Hvad sker der egentlig, når vi går i parterapi?

Hvad gør parterapi egentlig?

Den sætter farten så meget ned i en ordveksling, I kender alt for godt, at I hver især kan høre, hvad den anden gør med den. Jeg er ikke dommer. Arbejdet er ikke en retssag, hvor den bedste forklaring vinder, og I behøver ikke være enige om, hvad der skete. I vil beskrive den samme tirsdag aften forskelligt, og jeg tager begge beskrivelser som sande beretninger om to forskellige oplevelser.

Skænderiet om opvaskemaskinen interesserer mig ikke på grund af opvaskemaskinen, men på grund af det træk, der går igen i alle jeres skænderier. Den ene siger, at der ikke er noget galt, og at den anden overreagerer. Den anden hører det som bevis på, at intet nogensinde vil ændre sig, og brystet strammer, før nogen af jer har sagt noget nyt. Det kan også være, at den, der siger, at der ikke er noget galt, holder sig helt i ro, fordi han eller hun venter, at næste sætning handler om at gå. Ingen af jer ved, hvad det er, før nogen spørger, og derhjemme er der ingen, der spørger. Nogle par slutter arbejdet tættere på hinanden, og andre slutter det mere afklarede om at gå fra hinanden, og begge dele kan begynde i den samme første session. Læs mere om skilsmisseterapi.

Hvad sker der i den første session?

For det meste lytter jeg: til hvad der fik jer til at komme nu, hvad I hver især vil, og hvad der sker mellem jer, mens I taler om det.

• Det praktiske først. Tryghed, tavshedspligt, og hvad jeg gør med det, I fortæller mig hver for sig.
• Hvorfor nu. Ikke hele historien. Hvad der gjorde, at det blev denne uge, en af jer skrev til mig.
• Hvad I hver især vil. Jeg spørger jer hver for sig, for svarene ligger længere fra hinanden, end I tror.
• Et levende eksempel. På et tidspunkt taler I med hinanden i stedet for med mig, og jeg ser, hvad der sker med jer begge imens.
• En tilbagemelding. Jeg siger, hvad jeg så, med almindelige ord, og I fortæller mig, om det passer.
• En beslutning. Til sidst beslutter I, om I vil fortsætte, og hvad den næste session skal bruges til.

Sessionerne hos mig varer to timer. Et skænderi har brug for plads til at komme i gang, og en kortere time afslutter det på grund af uret og ikke fordi noget er blevet forstået. Læs mere om parterapi i København.

Hvad sker der i rummet, når et skænderi begynder?

Jeg lader det køre længe nok til at se formen, og jeg stopper det der, hvor formen er tydelig. Så går jeg tre sætninger tilbage og spørger, hvad I hver især hørte, for det, der blev hørt, og det, der blev sagt, er sjældent den samme sætning. Jeg spørger, hvad du ville have i det øjeblik: enighed, en undskyldning eller at få at vide, at det, der gør dig ked af det, er virkeligt. Jeg spørger, hvad du var bange for. At presse sin sag hårdere holder en fra at høre det svar, man frygter, så presset ligner overbevisning, mens det ligger tættere på frygt.

Så følger jeg cirklen. Den ene hæver stemmen. Den anden bliver stille, stilheden opleves som foragt, stemmen stiger igen, og inden for et minut svarer ingen af jer længere på det, det handlede om. I svarer hver især på den andens reaktion. Hos mange af de par, jeg ser, har den ene i årevis været den, der forfølger, og den anden den, der trækker sig, og den byrde er ikke lige fordelt. At sige, hvem der bærer hvilken del, er ikke det samme som at afgøre, hvem der har skylden. Ingen bliver heller bedt om at give sig: At blive hørt er ikke en belønning for den bedste sag, og det kommer, før nogen af jer har opgivet noget.

Hvad hvis kun den ene af os vil komme?

Der kan gøres nyttigt arbejde med kun én af jer i rummet, og det ændrer, hvad arbejdet er til for. Jeg ser på din side af mønsteret: hvad du bliver ved med at gøre, hvad det koster dig, og hvad du beskytter ved at gøre det. Det bliver ikke en måde at justere din partner på afstand, og jeg siger det højt, hvis det er det, sessionerne begynder at handle om.

Din partner kommer måske aldrig. Så bliver spørgsmålet, hvad du vil gøre med at leve med det, og det er en anden og sværere snak end den, du bookede til. Læs mere om parterapi alene.

Virker parterapi?

Min erfaring er, at det, der bærer arbejdet, mindre er den bestemte metode og mere samarbejdet mellem jer og terapeuten. Når jeg læser forskningen, hænger kvaliteten af det samarbejde stabilt sammen med, hvordan terapi går, på tværs af lande, metoder og uanset hvem der vurderer det¹. Studierne handler mest om individuel terapi med voksne, og der er tale om en sammenhæng, ikke et bevis for, at samarbejdet i sig selv skaber resultatet.

Spørg derfor gerne, hvilken retning en parterapeut arbejder ud fra, og læg mindst lige så meget vægt på, om I to kan arbejde med netop det menneske. Spørgsmålet vejer tungere i Danmark, end det burde, fordi psykoterapeut ikke er en beskyttet titel², så spørg enhver terapeut, hvad han eller hun er uddannet i, og hvor længe. Læs mere om min uddannelse.

Hvordan spørger jeg min partner, om vi skal i parterapi?

Bed om én session om én bestemt ting, og sig, hvad du ønsker, frem for hvad din partner gør forkert.

• Sig ønsket, ikke fejlen. At du gerne vil holde op med at have den samme aften igen og igen, lander anderledes end beviserne for, hvorfor din partner burde sige ja.
• Gør det lille. Én session, ikke et løfte om et helt forløb.
• Sig, hvad du er bange for. Spørger du, fordi du gerne vil blive, så sig det, før din partner tror det modsatte.
• Lad din partner stille en betingelse. Mange siger lettere ja, når de hører, at de ikke skal ind til en domstol.
• Gå først, hvis svaret er nej. At begynde alene ændrer mønsteret fra den ene side, og nogle partnere kommer med, når de ser, at det ikke er et baghold.
• Tag selve spørgsmålet med. Bliver det at spørge derhjemme til skænderiet, er det netop det, der skal åbnes i den første session.

At et ønske lander bedre end en anklage, er min kliniske vurdering og ikke et målt resultat.

Intet af dette passer, hvis du er bange for din partner, hvis en af jer samler materiale til en sag frem for at prøve at blive forstået, eller hvis alkohol eller stoffer gør snakken upålidelig fra uge til uge. Det skal tages op for sig først, og at sætte sig sammen for tidligt kan gøre noget af det værre. Det, der er uvist i begyndelsen, er, om I to ønsker det samme forhold, og det er værd at åbne i rummet frem for at afgøre det alene ved køkkenbordet. En session eller et gratis opkald på 30 minutter er et fornuftigt sted at begynde.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang er en session, og hvor ofte skal vi komme?

En session varer to timer, og i begyndelsen ses vi typisk hver anden eller tredje uge. Det er et forslag og ikke en regel, og I kan tilpasse det til det, I arbejder med.

Skal vi begge have lyst til at komme, før det er værd at booke?

Nej, én villig partner er nok til, at en første session giver mening. Det, der ændrer sig, er formålet, som så bliver din side af mønsteret frem for mønsteret mellem jer.

Kan vi booke én session for at se, hvordan det er?

Ja, og det er en fornuftig måde at begynde på. I beslutter bagefter, om I vil fortsætte, og jeg siger ligeud, om jeg tror, arbejdet passer til det, I kom med.

Fortæller du os, hvem af os der har ret?

Nej, og en terapeut, der gør det, kan I ikke bruge til meget. Jeg beskriver, hvad jeg ser ske mellem jer, og det er mere brugbart end en dom, som en af jer så skal leve med.

Kan parterapien foregå på engelsk, hvis en af os ikke er dansk?

Ja, sessionerne foregår på dansk eller engelsk, alt efter hvad der tjener jer bedst. Sig det i den første session, hvis en af jer taler på sit andetsprog, for det påvirker, hvem der har lettest ved at tale.

Vil du vide, hvordan jeg arbejder med jer i rummet, kan du læse om parterapi i København og om den følelsesfokuserede parterapi, jeg bygger på.

Kilder

1. The alliance in adult psychotherapy: a meta-analytic synthesis, Psychotherapy, 2018
2. Videnscenter for Psykoterapi, Hvem udøver psykoterapi?, opdateret 10. oktober 2023

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.