Kort fortalt
I enhver ordveksling har du 3 stemmer at svare med: en forælderstemme, der retter, en barnestemme, der adlyder eller sætter sig op imod, og en voksenstemme, der bliver stående. Det går skævt, når den ene retter og den anden forsvarer sig, uden at nogen af jer har valgt det. Her kan du se, hvordan byttet sker, og hvad der giver plads til et voksent svar.
Kliniske indsigter fra 22 år som psykoterapeut
Jeg er Mark Colclough, MA, psykoterapeut i København. Uddannet ved Psychosynthesis Education Trust og University of East London. 22 års fuldtids klinisk praksis ansigt til ansigt.
- Stemmen kommer før tanken. Klienter fortæller, at de hører sig selv sige noget til et andet menneske i en tone, de kender fra deres egen barndom, og at de først opdager det, når sætningen er sagt.
- At blive rettet gør rummet mindre. Klienter beskriver, at de havde et fornuftigt svar klar, og at det kom ud enten spagt eller skarpt, uden noget derimellem at vælge.
- Voksenstemmen er ikke den rolige. Klienter forventer, at den er følelsesløs, og bliver overraskede over, at det er den, der kan sige, hvad den føler, uden at rette på nogen.
Kliniske noter: Mine iagttagelser er anonymiserede og sammensat ud fra mine sessionsnoter siden 2004.
Hvorfor gør det mig så lille at blive rettet?
Fordi rettelsen ikke rammer det, du sagde. Den rammer, hvor du står. Nogen bruger en tone, der placerer dem et lille trin over dig, og faldet sker, før du har nået at tænke. Det strammer i brystet, ansigtet bliver varmt, og den fornuftige sætning, du havde parat, bliver, hvor den er. Det, der kommer ud i stedet, er enten mindre, end du er, eller skarpere, end du mente.
Transaktionsanalyse har navne til de her positioner, og de er lette at genkende, når du først har hørt dem. Forælderstemmen instruerer, retter, beroliger og tager over. Barnestemmen føjer, glatter ud, surmuler eller stritter imod. Voksenstemmen står i øjenhøjde med den anden: den kan sige, hvad den vil, og stadig tage imod det, der bliver sagt til den. Ingen af de 3 er et livsstadie, du vokser fra. Alle 3 er til rådighed i enhver ordveksling, og nogle af dem svarer hurtigere, end du kan nå at vælge.
Hvorfor lyder jeg som min mor eller min far?
Forælderstemmen blev lært ved at lytte, mange år før du havde noget at skulle have sagt om, hvad der kom med i den. Du tog ordvalg, timing og tonefald til dig fra dem, der havde magten omkring dig, og det ligger klar. Den melder sig typisk, når du føler dig overhørt og er løbet tør for tålmodighed, fordi det er den hurtigste vej til et svar fra en, der ikke svarer.
Mange skammer sig mere over netop det end over noget andet, de tager med til mig. Det kan hjælpe at vide, at stemmen ikke er en dom over din karakter. Den er et lånt instrument, som du griber efter under pres. Det afgørende er, om du kan høre den, for en stemme, du kan høre, er en stemme, du kan lægge fra dig.
Hvorfor sker det hurtigst med dem, der står mig nærmest?
Fordi enhver belærende sætning lader én stol stå ledig, og derhjemme sætter du dig i den uden at se dig for. Det går så hurtigt, at ingen af jer bagefter kan sige, hvem der begyndte.
- Tilbuddet. Den ene siger noget med en rettelse indbygget, ofte om noget småt, og ofte mens han eller hun oprigtigt prøver at hjælpe.
- Accepten. Den anden hører rangen før indholdet og svarer nedefra med en undskyldning, en tavshed eller et skuldertræk.
- Byttet. Et par replikker senere vender det, og den, der blev rettet, er nu den, der lægger ud om noget helt andet.
Det er fortroligheden, der gør det hurtigt. Dem, der kender dig bedst, kender den tone, der virker på dig, som regel uden at ville bruge den, og du kender deres. Det er også grunden til, at de samme 2 minutter kan blive spillet igen i årevis med nyt emne hver gang.
Hvordan lyder et voksent svar egentlig?
Mindre imponerende, end de fleste håber. Det er ikke det rolige svar, ikke det kloge og ikke det, der vinder. Det siger, hvad der er sandt for dig, i din egen tone, uden at instruere den anden og uden at undskylde for at have en mening. Jeg kan ikke lide, hvordan det lød. Sig det lige ud, så svarer jeg dig. Mere er det ikke, og det er sværere, end det ser ud, fordi det kræver, at du bliver i følelsen uden at tage rang.
De 3 positioner er ikke kun en måde at tale om ordvekslinger på. Terapi kan også arbejde direkte med dem, og det arbejde er blevet undersøgt. Den forskning, jeg har læst, samlede 41 kliniske forsøg med behandling med transaktionsanalyse, og ændring i måden, klienterne brugte positionerne på, var blandt de moderate til store effekter, der blev fundet1. Forsøgene var designet forskelligt, og forfatterne kalder selv analysen udforskende. Min egen læsning af det er beskeden og brugbar: noget, der føles som temperament, viser sig at være en række træk, og træk kan læres anderledes.
Handler det om, hvordan man retter hinanden i Danmark?
Indpakningen skifter. Positionen gør ikke. Mange danskere er vokset op med en stille form for irettesættelse: et fladt tonefald, en lille pause, et det var da en sjov måde at gøre det på. Du går fra det med en følelse af at være elev igen uden at kunne pege på ét skarpt ord. Netop fordi der ikke er nogen hede i det, kan det være svært at sige, hvorfor du pludselig føler dig så lille.
Det går også den anden vej. Varme, høj stemme og gode råd, der bliver givet uopfordret, kan være ment som omsorg og blive modtaget som en forælder, der tager over. Det mærker mange, der lever sammen med en partner fra en anden familie eller et andet land. Ingen af stilene er problemet. Problemet er, at I hver især læser den anden gennem de omgangsformer, I voksede op med, og læser rang, hvor ingen var ment, eller overser den, hvor den var.
Hvad kan jeg gøre, når det starter, og hvornår er det ikke nok?
Du kan ikke stoppe faldet, men du kan lade være med at svare derfra. Det mellemrum er der, arbejdet foregår, og det bliver større med øvelse snarere end med indsigt.
- Mærk kroppen først. Sammentrækningen kommer før tanken, og den er det eneste tidlige varsel, du får.
- Svar på indholdet, lad rangen ligge. Svar på det, du blev spurgt om, og lad tonen gå ubesvaret hen. Det er noget andet end at lade, som om du ikke hørte den.
- Sig ønsket, ikke dommen. Jeg vil gerne have, at du spørger mig i stedet for at fortælle mig det, giver den anden noget at gøre. Du taler altid ned til mig, giver dem noget at forsvare.
- Tag det op senere. En snak om, hvordan I taler til hinanden, går bedre, når den ikke foregår midt i den udveksling, den handler om.
Der er situationer, hvor det her er den forkerte ramme. Kommer rettelserne med trusler, med overvågning eller med konsekvenser, du indretter dig efter, så handler det ikke om, hvilken stemme der svarede, og et mere afbalanceret tonefald vil ikke ændre på det. Sker faldet overalt, også med folk, der slet ikke retter på dig, er mønstret sandsynligvis ældre end den, du bor sammen med nu. Og kan du slet ikke finde voksenstemmen, heller ikke når det ikke brænder på, er det værd at udforske sammen med en anden frem for at øve alene. Jeg tilbyder sessioner i min praksis på Møntergade i København. Læs mere om psykoterapi i København.
Ofte stillede spørgsmål
Hjælper terapi, hvis den anden aldrig kommer med?
Ja, for udvekslingen kræver, at begge positioner er besat, og du kan kun blive bedt om at forlade din egen. Mange gør det her arbejde alene, og det, der ændrer sig derhjemme, bliver som regel mærket, før det bliver talt om.
Skal jeg lære modellen, før det hjælper?
Nej, og det er ikke det at lære den, der gør forskellen. Sproget er kun nyttigt, fordi det lader os pege hurtigt på et øjeblik, og forandringen kommer af at fange øjeblikket, ikke af at sætte et godt navn på det.
Hvad sker der i en session, hvis det her er mit mønster?
Jeg sætter tempoet helt ned sammen med dig i én virkelig ordveksling, indtil du kan mærke det punkt, hvor din stemme skiftede. Det handler langt mere om, hvad din krop gjorde, end om hvilken betegnelse der passer.
Skal vi komme sammen, eller skal jeg komme alene?
Kom sammen, hvis I begge vil ændre måden, I taler til hinanden på, og alene, hvis du først vil forstå din egen del af det. Begge dele er et rimeligt sted at begynde, og det ene fører ofte til det andet.
Er det her bare en kort lunte?
Ikke helt, for en kort lunte beskriver, hvor varmt det bliver, og det her beskriver, hvem I hver især bliver. Den, der fører sig frem, og den, der bliver tavs, gør ofte det samme fra hver sin stol.
Ender du i de samme 2 positioner med det samme menneske, kan jeg hjælpe dig med at høre, hvordan det begynder, i psykoterapi i København.
Måske kan du også bruge disse
Kilder
Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.
