Hvorfor vælger jeg hele tiden den samme type partner?

Hvad er gentagelsestvang?

Gentagelsestvang er tilbøjeligheden til at genskabe et gammelt forhold med et nyt menneske i stedet for at mærke, hvad det gamle gjorde ved dig. Ordet tvang kan få det til at lyde som noget sjældent og dramatisk. Det, der sker, er helt almindeligt. Et forhold, du ikke er færdig med at føle, bliver ved med at melde sig som et menneske, og du møder det menneske, som om det var det første af sin slags.

Den britiske objektrelationsskole, især Melanie Klein og D.W. Winnicott, beskrev, hvordan de tidligste relationer bliver til en indre ordning, som senere mennesker bliver passet ind i. John Bowlby beskrev det samme udefra, som en indre model af, hvad nærhed fører med sig, der bliver taget med videre og handlet ud fra uden nogensinde at blive set efter i sømmene. Den analytiske psykologi efter C.G. Jung tilføjer det, der betyder mest her: Det, du ikke har set på, kommer til dig som omstændigheder, og derfor føles det, som om det sker for dig, og ikke som noget, du gør. Den ordning, du voksede op i, er også den, din krop har øvelse i, og øvelse forveksles let med, at noget er rigtigt.

Hvorfor kommer den samme følelse igen med et nyt menneske?

Du møder nye mennesker delvist gennem et billede, du allerede bærer på, af et vigtigt menneske fra før, og det billede opløses ikke, bare fordi du møder en ny. Følelsen kommer først: et løft, et fald eller en ro, du genkender uden at kunne placere den. Kroppen siger ja, før du gør, i skuldrene og i maven. Grundene kommer til sidst, og de er ærligt mente. De er sjove. De er ligefremme. De er slet ikke som den forrige.

Min kliniske vurdering er, at du hverken finder på det menneske, der står foran dig, eller kun ser dem. Du ser dem og nogen anden på samme tid. Det er hverdagsudgaven af det, terapeuter kalder overføring, og den er stille i gang den aften, du møder nogen. Det er ikke et tegn på, at du er dårlig til at vælge. Det er et tegn på, at noget gammelt stadig leder efter en afslutning.

Hvordan viser det sig i et forhold?

Det viser sig som et velkendt skænderi, der kommer tidligt, med et menneske, der ingen fortid har med dig. Din partner bliver stille en aften. Stilheden lander i maven, før du har tolket noget som helst, og så hører du dig selv tale i en tone, du sidst brugte for mange år siden, til en helt anden.

• Sikkerhed den første aften. Du vidste det inden for en time, og det, du vidste, var formen og ikke det menneske, der stod i den.
• Det samme skænderi. Emnet skifter, og koreografien gør ikke: hvem der tager det op, hvem der bliver kold, hvem der undskylder først.
• Tilbagetrækning, når det bliver dybere. Nærheden kommer, og noget i dig begynder at lede efter døren.
• At teste uden at mene det. Du stiller din partner over for en gammel overbevisning om dig selv i håb om at blive modsagt, og du spørger på en måde, der får den bekræftet.

Det sidste er blevet fulgt tæt hos par, der allerede var i terapi. I de dele af sessionerne, der blev vurderet som konfliktfyldte, satte begge parter en gammel overbevisning om sig selv på prøve og fik den bekræftet i stedet for afkræftet¹. Det var 11 par, læst ud fra udskrifter af deres sessioner, så tag det som en omhyggelig beskrivelse af en mekanisme og ikke som et mål for, hvor almindeligt det er. Læs mere om psykoterapi i København.

Hvorfor stopper det ikke, når jeg kender mit mønster?

Genkendelsen kommer efter valget, og den del af dig, der vælger, læser ikke dine noter. Du kan se mønstret. Du kan beskrive det præcist, nogle gange bedre, end jeg kunne. Så møder du nogen, og hele apparatet bliver stille. Indsigt gør det, indsigt gør, og det er at forklare bagefter.

Ordningen blev lært i et forhold, under vilkår du ikke selv valgte, og min kliniske vurdering er, at den ændrer sig i et forhold og ikke på papiret. Det er den udramatiske grund til, at terapi hjælper her. Mønstret dukker op i rummet. På et tidspunkt kommer du til at behandle mig som en fra din fortid, jeg siger det højt, og vi ser på det, mens det er levende, i stedet for at rekonstruere det uger senere. Det er hele forskellen på at gentage noget og at huske det.

Hvordan bryder jeg mønstret, og hvornår er det ikke nok?

Du bryder det ved at sætte farten ned i de første måneder, indtil du opdager genkendelsen, mens den sker, og ikke ved at holde folk op mod en liste. En liste sorterer efter det forkerte, for trangen viser sig ikke som en præference. Den viser sig som sikkerhed.

• Sæt farten ned i de første uger. Beslut mindre i starten, og lad oplysningerne komme. Hvor meget langsommere er et forslag at begynde fra og ikke en klinisk grænse.
• Sæt navn på den velkendte følelse. Når et nyt menneske vækker en følelse, du kender godt, så skriv ned, hvem følelsen hørte til først.
• Tag “jeg vidste det bare” som en oplysning. Så tidlig en sikkerhed fortæller dig noget om din egen historie og ikke om deres karakter.
• Skil genkendelse fra at passe sammen. Genkendelse er øjeblikkelig og total. At passe sammen vokser langsomt frem af almindelige erfaringer.
• Se på adfærd frem for forklaringer. Måden, nogen tager en lille skuffelse på, fortæller dig mere end deres beretning om det sidste forhold.

Skridtene er ikke nok alene, når trangen overdøver det, du allerede har lagt mærke til, og i begyndelsen gør den som regel det. De er helt de forkerte skridt, når gentagelsen bliver holdt fast af det, et menneske gør mod dig nu, for så handler arbejdet om at se det nuværende forhold klart og ikke om at studere din historie. Hvilken af de to der er i gang, er svært at bedømme indefra, og det gratis afklarende opkald på 30 minutter er et godt sted at begynde at sortere i det. Læs også om parterapi i København, hvis mønstret hører til jer to.

Ofte stillede spørgsmål

Er det her individuelt arbejde, eller har jeg brug for parterapi?

Individuel terapi er det naturlige sted for et mønster, der har fulgt dig gennem flere forhold, og parterapi giver mere mening, når cirklen hører til netop jer to. Mange gør det ene og derefter det andet.

Hvor lang tid går der, før noget flytter sig?

Ingen kan give dig et tal, og det første, der ændrer sig, er din opmærksomhed: Du fanger trangen, mens den sker, og ikke måneder bagefter. Det kommer et godt stykke tid før, dine valg ændrer sig.

Skal jeg tale om mine forældre?

Kun hvor det forklarer, hvad der sker i din krop, når nogen bliver stille over for dig. Fortiden fortjener sin plads ved at gøre nutiden til at forstå og aldrig ved at blive gravet op for sin egen skyld.

Betyder det noget, hvilken form for terapi jeg vælger?

Det vigtigste er at arbejde med en, der sætter ord på mønstret, når det sker mellem jer to i rummet, og ikke kun taler om det i det abstrakte. Det er helt rimeligt at spørge en terapeut direkte, om de arbejder sådan.

Hvad hvis jeg ikke er i et forhold lige nu?

Så er det et godt tidspunkt at arbejde med det, fordi mønstret kan ses i den måde, du vælger på, uden at være viklet ind i et levende skænderi. Intet i arbejdet kræver en partner.

Vælger du igen og igen den samme slags partner, kan vi finde mønsteret sammen i tilknytningsterapi og forstå, hvor det begyndte.

Kilder

1. Fiorenza, E. m.fl., Vicious Relational Circles and Chronic Couple Conflictuality: An Empirical Study, Journal of Contemporary Psychotherapy, 2024

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.