Hvad er transaktionsanalyse, og kan den hjælpe mig?

Hvorfor bliver jeg en anden i nogle samtaler?

Noget i dig skifter position, før du har valgt noget. Du går ind i din mors køkken eller på din chefs kontor, og stemmen falder en halv tone. Ordene er dine. Holdningen kom fra et sted, der er ældre end i eftermiddag.

Transaktionsanalyse beskriver 3 positioner, du bevæger dig imellem, ofte inden for én og samme sætning.

• Forælder. Stemmen, der er bygget af de voksne, der opdragede og lærte dig. Den instruerer, advarer, trøster og misbilliger, og den bruger vendinger, du ikke selv har fundet på.
• Voksen. Den del, der kan se på dette rum, dette år, dette menneske og svare på det, der faktisk er foran dig.
• Barn. Den del, der mærkede tingene først og stærkest, før du havde ord for dem. Den bærer stadig glæden, frygten og ønsket om at få lov.

De store forbogstaver betyder noget. Det er ikke dine faktiske forældre og ikke din faktiske barndom. Det er positioner, du har adgang til i enhver alder, og meget af det, der går galt mellem 2 mennesker, kommer af, hvilken position hver af dem taler fra, og ikke af det emne, de tror, de er uenige om.

Hvorfor går den samme udveksling galt hver gang?

De fleste samtaler, der mislykkes, er ikke uenigheder om emnet. Det er 2 mennesker, der taler fra positioner, som ikke mødes.

En replik går ud fra én position og er rettet mod en anden. Har du husket at ringe til udlejeren? kan være en Voksen, der spørger en Voksen om en oplysning. Det kan også være en Forælder, der kontrollerer et Barn. Ordene er de samme. Det, den anden hører, ligger slet ikke i ordene, men i den position, de føler sig sat i.

Så når et enkelt spørgsmål kommer tilbage som hvorfor er du altid efter mig, er udvekslingen krydset. Du talte fra én position og fik svar fra en anden, og nu har I begge travlt med krydset frem for udlejeren. Det er her, de fleste par mister en aften. Det er også her, reparationen er hurtigst, for rettelsen er lille: gå tilbage, sig det enkle, og sig gerne, hvilken del af dig der sagde den første udgave.

Hvad er den del af sætningen, der aldrig bliver sagt?

Nogle udvekslinger kører på 2 niveauer på én gang, og det niveau, der afgør udfaldet, er det stille.

På overfladen er sætningen rimelig. Skal du gå ud sådan der? Nedenunder bærer den noget andet, og begge hører det nedenunder udmærket, og derfor kommer svaret skarpt tilbage, mens ordene forbliver høflige. Transaktionsanalyse kalder disse gentagne udvekslinger på 2 niveauer for spil, et koldt ord for noget, ingen nyder at være i. Navnet peger på slutningen: udvekslingen ender med en velkendt dårlig følelse, og genkendeligheden er sporet. Kan du forudsige, hvordan du har det efter et skænderi, før det er begyndt, er du sandsynligvis i et.

Det betyder ikke, at du manipulerer nogen. Det meste af det ligger uden for bevidstheden og blev lært på et tidspunkt, hvor det virkede. Det betyder, at den lige udgave af sætningen ikke er blevet sagt, ofte fordi den ville afsløre et ønske, du ikke er sikker på, at du må have.

Hvorfor ender jeg i den samme rolle igen og igen?

Mønstre som disse sætter sig som roller, og en rolle, der gentages ofte nok, begynder at føles som personlighed. Du lægger måske mærke til, at du altid er den, der ordner tingene, eller altid den, der bliver svigtet, eller altid den, der bliver skurken for at sige det åbenlyse højt.

De 3 positioner, den der redder, den der lider, og den der bebrejder, roterer mellem mennesker og inde i ét menneske, som regel hurtigere end nogen kan følge med. Den, der træder til for at hjælpe klokken 20, kan være den, der anklager klokken 21, og den, der føler sig uretfærdigt behandlet klokken 22.

Det, der er værd at holde fast i, er, at en rolle ikke er en personlighed. Det er en position, man indtager under pres, og som regel en, der engang virkede for nogen. Det er også derfor, det så sjældent nytter at bede en partner om bare at holde op med at indtage sin.

Kan jeg ændre noget af det, og hvor skal jeg begynde?

Den forandring, der holder, er ikke en teknik til samtalen, men at mærke skiftet i dig selv et sekund tidligere end sidst. Kroppen ved det som regel først: en sammentrækning et sted, en parathed til at tale, før den anden er færdig, en bestemt varme bag øjnene. Det er øjeblikket, hvor positionen skifter, og det eneste øjeblik, hvor du har et reelt valg.

• Fang skiftet i kroppen. Før du regner ud, hvem der har ret, så læg mærke til, hvor du strammede op, og om stemmen, der er på vej ud, er din egen eller arvet.
• Sig den lige udgave. Skift sætningen på 2 niveauer ud med den enkle sætning nedenunder, som som regel er et ønske eller en frygt, og som regel er kortere.
• Spørg i stedet for at tage positionen. Ét ægte spørgsmål, stillet af nysgerrighed frem for som en dom, løser flere krydsede udvekslinger, end det nogensinde har gjort at have ret.
• Beskriv mønstret, ikke personen. Det her er den, hvor jeg begynder at ordne, og du begynder at undskylde, giver en partner et sted at stå. Du gør altid det her gør ikke.

Den forskning, jeg har læst om behandling med transaktionsanalyse, samlede 41 kliniske forsøg og fandt moderat til stor forbedring samlet set, og ændringer i måden, klienterne brugte positionerne på, og i forholdet til behandleren var blandt det, der forudsagde forbedringen¹. Forfatterne beskriver selv analysen som udforskende, og forsøgene er designet forskelligt, så den læses bedst som opmuntrende og ikke som afgjort.

Der er grænser, som er værd at sige ligeud. At holde øje med din egen position hjælper mindst, hvor den ene har det meste af magten og ingen intention om at give noget af den fra sig, og det er ikke det første, man griber efter, hvor der er frygt i rummet frem for gnidninger. En måde at forstå samtaler på bærer heller ikke et tungsind, der har varet i årevis, en sorg, der ikke har flyttet sig, eller et forbrug, der stille er blevet måden at komme gennem aftenen på. Det kræver sit eget arbejde, over længere tid, med en, der kan blive i det. Jeg tilbyder sessioner i min praksis på Møntergade i København. Læs mere om psykoterapi i København.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg kende modellen, før terapien er til nytte?

Nej, du kan komme uden at kende noget af den og stadig få gavn af den første session. De fleste finder først sproget nyttigt, når de har mærket det skift, det beskriver.

Foregår det med ord eller med øvelser?

Det er en session, hvor forståelsen kommer ud af det, vi taler om, og ikke ud af hjemmearbejde. Nogle kan lide at have et kort over positionerne at kigge på mellem sessionerne, andre vil aldrig have et.

Kan den måde at tænke på bruges med par?

Ja, og par mærker ofte lettelsen hurtigere end enkeltpersoner, fordi I begge ser på den samme udveksling på samme tid. I mit eget arbejde med par trækker jeg mest på EFT, emotionsfokuseret parterapi, som holder sig tæt på det, I hver især mærker, mens den anden taler.

Hvordan ved jeg, om den måde at arbejde på passer til mig?

Har du tendens til at forstå ting ved at se deres form, vil den passe dig. Vil du hellere blive i følelsen end sætte navn på mønstret, så sig det tidligt, så kan arbejdet gå den vej i stedet.

Skal jeg tale om min barndom?

Kun så langt det forklarer noget, du lever med nu. Positionerne, du bevæger dig imellem, blev lært et sted, men arbejdet bliver ved de samtaler, du faktisk har.

Taler de her tanker til dig, er psykoterapi i København et sted at prøve dem af på dit eget liv, med mig ved siden af.

Kilder

1. Vos og van Rijn, The effectiveness of transactional analysis treatments and their predictors: a systematic literature review and explorative meta-analysis, 41 kliniske forsøg, Journal of Humanistic Psychology, 2022

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.