Hvorfor har vi holdt op med at have sex?

Hvornår er et parforhold sexløst, og betyder tallet noget?

Færre end 10 gange om året er den grænse, de fleste tekster om emnet trækker, og den beskriver mere, end den stiller en diagnose.

Grænsen og skønnet over, at omkring 20 procent af par i lange forhold ligger under den, stammer fra amerikanske spørgeskemadata, som jeg kun kender gengivet af andre¹, og undersøgelsen er gammel. Læs det som et tegn på, at det er almindeligt, og ikke som en måling af par i København i dag.

Tallet afgør ikke noget, der betyder noget for jer. Jeg har siddet med par, der har sex et par gange om året og har det fint med det, og med par, der har sex de fleste uger, hvor den ene stille har det elendigt. Det, der tæller, er, om I har det godt med, hvor I er, og om I har det lige godt med det. Næsten alt det svære bor i den forskel.

Hvorfor holdt I op, når ingen af jer besluttede det?

Gennem en række små tilnærmelser og små afvisninger, hvor hver af dem gør den næste mere sandsynlig.

• Den første afvisning betyder ingenting. Den ene rækker ud og bliver afvist. Det sker i alle forhold.
• Gentagelsen gør skaden. Det sker igen, og for den, der rækker ud, holder afvisningerne op med at være enkelte aftener og bliver til en dom.
• Så stopper tilnærmelserne. Det sker, fordi det gør særligt ondt at blive afvist af sin egen partner, og man har fået nok af det.
• Og den anden aflæser stilheden. Han eller hun mærker, at ingen længere rækker ud efter dem, og konkluderer, at de ikke er ønsket længere, selv om det forholder sig omvendt.
• Så forsvinder den almindelige berøring. En hånd på skulderen er begyndt at betyde et spørgsmål, så den bliver trukket tilbage, og snakken bliver tyndere bagefter.
• To private versioner. I bærer hver en fortælling om, hvad der er sket, som den anden aldrig har hørt, og nu er tavsheden blevet det største problem.

Byrden er sjældent lige fordelt. Den med mindst lyst bærer skylden, den med mest lyst bærer ydmygelsen, og hver af jer tror, den anden har den letteste halvdel.

Hvorfor gør lysten det sværere at spørge?

Fordi et spørgsmål lægger svaret ind i rummet, og et nej fra den, du begærer, er tungere at bære end en aften, hvor ingen spurgte.

Så holder spørgsmålet op med at være et spørgsmål. Du rykker tættere på i sengen og lader der være plads nok til, at det kunne have været ingenting. Du går i seng 10 minutter efter din partner, så spørgsmålet aldrig skal stilles. Din partner rækker en hånd over og trækker den tilbage et halvt sekund for tidligt, og du læser det halve sekund som en afvisning, når det var nervøsitet.

Jeres kroppe lærer den samme forsigtighed. Lysten kommer på det forkerte tidspunkt eller hos den ene i en uge, hvor den anden ikke har mere at give. Når berøring i årevis har betydet en anmodning, kommer ophidselsen langsommere hos den, der bliver spurgt, og forsvinder hurtigere hos den, der spørger, så I kan begge have lyst samme aften og alligevel ikke have sex. Det ser jeg ofte. Det er ingen regel.

Bagefter forklarer I det hver for jer. Den ene konkluderer, at han eller hun ikke er ønsket. Den anden konkluderer, at han eller hun bliver holdt under opsyn. Ingen af jer siger det højt, og begge lever med en konklusion, der er draget ud fra et halvt sekund i mørket.

Hvad ligger der ellers bag?

Mere end de fleste par regner med, for sex er sjældent det første, der holder op.

• Det år, I står i. Afbrudt søvn, et nyt barn, sorg, en periode på arbejdet, der tager alt: lysten bliver stille i dem alle, og intet af det er en dom over forholdet.
• Fordelingen af ugen. Når den ene af jer har det meste af husholdningen i hovedet, er det en sikker måde at komme i seng som leder frem for som partner.
• Vrede, ingen fik afsluttet. Et skænderi, der aldrig blev talt færdigt, venter, og sengen er stedet, hvor det dukker op.
• Skæv balance i resten af livet. Når den ene har arbejdet, vennerne og et liv udenfor, og den anden føler sig mere alene, viser ubalancen sig i, hvem der føler sig berettiget til at bede om noget, også om sex.
• Træthed, som ofte er sandheden. Den er også den letteste sætning at sige, når det rigtige svar er sværere, og det er ved at spørge, hvad der ellers ligger i den, at I finder ud af det.

Er et sexløst parforhold en grund til at gå?

Det er en grund til at gå, hvis sex er noget, du ikke vil leve uden, og at sige det højt er en legitim holdning og ikke mangel på gavmildhed.

Jeg tager ikke stilling til, om I bliver sammen. Jeg vil hellere have, at I beslutter jer med bedre viden, end I har nu. Det første, der er værd at finde ud af, er, om det er et mønster, I begge vil ændre, og det er et andet spørgsmål end, om I elsker hinanden. Par svarer forskelligt på de to spørgsmål hele tiden. Nogle arbejder sig igennem det hele og lander på mindre sex, end nogen af dem havde forventet, og er tilfredse. Det tæller også som at være lykkedes.

Hvordan begynder par forfra, og hvornår er det ikke nok?

Ved først at tage presset af berøringen, derefter genopbygge den almindelige ømhed og lade sex komme tilbage til sidst, i omvendt rækkefølge af den, de fleste par prøver.

• Tag det op på et neutralt tidspunkt. Ikke ved sengetid og ikke efter et skænderi, for begge dele gør samtalen til en dom.
• Én sætning om dig selv. Sig én ting om din egen oplevelse, intet om din partner, og stop så. Meningen med den første samtale er, at den overhovedet finder sted.
• Aftal, at sex er sat på pause. En tydelig fælles pause, som én kilde kalder et sexstop og kobler med strukturerede berøringsøvelser for hele kroppen¹, så berøring holder op med at bære et spørgsmål.
• Hvorfor det hjælper. Meget af uroen her kommer af en forestilling om, at enhver berøring skal ende i sex².
• Genopbyg den almindelige berøring. Kys, at holde i hånd, at ligge op ad hinanden, en massage. Småt og ofte virker bedre end en stor gestus i weekenden.
• Lad sex komme tilbage i små skridt. I et tempo, I begge har det godt med, og med seksuel berøring først, når I begge har sagt, at I gerne vil prøve², og hvor hver af jer kan sætte farten ned uden at forklare sig.

Intet af det er en rækkefølge, I skylder nogen, og et par, der prøver og stopper, har lært noget virkeligt.

Trinene rækker ikke, når ingen af jer kan tage det op, uden at aftenen ender i et skænderi, eller når den ene allerede har besluttet sig og bare går igennem bevægelserne. De er de forkerte trin, hvis sex er blevet noget, den ene finder sig i for at holde freden, for så bliver gradvis berøring endnu en ting at rette sig efter, og det kræver anden hjælp først. Det, der forbliver uvist, er, om lysten vender tilbage, eller om I i stedet genopbygger ømhed og venskab. Det finder I først ud af, når I begynder.

Ofte stillede spørgsmål

Taler en terapeut direkte om sex, eller går man uden om det?

Jeg bruger almindelige ord om, hvad I gør og ikke gør i sengen, for en samtale i antydninger er netop den, I ikke får ført derhjemme. I bestemmer tempoet, og der bliver ikke bedt om andet af jer i rummet end at beskrive det.

Hvad hvis min partner ikke vil med?

Kom alene, for når den ene ændrer måden at tage det op på, ændrer det, der kommer tilbage, sig ofte også, og du har brug for et sted at sige det, du har båret alene. Parterapi er stadig en mulighed senere, hvis din partner ombestemmer sig.

Får vi øvelser med hjem?

Ja, men kun dem, I begge har sagt ja til, for en øvelse, den ene har accepteret for at holde freden, giver bare endnu en aften med at lade som om. Gradvis berøring af den slags er der, hvor det meste af arbejdet begynder.

Er det parterapi eller sexterapi, og hvad har vi brug for?

Jeg arbejder som parterapeut, og det betyder, at jeg begynder med, hvordan I taler, afviser og rækker ud efter hinanden, frem for med teknik. Hvor vanskeligheden er mere fysisk end relationel, passer en specialiseret sexterapeut bedre, og det siger jeg.

Hvordan tager jeg det op, uden at min partner føler sig beskyldt?

Tag det op som noget, der er sket for jer begge, og ikke som noget, din partner har gjort, og sig, hvad du savner, frem for hvad der mangler. Hvis du vil have hjælp til at finde ud af, hvordan du åbner det, kan du booke et gratis afklarende opkald på 30 minutter.

Når lysten er forsvundet mellem jer, kan vi tale om det uden skam i parterapi i København, eller du kan komme selv i parterapi alene.

Kilder

1. The Gottman Institute, Can a Sexless Marriage be Saved, med henvisning til Laumann m.fl. (1992)
2. Relate, We have stopped having sex

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.