Kort fortalt
Du kan klare en hel arbejdsdag på dansk og stadig ikke have nogen måde at sige det, der faktisk tynger dig. Den kompetente overflade og det usagte indeni er begge dig, og afstanden mellem dem er det, der slider. Artiklen handler om terapi på engelsk i København for dig, der lever på dansk, men føler på et andet sprog, og om hvordan afstanden kan lukkes.
Kliniske indsigter fra 22 år som psykoterapeut
Jeg er Mark Colclough, MA, psykoterapeut i København. Uddannet ved Psychosynthesis Education Trust og University of East London. 22 års fuldtids klinisk praksis ansigt til ansigt.
- Flydende sprog skjuler meget. Klienter, der klarer danske møder hele dagen, kan beskrive en forfærdelig uge så pænt, at følelsen aldrig kommer frem, og jeg lytter efter den jævnhed.
- Forklaringerne er det trættende. Klienter fortæller mig, at de holder op med at sige, hvad de mener, ikke fordi ordene mangler, men fordi hvert forsøg kræver et afsnit baggrund først.
- Sprogspørgsmålet bliver sjældent stillet højt. Klienter går ud fra, at det at arbejde på et senere lært sprog er prisen for at bo her, og de bliver overraskede, når jeg spørger, hvilket sprog de ville bruge, hvis de var bange.
Kliniske noter: Mine iagttagelser er anonymiserede og sammensat ud fra mine sessionsnoter siden 2004.
Hvorfor når det sprog, jeg lever på, ikke det, jeg føler?
Fordi kompetence og følelser ikke bor samme sted. Du kan lede mødet, forstå vittighederne og skrive den svære mail og alligevel opdage, at den del af dig, der er bange, skamfuld eller rasende, taler noget helt andet og ikke har noget sted at gøre det.
Det, folk beskriver for mig, er ikke et ordforrådsproblem. Det er oplevelsen af at høre sig selv give en præcis beretning om en forfærdelig måned på et sprog, der gør den vægtløs. Sætningerne er korrekte. Intet i dig bevæger sig. Og fordi intet bevæger sig, konkluderer du, at det ikke var så slemt, og du bærer det i 6 måneder mere.
Det indre sprog er ikke sentimentalitet. Det er dér, materialet er gemt, som regel fra barndommen, og en snak, der aldrig når derned, forbliver en velskrevet rapport om dit liv.
Kan jeg gå i terapi på engelsk i København, eller er det et kompromis?
Du kan arbejde helt på engelsk i København, og det er ikke en nødløsning. Den første kontakt, sessionerne og alt, hvad vi aftaler imellem dem, kan foregå på engelsk, i rummet i Møntergade i det indre København eller online. Vil du hellere tale dansk, kan vi det, og du kan skifte undervejs.
Det, der får det til at virke, er ikke, at engelsk er neutral grund. Det er, at intet i timen afhænger af, at du er vokset op her. Du skal ikke bruge 10 minutter på at forklare, hvordan en dansk arbejdsplads er, eller hvorfor din familie gør, som den gør, før den rigtige sætning kan begynde.
Hvem taler jeg med, når jeg taler engelsk?
En, der kender den samme splittelse fra begge sider. Jeg er tosproget, engelsk og dansk, på samme niveau, og jeg kender begge kulturer indefra og ikke fra en lærebog. Tosproget er den mindste halvdel af det. Tokulturel er det, der betyder noget i rummet, for det, du kommer med, handler sjældent kun om ord.
Den praktiske virkning er, at du ikke skal oversætte dit liv, før du kan tale om det. Siger du, at noget ville være utænkeligt der, hvor du kommer fra, eller at en dansk kollega sagde noget fladt, som du har vendt i 3 dage, kender jeg allerede begge ender af det, og vi kan bruge timen på, hvad det gjorde ved dig, i stedet for på, hvad det betyder.
Er det sproget, eller er det kulturen?
Som regel begge dele, og de bliver hele tiden forvekslet med hinanden. Folk kommer overbeviste om, at deres dansk er problemet, og vanskeligheden viser sig at være, at ingen har fortalt dem, hvad tavsheden efter et direkte spørgsmål betyder her, eller hvor lidt der bliver sagt, når noget er ment varmt.
- Fladhed er ikke kulde. Et svar, der ville være uhøfligt et andet sted, bærer her tit ingen følelse overhovedet, og at læse det som afvisning koster folk måneder.
- Klager har en anden lydstyrke. Det, der tæller som almindelig udluftning i én kultur, lander som drama i en anden, og derfor holder nogle her simpelthen op med at sige, når de har det svært.
- Pligt over for familien kan ikke oversættes. Forpligtelser, der er indlysende derhjemme, kan for en dansk partner ligne kontrol, og du ender med at forsvare noget, der aldrig var til diskussion.
Én ting ser jeg ofte nok til at nævne den. På et senere lært sprog siger folk ting, de er opdraget til ikke at sige. De regler, du lærte som barn, blev lagt på et andet sprog, og de binder mindre stramt på dette, og derfor er en session på engelsk eller dansk nogle gange den mest ærlige time i en persons måned og ikke den mest dæmpede.
Koster det mig noget at arbejde på et senere lært sprog?
Noget umiddelbarhed, og mindre end de fleste frygter. En gennemgang af 18 undersøgelser af rådgivning med flersprogede klienter fandt, at klienter, der kunne vælge sprog, oplevede at have mere indflydelse på arbejdet, og at betydning tyndes ud i oversættelse, hvor den følelsesmæssige vægt er det første, der forsvinder1. Det meste af den forskning bygger på interviews og kommer fra vestlige lande, så den beskriver et mønster og måler det ikke, og den passer med det, jeg hører i rummet.
Svaret i praksis er, at du tager dit første sprog med dig i stedet for at lade det blive ved døren. Sig ordet på det sprog, når det engelske eller danske ord er forkert, og fortæl mig så, hvad det rummer. Folk gør det med ord for hjem, for pligt, for en bestemt slags skam. Det koster et minut, og det ændrer tit, hvad timen handler om.
Hvordan kommer jeg i gang, og hvornår er engelsk ikke det rigtige valg?
Afklar sprogspørgsmålet før den første session og ikke undervejs. En kort vej igennem det:
- Spørg dig selv, hvilket sprog du ville bruge, hvis du var bange. Det er som regel dér, de ældste følelser bor, og det er værd at vide, uanset om du arbejder på det eller ej.
- Fortæl mig alle de sprog, du taler. Også det sprog, du drømmer på, og det, du undgår.
- Sig den sværeste sætning 2 gange. Én gang på engelsk eller dansk og én gang på dit eget sprog. Læg mærke til, hvilken udgave du kan gøre færdig.
- Bestem, hvad der skal ske, når ordene slipper op. Tavshed, dit eget sprog først eller en note på telefonen. Aftalt på forhånd holder det op med at føles som et nederlag.
Engelsk er ikke det rigtige valg, når det, du bærer på, er tidligt og næsten uden ord, når du er så træt, at det koster mere at oversætte, end du har, eller når du opdager, at du i årevis har beskrevet dit liv på engelsk i en tone, du aldrig ville bruge derhjemme. Så er en terapeut, der arbejder på dit første sprog, den bedre løsning, og det vil jeg sige i stedet for at holde fast i arbejdet. Vil du hellere prøve sproget af i praksis end afgøre det i teorien, fortæller en session eller et gratis afklarende opkald på 30 minutter dig mere end al overvejelse.
Ofte stillede spørgsmål
Foregår sessionerne på engelsk hele vejen igennem?
Ja, fra den første kontakt og fremefter, og på dansk i stedet, hvis du hellere vil det. Det, der bliver skrevet ned mellem sessionerne, holder sig til det sprog, du har valgt.
Kan jeg skifte til mit eget sprog i en session?
Ja, og det er tit det mest nyttige, der sker i timen. Sig udtrykket, som det kommer, og fortæl mig så, hvad det bærer, i stedet for at lede efter et pænt engelsk eller dansk ord.
Skal jeg være flydende, for at det virker?
Nej, du skal blive forstået, og det er en langt lavere barre end at være flydende. Tøven og et lille ordforråd er ikke forhindringer i et rum, hvor tempoet med vilje er langsomt.
Kan vi gøre det online, hvis jeg ikke er i København?
Ja, og når det gælder sprog, kan det hjælpe at være hjemme, for det er dér, dit første sprog bor. Nogle skifter lettere dér, og andre oplever, at skærmen gør snakken fladere.
Skal jeg vente, til mit dansk er bedre?
Nej, at vente på, at et sprog modnes, er som regel en måde at udskyde emnet på. Er vanskeligheden levende nu, så arbejd med den på det sprog, du allerede har.
Jeg arbejder på engelsk og dansk hver dag, og du kan læse om psykoterapi i København for at se, om det passer dig.
Måske kan du også bruge disse
Kilder
Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.
