Hvorfor har jeg hjemve til et sted, jeg selv forlod?

Hvad er hjemve?

Hjemve er belastningen ved at være skilt fra sit hjem, uanset om adskillelsen allerede er sket, eller den står foran dig. Det, der kendetegner den, er, at hjemmet bliver ved med at fylde i tankerne, mere end at du er ked af det: Danmark tager den time, du ville give til det, der er lige foran dig¹. Du føler dig nede, så rastløs, brystet og skuldrene bærer en vægt, du ikke kan placere, og først bagefter griber du efter en forklaring, som lander på vejret eller arbejdet.

Inde i den ligger to belastninger, som er værd at holde adskilt². At savne din søster er et andet problem end ikke at forstå din lønseddel i et andet land, og de kræver noget forskelligt af dig.

• Den tæller, før du rejser. Du har hjemve i de sidste dage af et besøg, mens du stadig står i din mors køkken.
• Den når dig som træthed. En opmærksomhed, der ikke vil holde, føles som udmattelse, så savnet er det sidste, du mistænker.
• To problemer, to løsninger. Råd om at falde til hjælper ikke på tabet, og at sørge over tabet lærer dig ikke lønsedlen.

Hvorfor kommer hjemveen flere år efter flytningen?

Den kommer sent, fordi de første år af en flytning holder din opmærksomhed på at få et liv op at stå. Det er min kliniske vurdering og ikke et forskningsresultat. Papirer, et sprog, en bank, en vej til arbejde: Alt det trækker dig udad, og mens du har travlt, er der ikke plads til savnet. Når det praktiske falder til ro, får savnet plads.

På det tidspunkt har Danmark forandret sig uden dig. En forælder bliver syg, et hus bliver solgt, en ven får sit andet barn, som du aldrig har holdt. Samtidig begynder dit liv derude at fungere: Dit barn svarer dig på et andet sprog end dansk, din partners families jul afløser stille den, du voksede op med. Intet er gået galt. Noget er blevet permanent, og det er det permanente, folk sørger over.

Er hjemve en slags sorg?

Den opfører sig som sorg, og det er netop det at behandle den som et problem med at falde til, der holder den i live. En faglig beskrivelse kalder hjemve en lille sorg og beskriver savnet af hjemmet og det at klare sig på det nye sted som to krav, der trækker i dig på samme tid. Konklusionen er, at hjælpen også må handle om det, du savner, og om hvordan du håndterer savnet, og ikke kun om adspredelse og tilpasning².

• Det, de sædvanlige råd udelader. Meld dig ind i en forening, lær sproget, find lokale venner: Alle de råd peger på det nye sted, og ingen af dem peger på tabet.
• Tab, ingen tager sig af, bliver ikke stille. Det går under jorden og vender tilbage som irritabilitet eller som en fladhed, du giver vejret skylden for.
• Loyaliteten arbejder imod dig. At forblive halvt ankommet derude beskytter det, du forlod, og efterlader mindre bygget op, hvor du bor, og det skruer op for savnet.

Du er glad for, at du rejste, og ked af, hvad det kostede, i den samme uge og nogle gange i den samme time. At kræve, at den ene af de to må være forkert, er det, der gør en smerte til en indre strid, du står alene med.

Hvad gør hjemveen tungere, når du bor langt fra Danmark?

Tidsforskellen, et liv på et andet sprog og vennekredse, der lukkede sig, længe før du kom, lægger hver især vægt til.

• Tidsforskellen. Når dine forældre spiser aftensmad, er du på arbejde, og de opkald, der skulle holde forbindelsen, bliver korte og skubbet rundt.
• Sproget. Du klarer et helt arbejdsliv på et andet sprog og sidder stadig uden for den vittighed, der bliver sagt for enden af bordet.
• Danmark på en skærm. Fødselsdage, jul og sommerhuset foregår videre uden dig, og du ser det i en telefon.
• Kredse, der allerede er dannet. Klienter beskriver, hvordan de opdager, at venlighed i øjeblikket ikke bliver til en lørdag.
• Alderen lige så meget som landet. En god del af det handler om at komme som voksen til et hvilket som helst sted, hvor andre allerede har fyldt deres uger.

At gøre landet og dets folk til forklaringen lukker undersøgelsen for tidligt og giver dig intet at gøre. Det bedre spørgsmål er, hvilken bestemt ting du ikke får, og om den nogensinde var til rådighed for en tilflytter på din alder i nogen by. Læs mere om psykoterapi for danskere i udlandet.

Betyder hjemve, at du skal flytte hjem?

Nogle gange gør den. Det svære er, at spørgsmålet kommer, når savnet er det højeste i rummet, i den værste uge af vinteren eller i dagene efter et besøg, og en beslutning taget dér er en beslutning taget af smerten.

Så find ud af, hvilken belastning der taler. Et træk mod bestemte mennesker er én snak. Et skub væk fra et arbejde eller en bolig derude er en anden, for et skub følger med dig. Nogle opdager, at det Danmark, de savner, holdt op med at findes for mange år siden, og at en hjemrejse ikke ville give dem det tilbage. For andre er trækket præcist og værd at handle på. At vende hjem er i sig selv en flytning, med sin egen tilpasning og sine egne tab, og de kommer senere, end folk venter. Læs mere om psykoterapi ved hjemkomst til Danmark.

Hvordan letter du hjemveen, og hvornår er det ikke nok?

Du skiller de to belastninger ad og giver hver af dem sin egen løsning i stedet for at behandle det hele som ét humør. Skriv to kolonner: det, jeg savner, og det, der er svært herude. Den ene bliver længere, og hvilken det er, fortæller dig, hvor du skal begynde.

• Giv savnet en fast plads. Skriv konkret, hvad du savner: bageren på hjørnet, din søsters stemme, dansk hørt i forbifarten i en butik.
• Skriv så den anden kolonne. Én almindelig ting, du gerne ville have var sand derude om et år, og gør begge halvdele og ikke kun den letteste.
• Hold fast i én ægte forbindelse. Et opkald, hvor der faktisk bliver sagt noget, gør mere end en aften med at se andres liv glide forbi.
• Gentag én lille ting, hvor du bor. En svømmetur hver uge, som et forslag og ikke en ordination, eller et hold, der mødes, uanset om du har lyst. Tilhør bliver bygget af gentagelse mere end af anstrengelse.
• Sig det højt til nogen derude. Hjemve, du holder for dig selv, ser ud som kulde for dem omkring dig, og når de trækker sig, bliver den mere sand.
• Lad et besøg være et besøg. At bede én tur hjem om at bære hele året er det, der får folk til at komme tilbage fladere, end de rejste.

Jeg tror, man kan høre til to steder og være lidt ufærdig begge steder, og at det er en måde at leve på og ikke et problem, der venter på en løsning. Jeg tilbyder terapi både ansigt til ansigt i København og online over video, og det er dig, der vælger, hvad der passer til dit liv derude. Det gratis afklarende opkald på 30 minutter er et godt sted at begynde.

Intet af det er nok, når savnet er blevet formen på dine uger, eller når trækket hjem er viklet ind i et arbejde eller et forhold derude, som du ikke længere kan se direkte på. Det er det forkerte udgangspunkt, når det, du sørger over, er et bestemt menneske og ikke et sted, for det kræver sorgarbejde og ikke at falde bedre til. Det, der står uvist, er, om smerten letter, efterhånden som du bygger op derude, eller om den fortæller dig noget om retningen i dit liv, og det er værd at undersøge langsomt i stedet for at afgøre det i én dårlig måned.

Ofte stillede spørgsmål

Kan terapi hjælpe på hjemve, eller er det noget, man venter ud?

Terapi hjælper, når savnet er holdt op med at bevæge sig og er begyndt at organisere dine uger. Arbejdet skiller sorgen over det, du forlod, fra tilpasningen til det sted, du er, så du holder op med at bruge én løsning på begge dele.

Kan jeg gå i terapi hos dig, når jeg bor i udlandet?

Ja, sessionerne kan foregå online over video, og du kan også komme ansigt til ansigt i København, når du er hjemme. Du vælger selv, hvad der passer bedst.

Hvad sker der i en første session om hjemve?

Jeg spørger konkret, hvad du savner, hvad der er svært ved at være derude, og hvilken af de to der bærer mest af vægten. Du går derfra med et klarere billede af, hvilket problem du faktisk arbejder med.

Vil en terapeut sige, om jeg skal flytte hjem eller blive?

Nej, den beslutning forbliver din. Min del er at sørge for, at du når frem til den et andet sted fra end den værste uge af vinteren.

Skal jeg komme alene eller sammen med min partner?

Kom alene, når smerten er din at sortere i, og sammen, når selve flytningen er blevet emnet for jeres skænderier. Et gratis opkald på 30 minutter er nok til at finde ud af, hvad der passer.

Hjemve efter et sted, du selv valgte at forlade, er helt almindelig, og du kan tale om den med mig i psykoterapi for danskere i udlandet.

Kilder

1. Thurber, C. A. og Walton, E. A., Homesickness and Adjustment in University Students, Journal of American College Health, 2012
2. Stroebe, M., Schut, H. og Nauta, M. H., Is Homesickness a Mini-Grief? Development of a Dual Process Model, Clinical Psychological Science, 2016

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.