Hvorfor ødelægger jeg det, når det begynder at gå godt?

Hvad er selvsabotage egentlig?

Selvsabotage beskytter dit selvbillede ved at gøre ethvert nederlag let at forklare. Psykologer kalder det selvhandicapping. Mekanismen er enkel: Du udskyder arbejdet, holder igen med indsatsen eller gør noget ødelæggende, så et dårligt resultat tilhører handicappet og ikke siger noget om dig.

Læg de to udgaver ved siden af hinanden. Du var oppe halvdelen af natten og gjorde det i en fart, så et dårligt resultat siger noget om natten. Eller du forberedte dig, sov og gav det alt, og så har et dårligt resultat ikke andre steder at gå hen. Det er den anden udgave, der bliver undgået, og det er også den eneste, der kunne fortælle dig noget sandt.

Et handicap er ikke værd at bygge foran noget, du er ligeglad med, og derfor sætter det sig på det, der betyder mest for dig. Almindelig tvivl er noget andet: at du ikke vil have noget og ikke har sagt det. Uheld er uheld. Det, der kendetegner selvsabotage, er gentagelse med dine egne fingeraftryk på.

Hvorfor skulle nogen ødelægge noget godt?

Noget godt hæver det, du kan miste, og at tabe med vilje er til at overleve på en måde, som at tabe, mens du giver alt, ikke er.

Det, mine klienter beskriver, når noget godt kommer, er uro og ikke glæde, så en stramhed i brystet og maven i flere dage og først derefter en tanke, de kan sætte ord på: Det her bliver taget fra mig, eller jeg bliver afsløret. Adfærden følger uroen og ikke tanken, og derfor kommer man ingen vegne ved at diskutere med tanken.

Forskning i studerende peger samme vej. På tværs af mange undersøgelser hører frygt for at fejle til de stærkeste sammenhænge med selvhandicapping, sammen med lav pligtopfyldenhed og lavt selvværd¹. Det var studerende og ikke voksne på arbejdsmarkedet, så det viser en retning og beskriver ikke noget bestemt menneske.

Hvor det at være dygtig var det, der holdt dig godkendt, bliver hver ny mulighed også en ny eksamen, og en forfremmelse er også en chance for at blive afsløret foran flere. Hvor anerkendelse tidligt føltes betinget, gør en del af dig sig klar til regningen, hver gang noget godt kommer.

Hvordan ser selvsabotage ud på arbejdet?

På arbejdet viser det sig i timingen, i indsatsen og i den stilling, du aldrig søgte.

• At vente til sidste øjeblik. Du venter, til deadlinen tager valget fra dig.
• At tage for meget på dig. Du bærer så mange ting, at ingen af dem får din fulde opmærksomhed, og hver af dem kommer med en undskyldning indbygget.
• At forberede den forkerte del. Du forbereder dig grundigt på alt undtagen det, du bliver bedømt på.
• Ikke at stille op. Du søger aldrig, så ingen siger nej til dig.

Studerende, der handicapper sig selv på den måde, klarer sig dårligere end dem, der ikke gør². Sammenhængen er moderat og varierer fra undersøgelse til undersøgelse, men retningen er den samme: Strategien virker som beskyttelse og fejler som præstation, og det er hele dens tiltrækning.

Den voksne udgave er mere stille og ligner kompetence med en lille utæthed i. Det, du skal holde øje med, er en succes, der bliver fulgt af en flad, urolig dag, hvor den gode nyhed er landet som en blottelse. Læs mere om psykoterapi i København.

Hvordan ser selvsabotage ud i et parforhold?

I et parforhold kommer det som et skænderi, du startede, et spørgsmål, du blev ved med at stille, eller en udgang, du forberedte tidligt. Tre udgaver går igen og igen i mit konsultationsrum.

• At forsvare sig, før noget er sket. Du føler dig anklaget, og selvbeskyttelsen kommer ud som et modangreb.
• Ikke at kunne stole på det, du har. Hvor nogen har svigtet dig før, forbliver vagtsomheden tændt længe efter, at den, der fortjente den, er væk.
• Aldrig at have lært, hvordan to mennesker fungerer sammen. Nogle af mine klienter har ingen model for at reparere et skænderi, så de eneste træk, de kan se, er at vinde og at gå.

Den forebyggende udgave er sværest at se indefra. Det går godt, og det er ukendt, så du leder efter fælden. Du pirker til noget lille eller spørger, om din partner virkelig vil det her, indtil de er trætte af at svare. Det, din partner står tilbage med, er modløshed og en vane med at blive stille i stedet for at svare igen.

Byrden ligger ikke ligeligt her. Hvor den ene af jer tester, og den anden beroliger, samler belastningen sig hos den, der beroliger, og det er bedre at sige det højt end at lade det blive til tavshed. Læs mere om parterapi i København.

Hvorfor bliver det værre, jo bedre det går?

Sabotagen bliver ved med at producere beviser for den frygt, den kom af.

Du forventer, at det gode går galt, og opfører dig derefter. Testen, forsinkelsen eller tilbagetrækningen giver så det resultat, du havde gjort dig klar til, og overbevisningen om, at det altid går galt, kommer stærkere ud af episoden, end den gik ind. Næste gang begynder beskyttelsen tidligere, både på arbejdet og derhjemme.

At se cirklen er ikke det samme som at have en vej ud af den. Mange ser sig selv gøre det og finder ikke noget andet træk i øjeblikket. Det er ikke mangel på indsigt. Det er et tegn på, at frygten nedenunder ikke er blevet rørt endnu.

Hvordan holder jeg op med at sabotere mig selv, og hvornår er det ikke nok?

Du holder op ved at finde ud af, hvad adfærden beskytter, for at prøve hårdere på selve adfærden ændrer ingenting. Der findes ingen forsøg, der behandler selvsabotage som en tilstand i sig selv, så det følgende er, hvordan jeg arbejder med det, og ikke et afprøvet program.

• Sæt navn på skridtet. Beskriv præcist, hvad du gør, uden at hæve øjenbrynene ad dig selv.
• Fang minuttet før. Læg mærke til, hvad du følte, lige før du startede skænderiet eller udskød arbejdet. Det minut er der, hvor et valg findes.
• Find funktionen. Spørg, hvad det beskyttede dig mod, første gang det virkede, og det er tidligere end den situation, du står i nu.
• Sig, hvad du frygter, det vil koste. Tag én ting, der går godt, og skriv i én sætning, hvad du forventer at miste, hvis det bliver ved med at gå godt.
• Gør én ting uden handicappet. Forbered dig, sov, giv det alt, og overlev resultatet. Levet erfaring er den eneste slags, en bange del af dig tager alvorligt.
• Bliv i noget godt, mens det går godt. Lad det vare længe nok til at tro på det, og det tager længere tid, end nogen ønsker.

Det er hjælp til at forstå og ikke målinger af noget, og en langsom glidning væk fra det, du ville, tæller lige så meget som ét dramatisk træk.

Skridtene er ikke nok, når du ser skridtet komme og tager det alligevel, eller når det, adfærden beskytter, forbliver skjult for dig selv. Så er det tid til at arbejde med en terapeut, og det gratis afklarende opkald på 30 minutter er en fornuftig måde at begynde på. Hvad du ville ønske dig, hvis frygten ikke satte betingelserne, står uklart et stykke tid, og det spørgsmål kræver en nærmere undersøgelse og ikke et hurtigt svar.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad sker der i terapi for selvsabotage?

Vi begynder med det skridt, du tager, og arbejder os tilbage til det, det beskytter, i stedet for at prøve at få dig til at ønske tingen mere. Meget af arbejdet ligger i minuttet før skridtet, hvor et valg findes.

Er nogle få sessioner nok, eller tager det længere tid?

Nogle få sessioner er nok til at se mønstret tydeligt, og at løsne det, der holder det fast, tager længere tid. Jeg vil hellere sige mere, når vi har mødt hinanden, end gætte nu.

Vil du sige til mig, at jeg skal holde op med at sabotere mig selv?

Nej, for det har du allerede sagt til dig selv, og det ændrede ingenting. Mit arbejde er at finde ud af, hvad adfærden er til for, og det er den del, der er skjult indefra.

Skal jeg komme alene eller tage min partner med?

Kom alene, hvor mønstret følger dig ind i alt, og kom sammen, hvor det især viser sig som skænderier derhjemme. Nogle begynder alene og tager deres partner med senere.

Hvad hvis jeg saboterer selve terapien?

Det gør mange, med forsinkelser, en aflyst session efter en god session eller ved at holde timen let. At sige det højt, når du lægger mærke til det, er mere værd end at gøre det rigtigt.

Hvis du kender mønsteret, hvor du trækker tæppet væk under dig selv, kan du læse om, hvordan jeg arbejder med det i terapi mod selvsabotage.

Kilder

1. Schwinger, M. m.fl., Why Do Students Use Strategies That Hurt Their Chances of Academic Success? A Meta-Analysis of Antecedents of Academic Self-Handicapping, Journal of Educational Psychology, 2022
2. Schwinger, M., Wirthwein, L., Lemmer, G. og Steinmayr, R., Academic Self-Handicapping and Achievement: A Meta-Analysis, Journal of Educational Psychology, 2014

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.