Hvorfor lukker jeg ned, så snart det bliver tæt?

Hvordan ser det ud indefra at lukke ned?

Det ligner kompetence, og derfor bliver det så sjældent læst som nød. Du klarer dig selv, du vil hellere løse et problem end tale om det, og i en krise er du den roligste i rummet.

Indefra går forløbet hurtigere end som så. Noget i din partners stemme rammer dig, før du har forstået sætningen, brystet strammer, ansigtet falder til ro, og først bagefter kommer du frem til en tanke om, hvad de gør forkert. Følelsen er allerede lagt fra dig, når du begynder at tænke over den. Det er en indøvet bevægelse og ikke et fravær¹: Den beskrives som en aktiv vægring ved at lægge mærke til det truende og til ens egen sårbarhed og som en undertrykkelse af tanker og minder, der bringer ubehaget tæt på.

• Minuttet, hvor det bliver fladt. Din partner tager noget op, du svarer i korte sætninger, og en del af dig står allerede ved døren.
• Lettelse og så tjekket. Snakken slutter, rummet bliver lettere, og en time senere kigger du på telefonen for at se, om de har skrevet.
• Ingen ord bagefter. Du kan sige præcis, hvad der var urimeligt ved tonen, men ikke, hvad du følte, mens den blev brugt.
• Spørgsmålet uden svar. Nogen spørger, hvordan du har det, det ærlige svar er, at du ikke ved det endnu, og det lyder som en afvisning, selvom det ikke er det.

Er det at blive stille det samme som at være ligeglad?

Nej. At blive stille er det, et menneske gør, når det før har været dyrt at føle. Efter min kliniske vurdering blev aftalen indgået tidligt: At have brug for noget gav kritik, blev mødt med ingenting eller fik dig til at se svag ud over for en, hvis mening du ikke havde råd til at miste. Det er billigere at ville mindre end at ville og vente.

Problemet er, at din partner ikke ser din historie. De ser et ansigt, der er blevet stille, mens de er kede af det, og stilhed ligner ligegyldighed. Så du trækker dig for at forhindre, at skænderiet bliver værre, og tilbagetrækningen er det, der sårer dem, og deres næste forsøg bliver højere, fordi det første så ud til at lande på ingenting. Ingen af jer misforstår den anden af skødesløshed. I reagerer hver især præcist på det, I kan se.

Det, jeg ikke ville gøre, er at afgøre det ud fra en tekst. Om et menneske nægter at deltage, eller om det er oversvømmet og uden ord, er to forskellige situationer, der ser ens ud udefra, og de kræver noget forskelligt af dig. Spørg mennesket i stedet for at beslutte det ud fra en liste. Læs mere om terapi for undgående tilknytning.

Hvad beskytter tilbagetrækningen?

Noget, og det er sjældent det forhold, du prøver at komme væk fra. Efter min kliniske erfaring beskytter tilbagetrækningen én af tre ting, og hvilken kan ikke ses udefra.

• Selvstændighed. At blive styret, forbedret eller forhandlet med føles værre end at være alene, og afstanden giver dig følelsen af at være dig selv tilbage.
• Kompetence. Hvis du ikke ved, hvad du føler, er det at blive bedt om at sige det en blottelse over for netop det menneske, hvis mening betyder mest.
• Forholdet. Den grusomme sætning ligger lige der, færdig, og du vil hellere sige ingenting end sige den.

Et beskyttende motiv er dog ikke det samme som en tilladelse. Tilbagetrækning, der varer i uger, gør noget ved mennesket på den anden side, uanset hvad den beskytter, og det gælder også, når grunden til den er god.

Hvad koster afstanden?

Den beskytter ét menneske i øjeblikket og koster to over år. Regningen kommer sjældent som en krise, og det er en stor del af grunden til, at mønstret overlever så længe.

Det, klienter beskriver, er en særlig slags ensomhed: at være i et forhold, have forpligtet sig til det, planlægge ferier i det og stadig være ukendt i det. Den er sværere at tage op end almindelig ensomhed, fordi intet er galt nok til at pege på. Den, der rækker ud, bliver træt af at række ud og begynder at spørge mindre, og den stille oplever det først som fred og senere som noget, der ligner uro, når de opdager, at de ikke længere bliver spurgt.

Kan undgående tilknytning ændre sig?

Ja, langsomt, og ikke fordi nogen har bedt dig om at åbne dig. Den opfordring tilføjer netop det pres, der fik dig til at lukke ned i første omgang.

Tilknytning er mere stabil i voksenlivet end i barndommen og stadig påvirkelig af det, der sker i et forhold². Den samme gennemgang forbinder ændringer med brud, med at blive forælder og med konflikt og støtte i forholdet. Mange trækker sig i ét forhold og ikke i det næste, og det siger noget om parret og ikke kun om personen.

Jeg vil ikke sætte en tidsplan på, og ændringen er lille udefra, når den kommer. Én sand sætning sagt under skænderiet i stedet for tre dage efter. Ingen fejrer det heller, for det, man lægger mærke til, er en stilhed, der ikke kom.

Hvordan holder jeg op med at lukke ned, eller når en partner, der gør det?

Den, der bliver stille, siger, hvad der sker, og hvornår de er tilbage, og den anden sænker presset uden at slippe emnet. Begge halvdele skal til. Hver for sig efterlader de mønstret, hvor det var.

• Hvis du bliver stille, så sig den mindste sande ting. »Jeg er gået i stå, jeg går ikke, giv mig 20 minutter« ændrer, hvad din stilhed betyder for den, der står foran dig.
• Kom så tilbage, når du sagde, du ville. Du behøver ikke tale, mens du er oversvømmet. Men du skal vende tilbage, for det er tilbagekomsten, der gør pausen til at bære for den anden.
• Hvis din partner bliver stille, så spørg mindre. »Hvad føler du om os?« har intet svar i fart. »Hvad var det værste ved i dag?« har, og at svare på det er øvelsen.
• Aftal pausen, før I får brug for den. Hver af jer må stoppe en snak, og I vender begge tilbage til den, og det er langt lettere at aftale en helt almindelig tirsdag end midt i et skænderi.
• Bliv blødere over for mennesket, ikke over for problemet. Tag deres syn alvorligt, sig klart, at du stadig vil dem, og lad problemet beholde sin rigtige størrelse.
• Sig, hvor byrden ligger. Den, der rækker ud, bærer mere af det her arbejde, og det er bedre at sige det højt end at tage det på sig i stilhed et år mere.

Skridtene er ikke nok, når nedlukningen kommer, før nogen af jer har ord for den, når pausen aldrig ender med en tilbagekomst, eller når den ene af jer bliver ved med at være den, der sænker presset. Hvor stilheden ligger oven på foragt eller noget, der ikke er sagt, er det her mønster ikke det første, der skal arbejdes med, og det vil jeg gerne høre om direkte først. Vil du hellere tænke det igennem, før du booker, er det gratis afklarende opkald på 30 minutter tid nok til at beskrive, hvad stilheden gør i jeres forhold.

Ofte stillede spørgsmål

Vil terapien bede mig om at tale om følelser, jeg ikke kan finde?

Nej, det første arbejde er at fange det øjeblik, hvor du går i stå, og ikke at frembringe følelser på bestilling. At sætte ord på det øjeblik, mens det sker, er mere nyttigt end nogen beskrivelse, der bliver sat sammen bagefter.

Skal jeg komme alene eller som par?

Begge dele kan bruges, og valget afhænger af, hvad du vil flytte. Parsessioner ændrer det, der sker mellem jer i rummet, mens individuelle sessioner giver mere plads til at finde ud af, hvad tilbagetrækningen gør for dig.

Hvad sker der i en session, hvis jeg lukker ned over for terapeuten?

Det bliver selve materialet og ikke et nederlag. Jeg sætter tempoet ned, sænker presset og ser sammen med dig på, hvad der skete i sekunderne, før du blev stille.

Hvilken slags terapi hjælper et mønster med at trække sig?

Tilgange, der arbejder med følelsen, mens den opstår i rummet, frem for kun at tale om den bagefter. Jeg trækker på EFT, emotionsfokuseret parterapi, som Greenberg har udviklet den, på tilknytningstænkning efter Bowlby og på psykosyntese.

Hvordan begynder jeg, hvis jeg ikke er overbevist om, at terapi er noget for mig?

Begynd med det gratis afklarende opkald på 30 minutter frem for med en beslutning om et forløb. 30 minutter er nok til at sige, hvad stilheden gør i dit forhold, og høre, hvordan jeg ville arbejde med den.

Lukker du ned, når nogen kommer tæt på, kan du i terapi for undgående tilknytning lære at blive i nærheden lidt længere, en smule ad gangen.

Kilder

1. Mikulincer, Shaver and Pereg, Attachment theory and affect regulation, Motivation and Emotion, 2003
2. Fraley and Hudson, The development of attachment styles, in Personality Development Across the Lifespan, 2017

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.