Hvorfor bliver hver uenighed mellem os til et skænderi?

Er konflikter i et parforhold normale?

Ja. Skænderier er det, der sker, når to forskellige mennesker deler ét liv og vil noget forskelligt samme aften. Forskellen mellem jer forsvinder ikke. Det, der ændrer sig, er, hvad den gør, når den møder en tirsdag med for lidt søvn i.

Et stille hjem beviser ingenting, hverken den ene eller den anden vej. I nogle er intet galt, i andre sluger nogen noget, og det, der bliver slugt, kommer tilbage hæftet på opvaskemaskinen, tidspunktet, tonen i telefonen. At sætte sig for at holde op med at skændes er det forkerte mål: Min erfaring er, at det køber et stillere hjem til prisen af et koldere.

Hvorfor bliver det samme skænderi aldrig løst?

Fordi det meste af det, I skændes om, er en forskel mellem jer og ikke et problem, og en forskel har ingen løsning. Det nyttige spørgsmål midt i et skænderi er, hvilken af de to det er.

• Et problem. Det handler om situationen, som hvem der gør rent, eller hvornår I tager af sted, og en holdbar aftale lukker emnet.
• En forskel. Den hviler på, hvem I hver især er, og hvilket liv I har brug for, den ene planlægger, og den anden improviserer, og den bliver ved med at være åben, så længe I er sammen.

Par, der lever godt med en forskel, bliver ved med at tale om den, med humor og en vis hengivenhed, og afgør ingenting. Par, der ikke gør, når til et punkt, hvor emnet giver én smertefuld udveksling eller en iskold tavshed.

Her er det, der fanger de fleste par. Du vil have skænderiet til at slutte, og du vil have det til at slutte til din fordel, og begge dele kommer i samme sætning. Din partner rækker en hånd frem halvvejs, og du tager den, mens du stadig holder din sag klar. Det er ikke uærligt. Det er sådan, det føles at ville to ting, der ikke kan forenes, i samme øjeblik, og skænderiet bliver ved med at være åbent, fordi I hver især halvt tager imod en afslutning, der ikke helt er en afslutning.

Hvilken adfærd gør skaden i et skænderi?

Fire måder at skændes på står for det meste af den: kritik, forsvar, foragt og at lukke af. De kaldes de fire ryttere, et udtryk jeg har lånt og ikke selv fundet på, og til hver af dem hører noget, der virker imod den¹. Jeg bruger navnene, fordi det gør halvdelen af arbejdet at sætte navn på en adfærd, mens den sker.

• Kritik. Du går efter din partners karakter, hvor en klage ville have nævnt det, han eller hun gjorde, så din partner forsvarer, hvem han eller hun er, i stedet for det, der skete. Det, der hjælper, er at klage over tingen og begynde blidt.
• Forsvar. Når du bliver anklaget, griber du efter din egen uskyld, så din partner trækker sig, og emnet overlever urørt. Det, der hjælper, er at tage én sand del på dig tidligt.
• Foragt. Sarkasme, latterliggørelse, efterligning, himmelvendte øjne. Kilden fremhæver den som det stærkeste tegn på skilsmisse, og det, der virker imod den, går langsomt: anerkendelse, der bliver bygget op igen over måneder.
• At lukke af. Den, der lytter, lukker ned og holder op med at svare, fordi kroppen er overvældet, og udefra ligner det ligegyldighed eller straf.

Hvad sker der i kroppen under et skænderi?

Længe før du vælger dine ord, har din krop afgjort, hvordan det her skal gå.

Du mærker stødet af at blive angrebet, så varme op ad halsen og i ansigtet, et hjerte, der slår hurtigere, end samtalen giver grund til, hænder, der vil have noget at lave. Så bliver tænkningen snæver: Den rummelige læsning af det, din partner sagde, er ikke længere tilgængelig, og tilbage er sagen for dit eget forsvar. Den tilstand kaldes at blive oversvømmet, og den er ikke noget, du har besluttet.

Så længe den varer, er du dårligere til det her, og derfor lyder opfordringen at stoppe og ikke at prøve hårdere. En pause på mindst 20 minutter er den gængse anbefaling, brugt på musik, en gåtur, en kedelig opgave. At øve din sag holder kroppen, hvor den var¹.

Et fund er værd at have med. Blandt 156 velstillede amerikanske par, der blev fulgt i 20 år, hang mændenes vrede under en konfliktsamtale sammen med en større stigning i hjerte-kar-symptomer over tid, og der viste sig ingen tilsvarende langsigtet sammenhæng for kvinderne². Undersøgelsen byggede på én kort samtale, mange par faldt fra undervejs, og den kan ikke vise årsag. Den forudsiger intet om jer, og prisen fordeler sig ikke ligeligt mellem jer.

Hvad bliver uløste konflikter til?

Det, der ikke bliver lukket, fordamper ikke. Det bliver arkiveret.

Der sker ikke noget dramatisk den dag. Skænderiet ebber ud, nogen går i seng, og om morgenen bliver det ikke nævnt. Hver af de ulukkede aftener bliver stående i et regnskab, I begge fører, og regnskabet ændrer, hvordan den næste bemærkning lyder. Et neutralt spørgsmål om tiden lander som et stik.

Nag er mere det regnskab end et humør, og derfor lukker en undskyldning, der ikke ændrede nogen adfærd, intet i det. Så kommer årvågenheden: Den ene af jer tjekker stemningen i rummet, før han eller hun siger noget, og retter sætninger på forhånd. Den person gør det meste af arbejdet med at holde hjemmet roligt, og når han eller hun endelig siger det højt, er svaret, at han eller hun er for følsom. Til sidst mødes alle tre i ét skænderi, der aldrig bliver færdigt.

Hvordan skændes I bedre og reparerer bagefter?

I bliver dårligere til at skændes og bedre til at stoppe, fordi en klodset reparation slår en elegant pointe. En reparation er alt, hvad en af jer gør for at forhindre, at det bliver værre: en spøg, en hånd på en arm, at sige, at det kom forkert ud, og bede om at begynde forfra.

• Begynd blidt. En hård åbning er svær at komme tilbage fra, og de første 30 sekunder bærer mere end de næste 30 minutter.
• Klag over tingen. Skraldespanden, tidspunktet, planen, du ikke kendte til. Lad din partners karakter blive ude af sætningen.
• Tag én sand del på dig tidligt. Sig, hvad du er enig i, før du forsvarer dig.
• Aftal pausen på forhånd. Bliv enige om ordene og den korteste tid, mens intet er galt, og lad den, der beder om pausen, være den, der åbner igen.
• Spørg ind til bekymringen. Næsten hver fastlåst holdning har en frygt nedenunder, og frygten er lettere at forhandle om end holdningen.
• Gør det færdigt højt. Et skænderi, der ebber ud i tavshed, er blevet udskudt, og det kommer tilbage med renter.

En reparation lander kun, når den almindelige varme nedenunder er i rimelig stand, og derfor kommer det at bygge den varme op igen før den svære samtale.

Skridtene er ikke nok, og de er det forkerte redskab, i tre situationer: hvor I begge er oversvømmede, så intet, der bliver sagt, bliver hørt, hvor foragten har sat sig, fordi anerkendelsen skal bygges op igen, før nogen teknik holder, og hvor den ene af jer kontrollerer den anden, hvor bedre teknik kun giver den kontrollerende partner et bedre ordforråd. Det, der forbliver uvist, er, hvilken af dem I står i: Indefra beskriver et kontrollerende forhold og et dårligt ført forhold deres skænderier med næsten de samme ord. Læs mere om parterapi i København.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan foreslår jeg parterapi, uden at det lyder som en anklage?

Sig, hvad du gerne vil have mere af, i stedet for hvad din partner gør forkert, og bed om én session i stedet for om terapi. En partner, der hører en diagnose, siger nej, og en partner, der hører en invitation, bliver bedt om en time, og det er langt mindre.

Hvad sker der, hvis vi begynder at skændes i selve sessionen?

Det er nyttigt og ikke pinligt, fordi jeg får set tingen i stedet for en beretning om den. Jeg sænker tempoet der, hvor det vender, og det er den del, ingen af jer kan se, mens det sker.

Tager terapeuten parti?

Nej, men jeg siger det klart, når jeg mener, at byrden mellem jer er ulige, og det er noget andet end at tage parti. Hvor den ene af jer bærer mere af reparationsarbejdet, er det en del af arbejdet at sige det.

Skal vi gå i parterapi, eller skal den ene af os gå alene først?

Parterapi er det bedste sted at begynde, når vanskeligheden ligger mellem jer, og individuelt arbejde kommer først, når den ene af jer bærer på noget ældre og tungere. Det er ikke usædvanligt at gøre begge dele, og det er værd at beslutte med omtanke.

Hvordan vælger vi en parterapeut, når vi er uenige om alt andet?

Vælg ud fra, om I begge føler, at I kan tale i den første session, og ikke ud fra metoden eller uddannelsen. Går den ene af jer fra den time med en følelse af at være i undertal, så sig det, og prøv en anden i stedet for at konkludere, at terapi ikke passer til jer.

Bliver hver uenighed til en kamp, kan I arbejde med det i parterapi i København eller på min masterclass i tilbagevendende konflikter.

Kilder

1. The Gottman Institute, The Four Horsemen: The Antidotes
2. Haase, C. M., Holley, S., Bloch, L., Verstaen, A. og Levenson, R. W., Interpersonal Emotional Behaviors and Physical Health: A 20-Year Longitudinal Study of Long-Term Married Couples, Emotion, 2016

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.