Hvorfor er det så svært at få nye venner herhjemme?

Er det virkelig kulde, eller læser jeg det forkert?

Afstanden er ægte. Det er det, den siger om dig, du tager fejl af.

Du deler vaskekælder med 8 husstande og er aldrig blevet spurgt om dit navn. I bussen flytter nogen deres taske, før du når at spørge, og kigger så ud ad vinduet igen. Ved skolen er de andre forældre høflige, og der følger ingenting efter. Intet af det er uhøfligt, og det er netop det, der gør det svært at tænke over, for der er ingen episode at undersøge. I stedet mærker du det i kroppen: et lille fald et sted under ribbenene og din egen stemme, der kommer ud en anelse for lys.

Det gør særligt ondt, fordi du er dansker. I udlandet kunne du forklare afstanden med, at du var fremmed. Herhjemme er den forklaring væk, og den, der er tilbage, er, at det må være dig. Den forklaring passer med fakta, og den koster dig noget, for i det øjeblik du tror på den, holder du op med at forvente noget, og at forvente ingenting er en sikker måde at få ingenting på.

Hvorfor er det aldrig nogen, der tager initiativet?

Kontakt i Danmark vil gerne have en grund, og at stå tæt på hinanden tæller ikke som en.

Der, hvor du har boet, var nærhed måske grund nok. En kø, en elevator, en hund, et forsinket tog, og så begyndte noget. Herhjemme giver den samme nærhed en stabil, venlig ingenting, og jo længere den varer, jo mere personlig føles den.

Mange af de danskere, jeg møder, har det på samme måde. De savner fællesskab og venter på, at nogen andre skal tage det første skridt. Den reserverthed, du møder, er rettet mod en kategori, du lige nu befinder dig i, nemlig den nye, og ikke mod dig som person. Kategorier kan ændre sig. Det kan temperamenter ikke.

Hvorfor læser jeg ansigterne forkert, når jeg selv er herfra?

Efter år i udlandet læser du danske ansigter med et blik, der er blevet indstillet et andet sted, og det giver falske nej.

En kollega giver dig et fladt ja uden smil, og du bruger eftermiddagen på at spekulere over, hvad du gjorde. En nabo svarer med 4 ord, og du lægger det i bunken. Det meste af det, du gør, er ikke iagttagelse. Det er oversættelse, og din gamle ordbog er blevet ombyttet uden at du opdagede det.

Selv noget så grundlæggende som et smil bliver læst forskelligt fra sted til sted. På tværs af 44 kulturer og omkring 4.500 svarpersoner blev et smilende ansigt vurderet som mere intelligent end et neutralt i 18 af dem, ingen forskel i 20 og mindre intelligent i 6¹. Deltagerne var mest studerende, og designet var korrelationelt, så det viser forskelle i, hvordan udtryk bliver tolket, og ikke hvorfor. Det nyttige er, at varme i ansigtet er en lokal valuta, og du har vænnet dig til en anden kurs.

Hvorfor går det mig så meget på?

Fordi det at blive overset længe nok holder op med at føles som en situation og begynder at føles som oplysninger om dig.

Der kører som regel et billede ved siden af: alle andre er varmt og trygt inde i noget, og du er den eneste, der står uden for ruden. Tallene fra Danmark støtter ikke det billede. I 6 nationale undersøgelser med 83.437 personer på 16 år og derover steg andelen, der følte sig ensomme, fra 13,2 til 27,4 procent blandt mænd og fra 18,8 til 33,7 procent blandt kvinder mellem 2000 og 2021, og stigningen var størst blandt de 16 til 24-årige². Runden i 2021 blev indsamlet under en nedlukning, som forfatterne skriver kan forklare en del af stigningen, så retningen er tydeligere end den præcise størrelse.

Læst roligt siger det noget enkelt. Det lukkede, du møder, er ikke en klub, hvor du er den eneste udenfor. For nogle lander det her også på meget ældre grund. Hvis det at stå i kanten af en gruppe var kendt, længe før du flyttede ud, skaber hjemkomsten ikke følelsen, men giver den nye beviser. Det vil jeg ikke gå ud fra på forhånd, men det er en af de første ting, jeg gerne vil forstå sammen med dig.

Hvad flytter det faktisk?

Hold op med at bruge varme som målestok, og skift det, du tester for. Næsten alt, hvad der bliver bedre, følger af den ene rettelse.

• Vurdér en ordveksling til sidst, ikke i starten. Danske ordvekslinger begynder ofte uden opvarmning. De første 20 sekunder er ikke en dom, og læser du dem sådan, trækker du dig, før noget er sket.
• Sig det direkte. Antydninger, værtskab og begejstring, som du måske har vænnet dig til ude, bliver mest hørt som støj herhjemme. En enkel sætning om, hvad du gerne vil, bliver taget bedre imod, end den føles, mens du siger den.
• Kom igen i det samme rum. Genkendelse gør det arbejde, som charme gør andre steder. At være et kendt ansigt ét sted i et år slår at være et nyt ansigt 10 steder.
• Behold et sted, hvor du allerede er forstået. Én fast kontakt med en, der kendte dig derude. Det beskytter dig mod at drage konklusioner om dig selv i en dårlig måned.
• Læg mærke til, når sætningen skifter. Der er forskel på, at det er svært her, og at jeg er svær at holde af. Den anden sætning kommer stille og er værd at fange.

Intet af det her når alt. Hvis tomheden har varet i måneder og har flyttet ind i din søvn og dit arbejde, hvis du er holdt op med at prøve frem for at have valgt det, eller hvis tonen, du taler til dig selv i, er blevet hård, så er mere social kontakt ikke løsningen, og at fejle i det vil kun bekræfte den forkerte konklusion. Så er det værd at sætte sig ned og se ordentligt på det. Jeg tilbyder sessioner ved fremmøde i min praksis på Møntergade i København og online over video, og du vælger selv. Læs mere om psykoterapi ved hjemkomst til Danmark.

Ofte stillede spørgsmål

Er det værd at tage med i terapi, eller skal jeg bare give det mere tid?

Tag det med, når det er begyndt at ændre din mening om dig selv frem for om Danmark. Tid hjælper med det praktiske og gør meget lidt ved en konklusion, du allerede er nået frem til.

Er det ikke mærkeligt at føle sig fremmed i sit eget land?

Nej, det er en af de mest almindelige ting, jeg hører fra danskere, der er kommet hjem. Netop fordi ingen forventer det, kommer det bag på en, og det er værd at tage alvorligt.

Hjælper det at tale med en, der ikke selv er dansker?

Det hjælper, at vanskeligheden ikke skal forklares først. Jeg har arbejdet med mennesker mellem kulturer i København i mange år, så timen går med din situation og ikke med baggrunden.

Jeg har været hjemme i 5 år, og det plager mig stadig. Er det for sent?

Nej, og tiden er nyttig information og ikke et nederlag. Det, der som regel er sket efter 5 år, er, at den oprindelige vanskelighed er stivnet til et fast syn på dig selv, og det syn kan man arbejde med.

Hvad sker der i en første session?

Mest et nærmere blik på konkrete øjeblikke frem for generelle indtryk. Én virkelig ordveksling, der faldt til jorden, fortæller mig mere end et resumé af 5 år, og det er dér, mønstret bliver synligt.

Hvis den danske reserverthed får dig til at føle dig uvelkommen efter hjemkomsten, kan jeg hjælpe dig med at læse den anderledes i psykoterapi ved hjemkomst til Danmark.

Kilder

1. Krys, Vauclair, Capaldi m.fl., Be careful where you smile: culture shapes judgments of intelligence and honesty of smiling individuals, 44 kulturer, Journal of Nonverbal Behavior, 2016
2. Girault, Schramm, Tolstrup, Ekholm og Bramming, Changes in loneliness prevalence in Denmark in the 21st century: age-period-cohort analysis, 83.437 deltagere 2000 til 2021, Scandinavian Journal of Public Health, 2024

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.