Er mit forhold slut, eller er det bare en dårlig periode?

Hvornår skal man slå op, og hvornår er det bare en dårlig periode?

En dårlig periode har et pres bag sig, som I begge kunne sætte navn på, og en afslutning har et mønster, som ingen af jer afbryder længere.

• Se efter presset. En dårlig periode følger en flytning, et nyt barn, et job, der går galt, eller et dødsfald, og den letter, når det letter.
• Tæl forsøgene. I en dårlig periode prøver I begge stadig nye ting, mens I ved en afslutning gentager hver jeres træk.
• Se, hvad en reparation gør. Efter en dårlig periode holder en undskyldning i uger, og ved en afslutning er den væk samme aften.
• Læg mærke til, hvad du forestiller dig. En dårlig periode får dig til at forestille dig forholdet bedre, og en afslutning får dig til at forestille dig lejligheden uden din partner i den.

Det er hjælp til at forstå og ikke et pointsystem. Det mere nyttige spørgsmål er ikke, hvor slemt det er den her måned, men hvad der skete, sidste gang en af jer prøvede at ændre noget, og hvor længe ændringen holdt. Regn også med et fravær og ikke kun med en begivenhed: det år, hvor ingen foreslog en ferie, har ingen dato, men tæller alligevel.

Hvorfor vil jeg både gå og blive på samme tid?

Begge ønsker er dine, og ingen af dem behøver at udslette det andet, før du har lov til at handle.

Din partner griner af noget i fjernsynet inde i stuen, det er det samme grin som det første år, og du mærker en bevægelse hen imod ham eller hende, før nogen tanke når frem. Skuldrene falder ned. Så kommer sætningen tilbage, den du havde klar ved køkkenvasken, med den weekend, du ville flytte, allerede valgt. Intet ved den aften var et svigt af mod.

Hvad hver bevægelse gør, er værd at holde åbent frem for at afgøre. Bevægelsen hen imod kan være kærlighed, helt enkelt. Den kan være frygt for det, der kommer bagefter, og indefra føles det næsten præcis som kærlighed, eller vane, som har sit eget træk efter 10 år. Og sætningen ved vasken kan være et krav om forandring, der har opgivet at blive hørt, frem for et ønske om at være væk. Hvilken af dem der fylder mest hos dig, er det meste af det, de første sessioner er til.

At ville begge dele med fuld styrke er den almindelige tilstand hos folk, der stiller sig det her spørgsmål, og ikke et tegn på, at du er undvigende¹. Efter min kliniske vurdering bliver de to kolonner heller ikke målt på samme skala. Det, du tror, du kunne få i stedet, trækker mod at gå, kærligheden trækker mod at blive, og fraværet af kærlighed trækker ikke med samme kraft som dens nærvær. En lang kolonne med grunde til at gå har derfor ikke besvaret kolonnen med grunde til at blive, og derfor bliver vejningen aldrig færdig, så længe du behandler den som regnestykke.

Hvad er det egentlig, jeg vejer op mod hinanden?

Listen fortæller dig, hvad du er bange for at miste, og hvad du stadig håber på, og det er ikke det samme som at fortælle dig, hvad du skal gøre.

• Den skifter med klokken. Det samme forhold læses forskelligt klokken 7 og ved midnat, og begge læsninger er ærlige.
• Frygt skriver pænere end håb. Det, du ville miste, er let at opliste, og det, du vil have i stedet, er meget sværere, så den ene kolonne bliver hurtigere fyldt.
• Grundene er ikke lige store. Én linje om foragt vejer mere end 10 om praktik, og papiret giver dem den samme plads.
• Der er ingen andre på papiret. Din partner fører sin egen udgave af det her, og den har du aldrig set.

Hvad holder spørgsmålet åbent i årevis?

Tvivlen bliver båret i stilhed, så din partner får irritationen uden den information, der ville gøre det muligt at gøre noget ved den.

Tvivl, der aldrig bliver sagt, ligger ikke stille. Den kommer ud ad omveje, som skarphed om opvaskemaskinen og fladhed om weekenden, og din partner står tilbage og tolker et humør: du er træt, eller han eller hun har gjort noget, der ikke kan placeres. Det, du har brug for, at din partner hører, er aldrig blevet sagt i en sætning, der kunne handles på. Byrden er skævt fordelt her, og den ligger hos dig: tvivlen, aflæsningen af din partners reaktion og beslutningen.

Da 370 langvarigt gifte par blev fulgt over 8 år, havde de par, der var ambivalente over for hinanden, flere konflikter, og det var konflikterne snarere end ambivalensen i sig selv, der senere hang sammen med skilsmisse². Det er en sammenhæng i én gruppe af par, der havde været gift længe, og ikke en forudsigelse for dig. Det, jeg tager med fra det, er mere snævert: at holde tvivlen for dig selv er ikke det hensynsfulde, neutrale valg, det føles som indefra.

Hvordan når jeg frem til en beslutning?

Hold op med at måle, hvordan du har det, og begynd at se, hvad der flytter sig, efter du har bedt ligeud om én ting.

• Skriv de to lister. Grunde til at blive og grunde til at gå, holdt adskilt, med dine egne ord, og uden at tilføje noget i en uge.
• Sig det højt. Én ændring, du har brug for, i ord din partner kunne handle på i morgen.
• Giv det en tidsramme. En årstid med én konkret ændring i, og slutdatoen skrevet et sted, hvor du kan se den.
• Bedøm ugerne bagefter og ikke snakken. Det, der bliver sagt undervejs, betyder mindre end det, der stadig sker en måned senere.

En årstid er mit forslag og ikke en klinisk grænse, og den er der for at stoppe tidsrammen i at forlænge sig selv. Det virker, hvor din partner vil gå ind i en ligefrem anmodning, også klodset: et kluntet forsøg, der bliver ved, fortæller dig mere end en varm enighed, der falmer inden for 14 dage. Om en ændring, der holder en årstid, vil holde i 10 år, kan ikke vides på forhånd.

Skridtene er det forkerte redskab i to situationer. Har det allerede kostet dig en uges straf at bede ligeud om én ændring, eller opdager du, at anmodningen skrumper til ingenting, før den når din mund, så er spørgsmålet ikke længere, om forholdet er løbet tør for velvilje, og det mønster er værd at se nøje på alene med en terapeut. Og træffer du beslutningen i årets værste uge, med et dødsfald eller et tabt job i, bærer beslutningen den uge inde i sig, og efter min kliniske vurdering koster det dig ikke meget at få nogle ugers støtte først. Uanset hvad flytter parterapi, eller individuelt arbejde, hvis din partner ikke vil med, det her længere end endnu et år med at veje det.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg komme alene, hvis min partner ikke vil?

Ja, og en god del af det her arbejde begynder netop dér. Individuelle sessioner gør din egen position klar, og det ændrer, hvad der sker mellem jer, før nogen anden kommer med.

Hvad sker der i første session, når jeg er så meget i tvivl?

Vi holder de to lister adskilt og ser på, hvad der allerede er blevet bedt om, og hvad der kom tilbage. Jeg presser dig ikke mod en afgørelse i første session, for en beslutning, der bliver truffet for at slippe for ubehaget ved at beslutte, holder sjældent.

Udsætter parterapi bare afslutningen?

Ikke når spørgsmålet selv ligger på bordet i rummet, for arbejdet er at finde ud af, om noget her vil flytte sig, og begge svar er et resultat. Har den ene af jer allerede besluttet sig, er fælles sessioner bedre brugt på at afslutte det ordentligt end på at åbne det igen.

Er det forkert at begynde i terapi, når jeg tror, jeg vil gå?

Nej, og at sige det i første session er mere værd for mig end en pæn historie. Mit arbejde er at hjælpe dig med at nå en beslutning, du kan stå ved om et år, og ikke at argumentere dig over på den ene side.

Hvilken slags terapi passer til en beslutning som den her?

Arbejde, der bliver hos det, du føler, frem for hos argumenterne, og for par bygger jeg det på EFT, emotionsfokuseret parterapi, som Greenberg udviklede den. For den, der beslutter alene, giver psykosyntesen en måde at høre både den del, der vil gå, og den del, der vil blive, uden at gøre nogen af dem tavse.

Står du mellem at gå og at blive, kan du finde en beslutning, du kan stå ved, i parterapi alene eller sammen med din partner i parterapi i København.

Kilder

1. Joel, S., MacDonald, G. og Page-Gould, E., Wanting to stay and wanting to go: unpacking the content and structure of relationship stay/leave decision processes, Social Psychological and Personality Science, 2018
2. Surjadi, F. F., Wickrama, K. A. S. og Lorenz, F. O., Do couple- and individual-level ambivalence predict later marital outcomes? The mediating role of marital conflict, Journal of Social and Personal Relationships, 2023

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.