Hvor længe går der, før Danmark føles normalt igen?

Hvorfor kan ingen give dig et klart svar?

Spørgsmålet har 2 svar, der bevæger sig i forskelligt tempo, og kun det ene kan dateres. At lære, hvordan livet herhjemme fungerer nu, går jævnt og næsten synligt fremad: kommunen, MitID, boligmarkedet, hvad en snak ved kaffemaskinen handler om i år. Fornemmelsen af, at det her er dit liv og ikke en kompetent opførelse af en andens, har sin egen tid og tager ikke imod ordrer.

Når folk siger et år, svarer de som regel på det første spor, mens du spørger om det andet. Året kommer fra det gamle billede af at ankomme i faser: hvedebrødsdage, krise, bedring. Da 36 internationale studerende i Storbritannien og Norge blev interviewet, afviste de fleste hvedebrødsdagene helt og beskrev de første måneder som de sværeste¹. Undersøgelsen er lille og bygger på interviews, så den gengiver oplevelser og måler ikke en tidsplan, og den handler om at komme ud og ikke om at komme hjem. Men oplevelsen, den beskriver, er den, jeg oftest hører fra danskere, der er vendt hjem.

Hvorfor er måned 8 sværere end måned 2?

De første måneder er fulde af opgaver, og opgaver er en slags ly. At komme hjem kræver noget af dig hver dag: en adresse, en folkeregistrering, et telefonabonnement, et skrivebord, en vej til arbejde, en dørklokke, der virker. Så længe listen varer, venter følelsen på sin tur. Når listen er slut, skal livet begynde, og det er den uge, du opdager, at der ikke er nogen her at fortælle om din dag.

2 ting kommer som regel på samme tid. Familie og venner holder op med at spørge, hvordan hjemkomsten går, for for dem er den overstået. Og du begynder at sammenligne denne udgave af dig med den, der havde mange års sammenhæng bag hver eneste snak derude, i det land, du forlod. Det, der letter, letter langsommere og mere uordentligt, end noget diagram over faser antyder.

Hvad ændrer sig egentlig, mens du venter?

4 ting flytter sig, og de flytter sig hver for sig.

• Forudsigelighed. Du holder op med at øve almindelige møder på forhånd, fordi du nogenlunde ved, hvordan de forløber.
• Energi. Den samme dag koster dig mindre, fordi mindre af den skal oversættes mellem den, du blev derude, og den, man venter, du er.
• Reparation. Noget går galt, og du ved, hvem du skal spørge, og det er en stillere form for tryghed end at have venner.
• At høre til. Den langsomste af de 4, og den, du sandsynligvis spørger om.

Du kan have 3 af dem og stadig mangle den sidste, og det misforhold er det, der overbeviser kloge mennesker om, at de fejler. Kompetence er ikke det samme som at høre til, og at nå kompetencen først er almindeligt og ikke et tegn på, at noget er gået galt i dig.

Hvad nu, hvis et år går, og du stadig føler dig fremmed i eget land?

Så har året fortalt dig noget om målestokken og ikke om dig. Når en dato passerer, og følelsen ikke gør, gør de fleste deadlinen til en dom, og dommen er som regel hårdere, end hjemkomsten fortjener.

Nedenunder sidder der tit 2 ting sammen. Den ene er sorg over det, du forlod derude, som ikke forsvinder, fordi Danmark er godt, og som kan være stille i et år, før den beder om noget. Den anden er det spørgsmål, du holder lukket: om du overhovedet vil blive. At holde det lukket kan føles som loyalitet over for en partner, over for en beslutning eller over for den udgave af dig, der glædede sig til at komme hjem. Det koster dig også landingen, fordi en del af dig bliver holdt i reserve til muligheden for at tage af sted igen. At åbne spørgsmålet betyder ikke at rejse. I mit rum betyder det oftere, at et menneske kan forpligte sig på det kommende år i stedet for at forny sit liv i rater på 3 måneder.

Hvad får det til at flytte sig, og hvornår er det ikke svaret at vente?

Det, der flytter tilpasningen, er at gå ind i livet og ikke at holde ud, i små gentagne doser. Intet af det følgende er en kur mod tidslinjen, og intet af det virker efter en tidsplan.

• Gentagelse frem for intensitet. Det samme sted, det samme tidspunkt, de samme få mennesker hver uge. Genkendelse bygges af gentagelse, og en fast aftale giver mere end en god fest.
• Tal frit om, hvor du har været. Danskere spørger tit kort og går videre. Fortæl alligevel lidt, i små portioner, for den del af dig, ingen kender, er den, der føles mest fremmed.
• Én ting, der er din. Ikke din partners kolleger og ikke det sociale udvalg på arbejdet. Noget, du ville have valgt derude.
• Sig tabet højt. Sammenligningen holder tabet usigeligt, og usagt tab er tungt at bære gennem en dansk februar.
• Stil spørgsmålet om at blive eller rejse åbent. Gør det sammen med den, det berører, og ikke alene klokken 3 om natten.

På tværs af 62 undersøgelser af voksne, der arbejdede i udlandet, hang god tilpasning sammen med følelsesmæssig rummelighed, kulturel indlevelse, lysten til at engagere sig og i nogen grad sprog, mens tidligere erfaring med at bo i udlandet næsten ingen betydning havde². De fleste af undersøgelserne målte ét øjeblik og ikke et forløb, og næsten alle handlede om udsendte medarbejdere, så resultatet beskriver, hvem der har tendens til at falde til, og beviser ikke, hvad den enkelte skal gøre. Det passer med det, jeg ser: De, der lander hurtigst, er ikke de hårdeste, men dem, der bliver ved med at tage små skridt, mens de stadig føler sig fremmede.

At vente er ikke svaret, når det tunge er blevet fladt i stedet for at bevæge sig. Har du holdt op med at svare på beskeder i ugevis, er søvnen væk, bliver aftenerne holdt sammen af alkohol, eller er det forholdet, der fik jer hjem, hvor presset nu sidder, så er det ikke længere en tilpasning, der tager sin tid. Det er værd at tage med til en terapeut i stedet for til endnu et års tålmodighed. Jeg arbejder ansigt til ansigt i min praksis i Møntergade i København og online over video, og du vælger selv. Læs mere om psykoterapi ved hjemkomst til Danmark.

Ofte stillede spørgsmål

Er det værd at begynde i terapi, hvis jeg måske rejser ud igen?

Ja, og usikkerheden er som regel det nyttige emne og ikke en forhindring for det. Fokuseret arbejde med en levende beslutning behøver ikke år for at være værd at gøre.

Hvor kort tid efter hjemkomsten er for tidligt til terapi?

Der findes ikke et for tidligt, selvom de første uger tit er bedre brugt på at få fodfæste i det praktiske end på indsigt. Er det allerede tungt, er det i sig selv en grund til at begynde og ikke til at vente.

Hvad sker der i en første session om det her?

Jeg spørger, hvad hjemkomsten har kostet dig, hvad den har givet dig, og hvad du havde forventet at føle nu. De fleste går derfra med problemet sagt tydeligere, end de har kunnet alene.

Vi flyttede hjem for min partners skyld. Skal vi komme sammen?

Begge dele kan fungere, og valget afhænger af, om belastningen mest sidder i dig eller mest mellem jer. Parterapi passer, når bitterhed over flytningen er begyndt at sætte sig i selve forholdet.

Kan det foregå online, mens jeg stadig er ved at flytte?

Ja, sessionerne kan foregå online over video og ansigt til ansigt i København. Et gratis afklarende opkald på 30 minutter er den almindelige måde at mærke efter, om det passer, før du booker en session.

Føles dit eget land stadig ikke normalt, kan jeg hjælpe dig gennem den langsomme midte af landingen med psykoterapi ved hjemkomst til Danmark.

Kilder

1. Dailey-Strand, C., Collins, H. og Callaghan, D., Those first few months were horrible: cross-cultural adaptation and the J-curve in the international student experience in the UK and Norway, Journal of Comparative and International Higher Education, 2021
2. Han, Y., Sears, G. J., Darr, W. A. og Wang, Y., Facilitating cross-cultural adaptation: a meta-analytic review of dispositional predictors of expatriate adjustment, Journal of Cross-Cultural Psychology, 2022

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.