Hvorfor har vi det samme skænderi igen og igen?

Hvorfor kommer det samme skænderi tilbage?

Det kommer tilbage, fordi det blev stoppet og ikke afsluttet. Det begynder med noget småt, og inden for et minut kender I begge de næste replikker, og hvordan aftenen ender. At kende manuskriptet forhindrer ingen af jer i at sige jeres del.

Der er tre mulige slutninger. Den ene vinder, den ene giver sig, eller I løber begge tør for kræfter, og kun den første indebærer, at nogen skifter mening. De to andre efterlader spørgsmålet, hvor det var, så skænderiet venter og hægter sig på det nærmeste: opvasken, kalenderen, svigermor. Derfor føles det, som om I skændes om alt.

På det tidspunkt reagerer ingen af jer længere på i aften. Din tone sætter den andens forsvar i gang, forsvaret bekræfter din mistanke, og I svarer begge på mønsteret. Hos par, der er vokset op i forskellige hjem eller lande, ser jeg det skærpet: Den ene voksede op, hvor en hævet stemme ikke betød noget, den anden, hvor den betød fare, så skænderiet bliver hørt i to forskellige styrker. Opvæksten forklarer reaktionen, aldrig hvem der har ret.

Og nogle gange er emnet faktisk sagen. Handler skænderiet om penge, omsorgsarbejde eller en brudt aftale, er det aftalen, der skal ændres, og en bedre forståelse af hinanden kan ikke erstatte det.

Hvad handler skænderiet egentlig om?

Min kliniske vurdering er, at de fleste skænderier, der går igen, bærer på et af to krav: om du betyder noget for det her menneske, eller om du stadig er fri inde i forholdet. Begge dele er rimelige at ønske sig, og begge er svære at sige ligeud, og derfor ender de forklædt som praktiske detaljer.

• „Du hører aldrig efter.“ Sjældent en klage over at lytte. Det er en melding om, at du ikke føler dig vigtig nok til at blive lagt mærke til.
• „Hold op med at bestemme over mig.“ Sjældent noget om selve beskeden. Det er en protest mod, at det at være sammen med det her menneske koster dig dig selv.

Det smertefulde er, at de to krav sidder i hver sin ende af den samme sofa. Den ene beder om at betyde mere, den anden om at få mere plads, og hver bøn lander hos den anden som en afvisning. Ingen af jer tager fejl af at ønske det, og jo hårdere den ene presser, jo mere har den anden brug for luft.

Vil I have en vej ind, så skriv den sidste sætning ned, I hver især sagde efter næste runde. Det er ikke en test, og slutningen er det sted, hvor det egentlige emne viser sig.

Hvorfor ændrer det ingenting at vinde skænderiet?

Fordi du vinder den forkerte sag. Jo mere præcis du er om emnet på overfladen, jo mere fuldstændigt forbliver det egentlige emne ubesvaret. Sådan ender den fornuftige partner med at være den, der holder cirklen i gang.

Sig, at du får slået fast uden for enhver tvivl, at du tog skraldet ud tirsdag. Skraldet er afgjort. Din partner, der føler sig alene med at få hjemmet til at køre, føler sig nu alene og forkert, og det er værre end der, hvor det begyndte. Hvert præcist modargument lærer din partner, at det ender med et nederlag at tage det op, så næste forsøg kommer mere vredt eller slet ikke. Stilheden bagefter er ikke enighed.

Hvad holder cirklen i gang?

De to mest fornuftige ting, I kan gøre i øjeblikket, er de to, der holder den i gang. Begge er gode valg for aftenen, og netop derfor overlever mønsteret alles gode intentioner.

• At bevare freden. At glatte ud afslutter aftenen og gemmer spørgsmålet intakt til næste gang.
• At vente på det rette øjeblik. Det rolige øjeblik er et, hvor ingen af jer går særlig meget op i det, og intet rykker sig i en snak, ingen har brug for.

Overladt til sig selv løser det sig ikke. Når jeg læser forskningen, fulgte man par, der havde været gift længe, over 13 år, og bebrejdelser og pres blev på samme niveau, mens undvigelsen steg hos både mænd og kvinder¹. Studiet omfattede par mellem 40 og 70 år. De skændtes sig ikke ud af det. Det blev stillere og forblev uafsluttet.

Er der skænderier, der aldrig bliver afgjort?

Ja, og at skelne dem fra dem, der kan flytte sig, er det meste af arbejdet. En forskel i præferencer og et ønske, der ikke er blevet opfyldt, ser ens ud under et skænderi og kræver det modsatte bagefter.

• Forskelle i præferencer. Hvor ryddeligt et hjem skal være, hvor meget familie der er for meget familie, hvor meget stilhed der er behageligt. De bliver ikke løst, og det er forsøget på at løse dem, der gør dem bitre.
• Ønsker, der ikke er blevet opfyldt. Dem, der er værd at forfølge, er dem, hvor noget blev bedt om og ikke givet. De flytter sig, når ønsket bliver sagt ligeud.
• Hvor byrden er skævt fordelt. Når den ene i årevis har taget tingene op, mens den anden har håndteret sit eget ubehag, bliver arbejdet med at ændre det ikke delt ligeligt.

Med dem holder I begge op med at prøve at vinde og beslutter i stedet, hvad hver af jer vil bære, og det er de almindelige vilkår i et langt forhold og ikke et nederlag i jeres. Nogle hviler på en reel forskel, som klar tale kun gør tydeligere, og så bliver spørgsmålet, hvad hver af jer er villig til at acceptere. Det fortjener at blive undersøgt i ro og ikke afgjort ved midnat. Læs mere om parterapi i København.

Hvordan får vi det samme skænderi til at holde op?

Sig ønsket under klagen, og aftal, hvad der sker næste gang. Ønsket er den del, der bliver slugt, og den eneste del, nogen kan handle på.

• Sig det egentlige ønske. „Jeg vil gerne have, at du spørger, hvordan mødet gik“ er sværere at sige end „du tænker kun på dig selv“, og det er den eneste af de to, nogen kan sige ja til.
• Sig begge halvdele. „Jeg vil have, at tirsdag og torsdag er dine hentedage, og at det står i kalenderen“ er aftalen. „Jeg vil holde op med at være den, der husker det hele“ er følelsen. Aftalen uden følelsen går løs igen.
• Regn med, at det føles værre først. Når jeg læser forskningen, føltes direkte forsøg på at ændre noget hos partneren mislykkede i øjeblikket, men hang sammen med mere reel forandring det følgende år, mens venlige, indirekte forsøg føltes vellykkede og ikke hang sammen med nogen². Akavethed er ikke et tegn på, at du gør det forkert.
• Reparer i stedet for at dømme. At afgøre, hvem der havde ret, afslutter ingenting. „Når jeg bliver stille, så spørg mig én gang til“ er noget, to mennesker faktisk kan gøre, og at tage imod det, der kommer tilbage, er lige så meget en del af arbejdet som at sige det.
• Aftal næste gang på forhånd. Sig, hvad I hver især vil gøre, når det begynder igen, mens der ikke sker noget, og ingen forsvarer noget.

Et forbehold. Bliver det at tage noget op ligeud mødt med straf, med frygt eller med en tavshed, der varer i dagevis, er direkte tale det forkerte råd, og en fælles snak er det forkerte sted at begynde. Læs mere om psykoterapi i København.

Skridtene er heller ikke nok, når rillen er for dyb til at kravle op af indefra, når det egentlige ønske bliver ved med at ligge begravet under kritik og forsvar, eller når en af jer er holdt op med at forvente forandring. Et gratis opkald på 30 minutter er nok til at beskrive cirklen og høre, hvordan jeg ville arbejde med den.

Ofte stillede spørgsmål

Hjælper parterapi på et skænderi, der har kørt i årevis?

Ja, efter min erfaring, fordi en tredje person, der holder formen på snakken, gør en anden slutning mulig. Jeg lover ikke noget, og hvor længe mønsteret har kørt, betyder mindre end, om I begge vil have det ændret.

Hvad sker der, hvis vi begynder at skændes foran dig?

Det er nyttigt og ikke pinligt, og det er den hurtigste vej ind. Jeg sætter farten ned der, hvor det vender, så I begge kan se det træk, der sætter det næste i gang.

Skal jeg komme alene, hvis min partner ikke vil med?

Ja, og det ændrer mere, end folk forventer. Din halvdel af cirklen er den, du har styr på, og ændrer du den, ændrer du, hvad det hele gør.

Hvilken slags terapi hjælper på et skænderi, der går igen?

Arbejde, der går efter følelsen, der driver cirklen, frem for at være dommer over indholdet. Jeg trækker på EFT, emotionsfokuseret parterapi, som udviklet af Greenberg, på tilknytningstænkning efter Bowlby og på psykosyntese.

Hvordan foreslår jeg terapi uden at starte skænderiet igen?

Sig, hvad du gerne vil have ud af det, frem for hvad der er galt med din partner. „Jeg er træt af at have det her skænderi, og jeg vil have hjælp til at få det afsluttet“ er sværere at afvise end en invitation, der lyder som en anklage.

Det samme skænderi har som regel et mønster under sig, og netop det mønster arbejder jeg med i følelsesfokuseret parterapi for par i København.

Kilder

1. Age-related changes in demand-withdraw communication behaviors, Journal of Marriage and Family, 2013
2. Regulating partners in intimate relationships: the costs and benefits of different communication strategies, Journal of Personality and Social Psychology, 2009

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.