Hvorfor forsvarer jeg mig, før jeg overhovedet har lyttet?

Hvorfor kommer mit svar, før jeg har besluttet at sige det?

Noget i dig hører en dom over, hvilken slags partner du er, og dit svar er allerede på vej. Følelsen kommer først, og den ligger tættere på alarm end på vrede: et fald i maven, varme, der stiger op i ansigtet, kæben, der låser sig, mens din partner stadig er ved at gøre sætningen færdig. Først derefter kommer en tanke, der forklarer følelsen, og den peger direkte på din partner. Det, der kommer ud, har en af to former, og begge beskytter dig: Jeg har ikke gjort noget forkert, eller se, hvad jeg må finde mig i¹.

Din partner begynder med opvaskemaskinen, og du svarer på de sidste seks måneder. Det, du ønsker i det øjeblik, er, at din partner forstår, hvordan din dag faktisk var, og den sætning, du griber efter, sender ham eller hende hen i den anden ende af sofaen. Når du hører dig selv, er din partner holdt op med at tale om opvaskemaskinen og begyndt at tale om dig. Farten er det, der er værd at tage alvorligt som information: Intet, der går så hurtigt, er besluttet, så der er ikke noget for viljestyrken at tage fat i.

Hvad beskytter mit forsvar?

Det beskytter det, som det at have skylden er kommet til at betyde for dig. Min erfaring er, at det ligger et af tre steder, og hvilket af dem det er, ændrer, hvad der hjælper.

• Hvad skyld betyder. Hvor det at have skylden engang kom til at betyde, at man ikke var til at elske, skal enhver fejl benægtes, og én lille indrømmelse føles som en stor risiko.
• Et gammelt job, du stadig passer. Blev du som barn givet skylden for ting, der ikke var dine, var det klogt at få dit forsvar ind tidligt. Det blev bare ved med at køre, efter at de mennesker, det var bygget til, havde forladt rummet.
• Intet tilbage i tanken. Torsdag aften lander en almindelig anmodning som endnu et krav, og dit svar kommer hårdere ud, end du mente det.

Personen foran dig har ikke sat noget af det her i gang, og derfor passer kraften i dit svar bedre til en tidligere samtale end til denne. Det er værd at finde ud af langsomt, hvilken af de tre der gør arbejdet hos dig, fordi svaret afgør, om du har brug for en anden sætning eller for mere søvn.

Sker det samme, når du får feedback på arbejdet, kan det være værd at se på i psykoterapi.

Hvorfor eskalerer det inden for et minut?

Dit forsvar er i sig selv en klage, så nu har din partner også noget at forsvare sig imod. Hvert svar giver den anden en grund til det næste, og inden for et minut skændes I om skænderiet, uden at nogen af jer kan sige, hvad der blev bedt om.

De første sekunder bærer mere, end deres længde antyder. Det er min kliniske erfaring, at måden, en samtale begynder på, former måden, den slutter på. At blive tavs hører med i det samme billede. Blandt 175 spanske par hang det at trække sig sammen med, at partneren var mindre tilfreds med forholdet, og den, der trak sig, mødte oftere krav og vrede fra den anden, hvilket gik sammen med lavere tilfredshed hos begge². Undersøgelsen målte på ét tidspunkt og kan ikke vise, hvad der kommer først, og effekterne var små. Det ligger tæt på det, par beskriver for mig, når de siger, at skænderiet sluttede uden at slutte.

Hvor den ene tager alt op, og den anden forsvarer alt, er byrden ikke ligeligt fordelt. Den ene bærer arbejdet med at starte samtalen, og den anden bærer arbejdet med at ændre noget, og det er mere fair at sige det højt end at dele det i to. Jeg hjælper ingen af jer med at vinde pointen, fordi en pointe, der bliver vundet i stuen, bliver betalt senere på ugen.

Hvad hvis klagen virkelig er urimelig?

Så sig det, roligt, efter at du har anerkendt den del af den, der er rimelig. Rækkefølgen af de to sætninger gør mere arbejde end ordvalget i hver af dem, fordi de færreste kan høre en rettelse, før de selv er blevet hørt.

Nogle gange er der intet rimeligt i den. Så er der intet at tage imod, og at sige det roligt er ikke et forsvar. At tage ansvar for en del har aldrig betydet at give en anklage ret, som du mener er forkert. Andre gange er det omvendt, og du gjorde det simpelthen, og så vil en afbalanceret version af begivenhederne være en undvigelse, mens en ærlig beretning er det, din partner har brug for at høre. Og den modsatte refleks fortjener også et navn: At give den anden ret i alt for at afslutte samtalen beskytter dig lige så effektivt og efterlader din partner alene med problemet.

Hvad kan jeg gøre anderledes i den næste samtale?

Tag ansvar for en del af klagen, før du siger ét ord om din egen side. Det er hele trækket, og ordet del er det, der gør det ærligt. Det er ikke en undskyldning for det hele, og det er ikke at give op i skænderiet.

• Køb to sekunder. Sig: „Det kan jeg godt se“, uden noget efter, og træk vejret én gang.
• Tag en del på dig højt. „Du har ret, jeg kunne have lagt mærke til, hvor træt du var.“
• Så din side. Efter indrømmelsen og ikke i stedet for den.
• Mærk, hvor det lander. I stedet for at afgøre, om klagen var retfærdig, så mærk, hvad der sker i brystet og i kæben, når den kommer. Det er en hjælp til at forstå og ikke en måling af noget.
• Hvis det er dig, der klager. Nævn den konkrete ting og ønsket. Et ønske har et sted at gå hen, en anklage har kun et forsvar.
• Øv det, når I er rolige. Skriv den samtale ned, I bliver ved med at have, og hvordan du gerne vil have, at din halvdel af den lyder, på et tidspunkt, hvor ingen af jer er i den.

Den første forandring, du sandsynligvis mærker, er, at du fanger sætningen et øjeblik efter, at den har forladt din mund. Det føles som et nederlag, og det er et fremskridt. Min kliniske vurdering er, at det er det skridt, der kommer først, og det er mere værd, end det føles i øjeblikket.

Skridtene er det forkerte redskab i tre situationer: hvor refleksen kommer hurtigere end de to sekunder hver eneste gang, hvor I hver især venter på, at den anden giver en del op først, og hvor det, der bliver kaldt en klage, er en støt strøm af kritik, der gør dig mindre uge for uge. Er det, du mærker, når din partner begynder at tale, frygt og ikke frustration, beder skridtene om det forkerte, og at sidde med en, der følger, hvad der faktisk sker mellem jer, er det bedre næste skridt. Det, der står åbent hos det enkelte par, er, hvor meget af farten der hører til dette forhold, og hvor meget der hører til et langt ældre, og det er værd at se nøje på i stedet for at gætte. Læs mere om parterapi i København.

Ofte stillede spørgsmål

Er parterapi det rette sted at arbejde med at være defensiv?

Ja, når I begge vil sidde i rummet, mens vanen faktisk sker, fordi den viser sig inden for få minutter. Jeg arbejder med det, der foregår mellem jer, og ikke med den beretning, I hver giver bagefter.

Hvad sker der i en første session, hvis vi skændes sådan derhjemme?

Jeg beder jer tale med hinanden om noget, der er levende, i stedet for at beskrive det for mig, og jeg stopper ved de øjeblikke, hvor det vender. Det går langsommere, end det lyder, og det er i de øjeblikke, det brugbare ligger.

Kan jeg arbejde med det alene, hvis min partner ikke vil med?

Ja, og det er værd at gøre, fordi den halvdel af mønsteret, du ejer, er den halvdel, du kan ændre. At arbejde alene viser også, hvor meget af refleksen der kom med dig, og ikke med dette forhold.

Passer individuel terapi bedre end parterapi til det her?

Individuelt arbejde passer bedre, hvor refleksen kommer alle steder, på arbejdet og i familien såvel som derhjemme. Hvor den mest viser sig over for én person, når parterapi hurtigere frem til den.

Hvordan vælger jeg en terapeut til den slags problem?

Spørg, hvordan terapeuten arbejder med konflikt i rummet, og om han eller hun vil afbryde et skænderi, mens det sker, i stedet for at lade det køre. Det fortæller jer hurtigt, om måden at arbejde på passer til jer begge.

Forsvaret kommer ofte, før vi når at lytte, og i parterapi i København øver jeg med jer i at blive i det, den anden siger.

Kilder

1. The Gottman Institute, The Four Horsemen: Defensiveness
2. Bretaña, I., Alonso-Arbiol, I., Recio, P. og Molero, F., Avoidant Attachment, Withdrawal-Aggression Conflict Pattern, and Relationship Satisfaction: A Mediational Dyadic Model, Frontiers in Psychology, 2022

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.