ord på. Det sletter ikke det, der har ændret sig.
- Fortsatte løgne er noget andet. De giver dig en ny grund til at tvivle, og ingen tålmodighed fra din side kan gøre dem til tryghed.
- Beslutningen er din. Reparation kræver vedvarende forandring, og du har lov til at beslutte, at du ikke vil bruge år af dit liv på den.
Hvis det, der brød tilliden, var utroskab, kan du læse mere om parterapi efter utroskab i København.
Hvordan begynder jeg at bygge tilliden op igen?
Sæt ord på den adfærd, din tvivl hænger på, aftal én konkret ting, og se, hvad der følger, uden at gøre jeres hjem til et kontrolsystem.
- Sæt ord på adfærden. En tvivl uden adfærd knyttet til giver dig intet at se på og din partner intet at ændre.
- Skil det, der er din partners, fra det, der er dit. Sig højt, hvilken del af frygten der hører til det her forhold, og hvilken del du kom med, også selvom delingen er grov.
- Vælg én aftale, og hold den lille. »Sig til, hvis du kommer senere hjem end aftalt« giver jer begge noget tydeligt at se på.
- Se på det, der kommer efter undskyldningen. Ordene betyder mindre end de to uger, der følger.
- Spørg dig selv, hvad overvågningen gør for dig. Spørgsmålet er en vej ind til din egen frygt og ikke en dom over din partner.
Skridtene er ikke nok, når løgnene fortsætter, når hver snak om tillid ender i anklage, forsvar eller tavshed, eller når aftalen stille og roligt er blevet en måde, den ene holder regnskab med den anden på. Og de er slet ikke det rette sted at begynde, hvis du bliver skræmt eller kontrolleret, for så kommer din egen sikkerhed først, og reparation er ikke på tale. Efter min kliniske vurdering er tidspunktet at tage det med til en terapeut det øjeblik, hvor det ikke længere lærer nogen af jer noget nyt at tale om det derhjemme. En session eller det gratis afklarende opkald på 30 minutter er nok til at finde ud af, hvor du står.
Ofte stillede spørgsmål
Skal vi komme i parterapi sammen, eller skal jeg komme alene først?
Kom sammen, hvis I begge vil se på forholdet, og kom alene, hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt du vil blive i det. Individuelle sessioner hjælper dig med at finde ud af, hvad du har brug for, men de gør ikke en partner troværdig.
Hvad sker der i den første session, når tillid er problemet?
Jeg spørger, hvad der skete, hvornår tvivlen begyndte, og hvad I hver især har gjort med den siden. Det meste af den første time går med at få rækkefølgen på plads, for råd givet før det er gætværk.
Afgør terapeuten, hvem der har ret i, hvad der skete?
Nej, men jeg lader ikke, som om to beretninger vejer lige meget, når den ene af jer er blevet løjet for. At blive klar over, hvor ansvaret ligger, er en del af arbejdet og ikke noget, jeg styrer uden om.
Er parterapi den rette hjælp, hvis jeg tror, jeg vil gå?
Ikke altid, og at sige det tidligt sparer måneder med det forkerte arbejde. Sessioner, der skal føre til en beslutning, er et andet stykke arbejde end sessioner, der skal reparere, og det hjælper at sige, hvilket af dem du booker.
Hvordan ved jeg, om en terapeut passer til den slags problem?
Spørg, hvordan terapeuten arbejder med uærlighed, og om vedkommende vil sige, hvor ansvaret ligger. Et gratis afklarende opkald på 30 minutter er nok til at høre, om svaret er konkret eller generelt.
Når tilliden er gået i stykker, arbejder jeg med jer begge i parterapi efter utroskab eller i almindelig parterapi i København, alt efter hvad der er sket.
Måske kan du også bruge disse
Kilder
- Trust in close relationships revisited, Journal of Social and Personal Relationships, 2025
- Psychological foundations of trust, Current Directions in Psychological Science, 2007
Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.