Var det kærlighed, eller var det love bombing?

Hvad er love bombing?

Love bombing er en kampagne af opmærksomhed i begyndelsen af et forhold, der skaber nærhed og afhængighed hurtigere, end nogen af jer ærligt kunne bygge dem op. Når du står på den modtagende side, er det dejligt og en smule for meget på én gang. Du føler dig valgt, og nedenunder føler du dig skyndet på. Søvnen forsvinder, telefonen holder op med at være din, og du opdager, at du forklarer en veninde eller en ven, hvorfor intet af det går så hurtigt, som det lyder. Det, der gør det til love bombing, er det job, opmærksomheden udfører, og ikke hvor store gestusserne er.

• Adgang. Opmærksomheden tager plads i dine dage, dine planer og din telefon, før du har sagt ja til at give den plads.
• Fart. En fælles fremtid bliver tegnet op, før nogen af jer har mødt vennerne.
• Tvivlen, der kommer den anden til gode. Gestusserne køber din vilje til at overse det næste.
• Så vendingen. Når du først er knyttet, bliver varmen trukket tilbage eller tændt og slukket.

Er en intens start altid love bombing?

Nej. En intens begyndelse er i sig selv ikke bevis for noget. Ordet bliver grebet, så snart nogen skuffer, og brugt på den måde gør det almindelig iver til en diagnose. Forskellen er retningen: En hurtig start, der bare er kærlighed, falder til ro i noget mere stabilt, og det her mønster vender. Den anden forskel er plads. Kærlighed giver plads til dine venner, dit arbejde og din egen dømmekraft, og det her konkurrerer med alle tre. Læg mærke til, hvad en aften, du siger nej til, gør, for den, der bare er ivrig, bliver skuffet og er så okay igen.

Ikke alt er beregnet. Noget af det, der ligner en kampagne, kommer af frygt for at blive forladt, uden manipulation nogen steder, og virkningen på dig skal stadig have tempoet sat ned. Hensigt er det sværeste at fastslå inde fra et forhold, og det er ikke det, du har brug for for at handle.

Hvad sker der efter den første fase?

I de beretninger, jeg hører, stopper varmen sjældent bare. Den bliver uforudsigelig, og det er den del, der holder fast. Det er en form, jeg genkender i det, klienter beskriver, og ikke noget at måle dig selv op imod.

• Idealisering. Store gestusser, hurtig optrapning og planer for en fælles fremtid meget tidligt.
• Nedvurdering. Varmen kommer og går, små kritikpunkter, der kan benægtes, dukker op, og du begynder at arbejde for at komme tilbage til, hvordan det var.
• Hvorfor midten holder fast i dig. Uforudsigelig varme griber hårdere end stabil varme, fordi hver gang den vender tilbage, kommer den som en lettelse. Det er min kliniske vurdering og ikke et forskningsresultat.
• En brat afslutning. Forholdet stopper med meget lidt engagement og uden nogen forklaring på noget af det.
• En genstart. En ny runde opmærksomhed kommer måneder senere, som om intet var sket.

I Masterson-tilgangen, en af de traditioner, jeg arbejder ud fra, bliver idealisering og nedvurdering forstået som to sider af én og samme position og ikke som to adskilte faser, og det er en del af grunden til, at svinget mellem dem går så hurtigt. Mange svære forhold forløber aldrig i den rækkefølge, og at et forhold forløber i den rækkefølge, afgør intet om, hvad nogen er.

Hvem love bomber, og hvorfor?

Det spørgsmål, jeg får, er, hvilken slags menneske der gør det her, og det er det mindst brugbare spørgsmål i rummet. De partnere, der bliver beskrevet for mig, lyder ikke som én type. Nogle er bange for at blive forladt og bevæger sig hurtigt for at sikre sig nogen. Nogle nyder den virkning, de skaber, og mister interessen, når den er skabt. Uanset hvad er det dig, der lever inde i resultatet, og du kan veje det uden at afgøre, hvad det var.

Forskningen er tynd. En undersøgelse blandt 407 tyrkiske universitetsstuderende fandt, at narcissistiske træk hang sammen med tanker om utroskab, og at styrken af den sammenhæng skiftede med tilknytningsstil i stedet for at være den samme for alle¹. Den byggede på selvrapportering fra unge voksne, og nogle af målingerne var ikke særlig pålidelige, så den er et dårligt grundlag for en konklusion om én bestemt partner.

• Det, du kan veje. Den virkning, forholdet har på dit liv, ligger foran dig, og den kræver ingen diagnose.
• Det, jeg gør i rummet. Jeg ser sammen med dig på, hvad der skete, i rækkefølge, og på hvad det kostede dig, og jeg fortæller dig ikke, hvad din partner er.

Er du flere år inde i det og bortforklarer stadig den tidlige del, så tag det alvorligt. Begyndelsen var god nok til, at den synes at modbevise alt, hvad der kom efter, og det er sådan, mennesker i den situation holder op med at stole på deres egen beretning.

Hvordan kender du forskel på love bombing og kærlighed, og hvad gør du?

Du holder op med at spørge, om din partner mener det, og begynder at se på, hvad der sker, når du siger nej. Brug det, der følger, til at tænke med. Intet af det er en test, intet af det stiller en diagnose, og det ene træk, der fortæller dig noget, er at sætte tempoet i forholdet ned.

• Uenighed. Hvad sker der, når I er uenige om noget så lille som, hvilken restaurant I skal på?
• Din verden. Er den blevet større eller mindre, siden det her begyndte? Tæl de mennesker, du faktisk har set på det seneste.
• Regningen. Kommer gestusserne med en forpligtelse, påmindelser om, hvad der blev gjort for dig, og en forventning om taknemmelighed?
• Din historie. Får du at vide, at kun du forstår din partner, og at alle før dig var gale eller grusomme?
• Sig nej til én lille ting. En aften, et opkald, en plan, du aldrig sagde ja til, og se så, hvad svaret bliver.
• Hold dit eget liv i gang. Se dine venner, pas dit arbejde, og brug din egen dømmekraft.
• Sig tidslinjen højt. Fortæl én person, du stoler på, hvad der skete, i rækkefølge, og læg mærke til, hvor du begynder at blødgøre det.

Sidder flere af dem ubehageligt, har du nok til at sætte tempoet ned uden at afgøre, hvad personen er.

Intet af det her er det rette redskab, hvor den første fase blev fulgt af at blive kontrolleret, overvåget, isoleret eller være bange for din partner. Ingen spørgsmål om dating når dertil, og fælles sessioner er det forkerte rum, fordi de beder dig om at være ærlig foran en, du derefter tager hjem med. Det, der hører til der, er din egen time hos en terapeut, der ikke også behandler din partner. Det er også det forkerte redskab, når du redigerer din egen beretning lige så hurtigt, som du giver den, eller når varmen kommer tilbage, og spørgsmålene stille holder op. Om den tidlige fase var beregnet eller bange, kan forblive uafklaret for altid, og det er ikke den del, der styrer, hvad der sker nu. Det gør det, den gjorde ved dig. Læs mere om psykoterapi i København.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg tage det med i terapi, hvis jeg ikke er sikker på, at det var love bombing?

Ja, og ikke at være sikker er det almindelige udgangspunkt. Vi ser på rækkefølgen af det, der faktisk skete, og ikke på, hvilken etiket der passer bedst.

Vil du fortælle mig, om min partner er narcissist?

Nej, jeg stiller ikke diagnoser på nogen, jeg aldrig har mødt, ud fra en beskrivelse. Det, jeg arbejder med sammen med dig, er, hvad forholdet gør ved dig, og hvorfor det er svært at gå eller at stole på.

Skal jeg komme alene eller som par?

Alene, hvor den første fase blev fulgt af kontrol eller frygt. Ellers kan begge dele fungere, og jeg vil stadig hellere høre din egen beretning først, uden at den bliver styret i rummet.

Hvad gør terapi ved trangen til at gå tilbage?

Den sænker tempoet i trangen nok til, at du kan se på den i stedet for at adlyde den. Uforudsigelig varme bygger en stærk vane, og at se, hvordan den blev bygget, er det, der løsner den.

Er det værd at begynde i terapi, hvis forholdet allerede er slut?

Ja, og meget af dette arbejde sker efter afslutningen. Du går rækkefølgen igennem, så den samme begyndelse er genkendelig for dig næste gang.

Hvis du stadig prøver at forstå, hvad der skete, kan jeg hjælpe dig med at samle trådene i terapi efter narcissistisk misbrug i København.

Kilder

1. Altınok, A. og Kılıç, N., Exploring the associations between narcissism, intentions towards infidelity, and relationship satisfaction: Attachment styles as a moderator, PLOS ONE, 2020

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.