Skal jeg skilles, eller giver jeg op for tidligt?

Hvorfor er det så svært at svare på?

Det, du står over for, er et valg mellem to tab.

Du øver sætningen i bilen, når helt ud i køkkenet og siger så noget om opvaskemaskinen i stedet. Lettelsen ved tanken om din egen lejlighed er ægte, og det er uroen også, når den samme lejlighed en time senere står for dig som en søndag aften alene. Appetitten forsvinder. Du vågner klokken 4, og skænderiet kører allerede i hovedet. Først derefter begynder tankerne at bygge en sag, og uanset hvilken side de bygger for, står den anden side der stadig næste morgen. Begge følelser fortæller dig noget sandt om dit ægteskab. Ingen af dem er en dom.

Trætheden gør det sværere. Jo længere et ulykkeligt ægteskab varer, jo mere udmattet bliver du, og udmattelse får enhver ren slutning til at ligne klarhed. En beslutning, der bliver taget i ægteskabets værste uge, er truffet af den uge mere end af dig. Det er en grund til at sætte tempoet ned. Det er ingen grund til at vente i det uendelige, for år i uvished er også år af dit liv.

Er det normalt at være i tvivl om skilsmisse?

Tvivlen hører til spørgsmålet, og mange er stadig i tvivl, mens skilsmissen allerede er i gang.

Det er den del, mine klienter skammer sig mest over. De forventer, at de skal have afgjort noget inden i sig selv, før de må handle, og så sidder de med papirerne og håber halvt, at nogen vil tale dem fra det. Min læsning af forskningen bekræfter, at det er udbredt. I en amerikansk undersøgelse af 2.484 forældre, som allerede var i gang med en skilsmisse, mente omkring én ud af 4 stadig, at ægteskabet kunne reddes med en indsats, og blandt de 329 par, hvor begge svarede, var den ene interesseret i at finde sammen igen og den anden ikke hos omkring én ud af 3¹. Interessen var størst hos dem, hvis partner havde taget initiativ til skilsmissen. Undersøgelsen handler om forældre i USA, så tallene kan ikke overføres direkte til danske par.

Den skævhed er det mønster, jeg oftest ser. At blive forladt og at vælge at gå er to forskellige oplevelser af den samme afslutning, og de følger ikke samme ur. Den, der har tænkt over det i 2 år, vil tale om det praktiske. Den, der hørte det i tirsdags, prøver stadig at få vejret.

Er mit ægteskab slut, eller sidder vi fast?

Spørgsmålet, der er værd at blive ved, er, om mønsteret mellem jer overhovedet stadig bevæger sig.

Ulykkelighed fortæller dig, at noget er galt, men ikke om det kan ændre sig, så hold i stedet øje med bevægelse. Hvis du siger noget på en ny måde, og din partner svarer en smule anderledes, er mønsteret stadig levende. Hvis I begge i god tro har prøvet over lang tid, og aftenen stadig ender på samme måde, er det værd at tage alvorligt. Det er en hjælp til at tænke og ingen måling, og to dårlige uger afgør ingenting.

• Hvilket ægteskab du forlader. At forlade ægteskabet og at forlade den udgave, I lever i nu, er to forskellige spørgsmål, og mange svarer på det andet ved at gøre det første.
• Hvad der allerede er bedt om. Hvis du aldrig har bedt om noget konkret og sagt det højt, er mønsteret blevet udholdt, men aldrig afprøvet.
• Hvor byrden ligger. Hvis den ene af jer i årevis har båret reparationsarbejdet alene, ændrer det, hvad et rimeligt forsøg overhovedet ville være herfra.
• Hvad der forbliver uvist. Om du kan leve med det, din partner ikke vil ændre, lader sig ikke afgøre på papir. Det skal siges højt til et andet menneske, før det bliver tydeligt.

Hvad er et afklaringsforløb?

Et afklaringsforløb, på engelsk discernment counseling, er et kort og struktureret forløb for par, hvor den ene er på vej ud, og den anden gerne vil blive.

• Hvad det ikke er. Det er ikke parterapi²: ingen sidder der for at løse problemer sammen, kommunikere bedre eller komme tættere på hinanden.
• Hvad det skal. Målet er klarhed og tillid til en retning, og det er en anden opgave end at forbedre et forhold.
• Formen. Det begynder med én længere session og varer højst fem sessioner, og I beslutter hver for sig, om I vil komme igen.
• De tre veje. Det ender i én af tre retninger²: at lade tingene være, som de er, at gå mod separation eller skilsmisse, eller at forpligte sig til seks måneders parterapi med skilsmisse taget af bordet.
• Hvorfor den tredje vej betyder noget. At arbejde i en fast periode med udgangen lukket føles anderledes end sessioner uden ende, mens den ene holder hånden på dørhåndtaget. Efter min erfaring kan den forskel mærkes ret hurtigt.

Hvordan beslutter jeg, om jeg skal skilles?

Skil beslutningen fra handlingen, giv beslutningen en dato, og tag den ud fra en almindelig uge frem for din værste. Jeg skubber hverken folk mod at blive eller mod at gå.

• Sæt ord på, hvad du beslutter. Find ud af, om du vil forlade ægteskabet eller den udgave af det, I lever i nu, og skriv ned, hvilken af dem du mener.
• Sæt ord på ændringerne. Skriv de tre ting, der skulle være anderledes, for at du ville have lyst til at blive. Kan du ikke nævne tre, er det også en oplysning og intet nederlag.
• Sig dem højt. En konkret anmodning giver din partner noget at svare på. En stemning giver ham eller hende intet at arbejde med.
• Få ét ærligt blik udefra. En ven, der tager din side, er mere selskab end perspektiv.
• Sæt en dato for at se på det igen. Uvished uden ende bliver en måde at leve på. Giv den en dato, så den ikke stille bliver resten af dit liv.

Trinene rækker ikke, når den ene af jer har været på vej ud i årevis og den anden hørte det i sidste uge, for så beslutter I fra to forskellige steder, og den ene har brug for den tid, den anden allerede har taget. De er det forkerte redskab, hvis du er bange for din partner. Så kommer dit eget forløb først, for et fælles rum er ikke trygt for den slags beslutninger. De passer heller ikke til de praktiske aftaler, der følger efter en beslutning, som er et andet stykke arbejde og ikke det, jeg gør her. Hvis det er selve beslutningen, du bliver ved med at kredse om, er det netop det, en session kan give plads til.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg gå i terapi alene, mens jeg beslutter mig?

Ja, og det er det rette sted at begynde, når det kun er dig, der stiller spørgsmålet. Alene i terapien kan du sige den udgave højt, du ikke kan sige derhjemme, før du beslutter, hvad du vil gøre med den.

Vil terapeuten presse os til at blive sammen?

Nej, min opgave er at hjælpe dig med at beslutte dig med åbne øjne, og jeg forsvarer ikke ægteskabet. En terapeut, der har et foretrukket udfald for dig, sidder på den forkerte stol.

Hvordan adskiller et afklaringsforløb sig fra parterapi?

Afklaringsforløbet finder retningen, og parterapien reparerer, når retningen er valgt. At begynde på det andet, mens den ene stadig er ved at beslutte sig, er ofte det, der får terapi til at føles nytteløs.

Hvad hvis min partner ikke vil med til en session?

Så arbejder jeg med den halvdel, du kan nå, som er din egen. Det, du holder op med at gøre, kan ændre mønsteret derhjemme, også når din partner ikke ændrer noget.

Hvor mange sessioner tager det, før noget bliver klarere?

Få sessioner er ofte nok til at se, om mønsteret bevæger sig, og det siger jeg hellere tidligt end at lade dig blive ved med at komme. Det er et forslag ud fra min egen praksis og ingen fast regel, for en skævhed mellem to mennesker tager længere tid at arbejde med.

Står du midt i beslutningen, kan du tænke den igennem i parterapi alene, og vælger I at gå hver til sit, tilbyder jeg også skilsmisseterapi.

Kilder

1. Doherty, W. J., Willoughby, B. J. og Peterson, B., Interest in Marital Reconciliation Among Divorcing Parents, Family Court Review, 2011
2. The Doherty Relationship Institute, Discernment Counseling

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.