Hvordan ved jeg, om en terapeut passer til mig?

Hvorfor betyder kemien med terapeuten så meget?

Hvor godt du og din terapeut arbejder sammen, hænger stabilt sammen med, om terapien hjælper dig.

Efter få sessioner ved jeg som regel, om en klient og jeg har det, der gør arbejdet muligt, og det handler ikke om, at vi kan lide hinanden. Det handler om, at du kan lægge en halvfærdig, lidt pinlig tanke frem og se, hvad jeg gør med den. Går det godt, kommer den næste lettere. Går det skævt, begynder du at redigere, og fra da af arbejder jeg med den redigerede udgave og tror, at jeg har det hele.

• Du bliver lyttet til. Du føler dig hørt frem for håndteret, og du går ikke derfra med en fornemmelse af at være blevet styret.
• I er enige om arbejdet. I ved nogenlunde, hvad I arbejder med, og hvordan I vil kunne mærke, om det rykker sig.
• Uenighed kan overleve. Du kan sige, at noget ikke hjalp, og I fortsætter derfra i stedet for at lukke ned.
• Arbejdet bliver forklaret. Din terapeut kan sige, hvad hun eller han gør, i ord du forstår, uden at det bliver en forelæsning.

Når jeg læser forskningen, følger styrken i det samarbejde og udbyttet af terapien hinanden¹, med en sammenhæng på 0,28 på tværs af næsten 300 studier. Tallet er på én gang stabilt og beskedent. Det viser, at samarbejdet betyder noget, studie efter studie. Det er en sammenhæng og ikke et bevis for årsag, så det viser ikke, at god kemi i sig selv skaber forandringen, eller at det er ligegyldigt, hvad terapeuten gør.

Kemien fortæller dig altså, om du kan tale med det her menneske, og uddannelsen fortæller dig, om hun eller han er klædt på til det, du kommer med. Det første mærker du på 10 minutter, det andet kan du ikke læse ud af et profilbillede.

Hvorfor er den første session så svær at bedømme?

Du prøver at finde ud af, om du kan være ærlig over for det her menneske, mens du samtidig gør dig umage for at gøre et ordentligt indtryk.

Du kommer med det hele i orden: en rækkefølge, en rimelig beskrivelse af din partner eller dit arbejde, en forklaring på, hvorfor du har ventet så længe. Du fortæller det godt, og en del af dig sidder og lytter til, hvordan det lyder. Det, du egentlig kom for, ligger lidt ved siden af: det, der ikke er fair, det, du aldrig har sat ord på, det, der ville få dig til at se værre ud, end du er parat til på en time.

Så du holder øje med terapeuten for at se, om det ville være trygt at sige det, mens terapeuten lytter efter det, du har udeladt. En terapeut, der er pengene værd, rækker forsigtigt ud efter det, der ligger ved siden af fortællingen. Du mærker, at brystet strammer, når du hører dig selv begynde at sige det, og du skynder dig at tilføje, at det nok ikke er så vigtigt. Det, du lærer i den time, handler mindre om, hvorvidt du kunne lide terapeuten, og mere om de få sekunder efter, at du sagde noget, du ikke havde planlagt at sige.

Hvad skal jeg tjekke, før jeg booker?

Tjek uddannelsen bag titlen, for i Danmark er psykolog en beskyttet titel, og psykoterapeut er ikke.

Det overrasker mange. Du læser to profiler, der ligner hinanden, og den ene titel er reguleret ved lov, mens den anden er en betegnelse, alle frit kan bruge.

Kun den, der har en sundhedsfaglig autorisation, må kalde sig psykolog, og beskyttelsen gælder også sammensatte ord som erhvervspsykolog². Psykoterapeut har ingen tilsvarende beskyttelse. Uddannelserne udbydes i privat regi, og de uddannelser, Dansk Psykoterapeutforening godkender, varer 4 år³. Ordet på døren siger dig mindre end uddannelsen bag, og det gælder begge veje.

• Uddannelse. Spørg, hvor længe uddannelsen varede, på hvilket niveau, og hvor meget superviseret praksis der indgik.
• Erfaring med netop dit. Spørg, hvad terapeuten har gjort med vanskeligheder som dine, og lyt efter noget konkret frem for beroligelse.
• Supervision nu. Spørg, om terapeuten går i fast supervision i dag. Det siger mere end et bevis fra for 10 år siden.
• Medlemskab. Står der et fagligt medlemskab, så spørg, hvad det har krævet, og om det stadig gælder.
• Notater og tavshedspligt. Spørg, hvad der bliver skrevet ned, hvad der bliver mellem jer, og hvem der nogensinde ser det.
• Det praktiske. Spørg, hvor ofte I vil ses, og hvilke regler der gælder for aflysning.

Du bør få klare svar. En terapeut, der oplever spørgsmålene som en indtrængen, har allerede svaret på det større spørgsmål for dig. Læs mere om min uddannelse og måde at arbejde på.

Hvordan vælger et par en terapeut sammen?

I har begge brug for at blive hørt ordentligt af en, der er uddannet i parterapi, og at blive hørt ordentligt er ikke det samme som at dele ansvaret midt over.

Læg mærke til, hvad selve valget allerede gør ved jer. Den ene af jer har ledt, så den ene kommer som den, der ville det her, og den anden som den, der sagde ja. Den forskel sætter sig ind i rummet sammen med jer. Den, der bookede, taler hurtigt i håb om lettelse. Den, der kom med, spænder op i forventning om at få at vide, hvad der er galt, og siger mindre, hvilket den første hører som ligegyldighed. En terapeut, der ser det ske i løbet af de første 20 minutter og siger det venligt, viser jer mere end noget svar om metode.

• Spørg til parterapi-uddannelsen. Spørg, hvilken uddannelse terapeuten har i at arbejde med par, for eksempel EFT, emotionsfokuseret parterapi.
• Spørg til det svære øjeblik. Spørg, hvad terapeuten gør, når en af jer føler, at sessionen har taget den andens parti.
• Sig de forskellige håb højt. Det, I hver især håber på, hører hjemme i den første session og ikke i bilen på vej hjem.

Er en af jer i tvivl om at blive, så sig det tidligt, for et arbejde, der skal føre frem til en beslutning, foregår anderledes end et arbejde, der skal reparere. Vil din partner slet ikke med, er det at arbejde med parforholdet alene et helt almindeligt arbejde og ikke en nødløsning. Læs mere om parterapi i København og parterapi alene.

Hvordan siger jeg, at det ikke virker, og hvornår skal jeg stoppe?

Sig det konkrete ligeud, og bedøm så terapeuten på, hvad hun eller han gør med det, frem for hvor pænt det bliver taget imod.

• Skriv det ned, mens det er friskt. Efter en session kan du skrive en linje om det, der hjalp, og en om det, der føltes forkert eller uklart.
• Tag én ting med. Tag et enkelt punkt op næste gang frem for en liste, for en liste inviterer til forsvar.
• Vær konkret. „Da du sagde det, fik jeg en fornemmelse af, at du ikke fangede det, jeg prøvede at forklare“ giver terapeuten noget at arbejde med.
• Se, hvad der sker bagefter. En terapeut, der hører det, spørger ind og ændrer noget, har vist dig, hvordan resten af arbejdet vil gå.
• Giv en uklar fornemmelse lidt tid. Føler du dig tryg, men i tvivl, giver et par sessioner mere dig mere at gå ud fra. Det er et forslag og ikke en regel.
• Du skal ikke argumentere dig ud. Du kan skifte terapeut uden at overbevise nogen om, at dine grunde er gode nok.

Skridtene her er ikke nok, når du har sagt det klart, og intet rykker sig, når du bliver presset til at blive ved med at booke, eller når terapeuten ikke kan høre, at noget er gået galt. Og de er helt den forkerte vej, hvis en faglig grænse er blevet overskredet. Så kommer det at gå først, og forklaringen kommer bagefter, hvis den overhovedet kommer. Min kliniske vurdering er, at én ærlig sætning om det, der ikke virker, fortæller dig mere om en terapeut end nogen liste over kvalifikationer, og derfor er den værd at sige i uge 3 frem for i måned 9. En enkelt session kan være nok til at finde ud af, hvad du har med at gøre.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange sessioner skal jeg give en ny terapeut, før jeg beslutter mig?

Giv det tre eller fire sessioner, hvis du føler dig tryg, men i tvivl, og stop før, hvis du ikke føler dig tryg. Tallet er et forslag og ikke en klinisk grænse, og det er der for, at du ikke afgør det hele på én svær time.

Er det uhøfligt at stoppe hos en terapeut?

Nej, og du behøver ikke terapeutens accept, før du stopper. Det er nyttigt for terapeuten at høre hvorfor, men det er ikke noget, du skylder.

Skal jeg vælge en psykolog eller en psykoterapeut?

Det afhænger af, hvad du vil have ud af arbejdet, og af uddannelsen bag den titel, du læser. I Danmark er psykolog beskyttet ved lov, og psykoterapeut er ikke, så titlen alene siger mindre end uddannelsen.

Skal vi vælge individuel terapi eller parterapi, når problemet er parforholdet?

Parterapi, når I begge vil arbejde med forholdet, og individuel terapi, når det åbne spørgsmål er, hvad du selv vil. At komme alene med et parforhold er et almindeligt arbejde og ikke et andetvalg.

Hvad er værd at spørge om, før jeg booker?

Spørg, hvad terapeuten ville gøre i de første tre sessioner med en vanskelighed som din. Et konkret svar siger mere end en liste over kvalifikationer.

Hvis du vil mærke, om vi to passer sammen, kan du læse om min psykoterapi i København eller om parterapi i København, hvis I kommer som par.

Kilder

1. The alliance in adult psychotherapy: a meta-analytic synthesis, Psychotherapy, 2018
2. Dansk Psykolog Forening, Titelbeskyttelse, opdateret 2. juni 2026
3. Videnscenter for Psykoterapi, Hvem udøver psykoterapi?, opdateret 10. oktober 2023

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.