Hvorfor føler jeg mig alene, når min partner er lige her?

Hvorfor føler jeg mig så langt fra min partner?

Fordi de små udvekslinger, der bærer et forhold, er blevet skubbet til side, uden at nogen af jer trak sig med vilje. Den ene siger noget småt, den anden svarer uden at kigge op, og den næste lille ting bliver ikke sagt.

• Snakken bliver praktisk. I taler om, hvem der henter, hvem der betaler, og hvad der skal spises, og ikke ret meget andet.
• Ømme emner bliver undgået. I styrer hver især uden om de emner, der engang førte et svært sted hen.
• Det fælles falder væk. Det, I plejede at gøre sammen, holder op, og ingen har besluttet det.
• Ømheden kører på autopilot. Kysset i døren bliver en rutine, ingen af jer er til stede i.
• Fortroligheden flytter et andet sted hen. Det, der betyder noget, bliver fortalt til en ven, og din partner hører det sidst eller slet ikke.

Hvad holder afstanden fast?

I skåner hinanden for vægten af jeres egen dag, og netop skånslen gør jer svære at nå. Du kommer hjem med noget, der faktisk betød noget, kigger på din partner i sofaen og beslutter, at han eller hun har fået nok for i dag, så du beholder det. Din partner mærker kortheden og læser den, som om du ikke har ret meget at sige.

Næste aften kommer I begge lidt mere forsigtige hjem, og ugen går med, at I er hensynsfulde over for hinanden. Hvad hver af jer mener med det, er værd at spørge til frem for at gætte, for at skåne nogen og at undgå nogen ser ens ud udefra og føles næsten ens indefra.

Opmærksomhed er materialet her, og der er mindre af den i rummet, end der plejede at være. Når jeg spørger par, hvor aftenen egentlig bliver af, er svaret sjældent et skænderi og ofte en skærm, hvor hver af dem undervurderer sin egen andel og lægger mærke til den andens. Jeg ser det som noget, I kan se på sammen, og ikke som en anklage, for at gribe telefonen er det, folk gør, når der ikke er mere at give den aften.

Hvor kom afstanden fra?

Når jeg leder efter, hvor den begyndte, er det næsten altid én af tre ting, og de kræver hver sit svar.

Den første er det almindelige liv. Arbejde, penge, små børn, en flytning eller sygdom i familien æder de timer, hvor et forhold bliver vedligeholdt, og ingen opdager tabet, før timerne har været væk i et år. Et barn er den skarpeste udgave. Næsten 2 ud af 3 par fortæller om et fald i tilfredshed de første 3 år efter, at barnet er kommet¹. Tallet kommer fra en forskningsgruppes egen gengivelse af deres arbejde. De par, der holdt, tog overgangen som et hold, holdt venskabet i gang og løste barnets behov sammen frem for at lade det blive den enes opgave.

Den anden er noget, der aldrig blev afsluttet. En hændelse, et svigt, en beslutning, den ene tog alene, og afstanden er det, I begge har lagt hen over det for at få hverdagen til at køre. Den afstand gør et stykke arbejde, og derfor preller opfordringer til at tale mere af på den.

Den tredje er enklere og bliver forvekslet med de to andre. I ønsker forskellige mængder nærhed, og den, der ønsker mindre, er på sit eget normale niveau og holder ikke noget tilbage.

Er det en fase eller noget mere varigt?

En fase giver efter, når den ene rækker ud og den anden rækker tilbage, mens et mere varigt mønster opsuger forsøget uden at ændre sig. Det følgende er hjælp til at forstå og ikke et facit.

• Hvad du kan holde øje med. Sig, at du føler dig langt væk, og se så, hvad der sker de følgende uger, mere end den næste time.
• Det ligner en fase. Din partner hører det, noget lille ændrer sig, og ændringen er der stadig en måned senere.
• Det ligner noget mere varigt. Din partner er enig, ugen fylder op igen, og intet flytter sig.
• Tag ordet ensom alvorligt. Ensomhed i et forhold er sin egen slags, og selskab rører den ikke. Efter min erfaring tærer den på begge med tiden, også på den, der ikke har sagt noget.
• Hvor byrden ligger. I de fleste par, jeg ser, har den ene lagt mærke til det i et år, og den anden har ikke, og den forskel betyder mere end, hvem der har skylden.

Betyder afstanden, at jeg har valgt forkert?

Ikke i sig selv. Afstand er det, to travle mennesker glider ind i, og den siger meget lidt om, hvor godt I passer sammen. De par, jeg ser, som bliver ved med at være tætte, er dem, der gør noget ved det, og de passede ikke bedre sammen end jer.

Der er to ting tæt på, som er værd at skelne fra. Varme, der tænder og slukker, tæt den ene uge og utilgængelig den næste, er et andet mønster og har et andet svar. Og hvis ordet ensom beskriver dig bedre end ordet fjern, handler en del af det om dig og ikke kun om forholdet, og det er værd at skille ud, før du drager konklusioner om den, du bor sammen med.

Hvordan finder vi vejen tilbage?

Begynd med opmærksomheden, og vent med snakken om forholdets tilstand, til der er kommet noget opmærksomhed tilbage i rummet.

• Stil ét ægte spørgsmål om dagen. Bliv så hele svaret igennem, for det er den del, der falder væk.
• Læg én sætning til. Svar i en uge på det, din partner spørger om, med én sætning mere, end du havde tænkt dig.
• Læg telefonen i et andet rum. Giv din partner et stykke af aftenen, hvor intet andet konkurrerer om dit blik.
• Sig den lille ting. Sig det, du normalt ville vurdere som ikke værd at nævne, for det er det, nærhed er lavet af.
• Fastlæg én ting i ugen. En gåtur samme dag eller en kop kaffe, før huset vågner, som ingen må fylde med praktiske ting. En uge er mit forslag til en første periode og ingen klinisk regel.
• Beskriv dig selv. »Jeg har følt mig langt fra dig, og det kan jeg ikke lide« lander anderledes end »du taler aldrig med mig mere«.

Hvis det kun er dig, der gør noget af det her, så læg mærke til det, og lad være med at arbejde hårdere, for selve forsøget er også en oplysning. Reparationen tilhører ikke den, der først opdagede problemet. Trinene rækker ikke, når kun den ene rækker ud, og de er det forkerte redskab, når noget, der aldrig blev håndteret, ligger under afstanden, eller når den ene er flad i alle dele af livet og ikke kun derhjemme, for så begynder arbejdet et andet sted. Det, der forbliver åbent, er, om I er gledet fra hinanden sammen, eller om I ønsker varigt forskellige mængder nærhed, og det skal siges højt med en tredje person i rummet. Det arbejder jeg med i en session eller i det gratis afklarende opkald på 30 minutter.

Ofte stillede spørgsmål

Kan parterapi hjælpe, når vi ikke skændes, men bare er langt fra hinanden?

Ja, og afstand uden skænderier er en af de mest almindelige grunde til, at par kommer til mig. Der er mere at arbejde med end i et højlydt skænderi, fordi intet skal falde til ro, før den rigtige snak kan begynde.

Min partner tror, terapi betyder, at noget er helt galt. Hvad siger jeg?

Sig, at du ønsker én time med en, hvis opgave er at hjælpe jer begge med at tale sammen, og at det ikke er en dom over forholdet. De fleste partnere, der kommer modvilligt, oplever den første session som mindre udleverende, end de havde ventet.

Kan jeg komme alene, hvis min partner ikke vil med?

Ja, og det er brugbart arbejde og ingen trøstepræmie. Du får et sted at tænke klart, og det, du ændrer alene, kan flytte mere derhjemme, end folk tror.

Hvad sker der i en første session?

Jeg beder hver af jer beskrive en almindelig uge, og jeg lægger mærke til, hvad der sker mellem jer, mens I gør det. I går derfra med én ting at prøve og uden en etiket på forholdet.

Skal vi begynde sammen, eller skal den ene af os gå først?

Hvis det flade følger dig overalt, er det renest at begynde alene, og hvis det mest bor mellem jer, så begynd sammen. Fortæl mig, hvad det føles som, så finder du og jeg ud af, hvor I skal begynde.

Ensomhed ved siden af en partner er et tegn på, at forbindelsen er blevet svag, og den kan I bygge op igen i følelsesfokuseret parterapi i København.

Kilder

1. The Gottman Institute, Romantic Relationships Take a Dive After Baby Arrives

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.