Hvorfor føles Danmark fremmed, nu hvor jeg er kommet hjem?

Hvad er omvendt kulturchok?

Omvendt kulturchok er det svære ved at vende tilbage til sit eget land efter at have boet et andet sted. Den uro, folk mærker, når de kommer hjem, er nærmest almindelig, og den er blevet forklaret ud fra, hvordan ens kulturelle identitet flytter sig undervejs¹. At bo et andet sted bygger om på, hvordan du spiser, diskuterer, arbejder og bruger en søndag, og det ombyggede selv er det, der kommer hjem med dig.

Udrejsen forberedte du dig på. Hjemrejsen er der sjældent nogen, der giver dig et kort til. Du kom ikke hjem til det sted, du forlod, og du kom ikke hjem som den, der forlod det. De to ting forklarer det meste af det, der føles forkert i de første måneder.

• Identitet mere end sted. Det, der gør dig urolig, er mindre landet end spørgsmålet om, hvem du har lov at være i det.
• Ingen herhjemme så det ske. Forandringen kom gradvist, et sted, hvor din familie og dine venner ikke var, så der findes ingen fælles beretning om den.
• En let hjemkomst er undtagelsen. At finde det svært er det almindelige og ikke et tegn på, at du kom hjem til det forkerte liv.

Hvorfor er det sværere at komme hjem end at rejse ud?

Udrejsen havde et manuskript, og hjemrejsen har ikke. Flytningen ud var valgt, forberedt og beundret: planlægning, opbakning, en historie at fortælle ved middagsbordet. Flytningen hjem er mere stille. Folk går ud fra, at du er landet, i det øjeblik kasserne står i entréen, og spørgsmålene holder op et par uger senere.

Tilbage står en følelse af at være fremmed, uden at du har lov til at føle det. Derude gav din fremmedhed mening for alle, også for dig. Herhjemme dukker den op uden en forklaring, så du gør den mindre. Du holder historierne korte, du holder op med at nævne det andet liv, og jo bedre du klarer det, jo færre møder den, der kom hjem. Du ville hjem, og du føler dig mest fremmed nu, hvor du er her.

Hvad forandrede sig, mens du var væk?

Tre ting forandrede sig, mens du var væk, og de er lette at forveksle.

• Du forandrede dig. Din måde at spise, diskutere, arbejde og bruge en søndag på blev bygget om et andet sted og kom hjem i kufferten.
• Danmark forandrede sig. Venner fik børn, flyttede eller byggede en uge, der ikke længere har et hul på din størrelse.
• Dit billede af Danmark forandrede sig. Det Danmark, du savnede, var delvist et minde, og et minde husker ikke de kedelige dele.
• Der ligger en sorg i hjemkomsten. Noget af det, du sørger over, er det hjem, du bar rundt på, og ikke det, du landede i.
• Sider, du har lagt væk. Du beslutter, at noget af den, du blev derude, ikke har en plads her, og du beslutter det uden nogensinde at prøve, om nogen ville have noget imod det.

Hvor længe varer omvendt kulturchok?

Der findes ingen pålidelig tidsplan, og jeg ville være varsom over for nogen, der tilbyder dig en. En spørgeskemaundersøgelse blandt 248 voksne, der var vendt hjem, peger på, at det at identificere sig stærkt med den kultur, man er kommet hjem til, hang sammen med en lettere tilbagevenden, mens det at mærke sine to kulturelle identiteter i konflikt hang sammen med mere stress og angst og en sværere tid i det hele taget². Det var én gruppe, målt på ét tidspunkt, og de huskede deres hjemkomst i bakspejlet, så det fortæller, hvad der fulgtes ad dér, og ikke hvad der vil ske for dig.

Du brugte år på at blive den, der boede derude, og at blive en, der bor her igen, er et arbejde af samme omfang.

Gælder det også, hvis du er på vej hjem?

Ja. At forlade et land efter mange år kræver lige så meget af dig, som da du kom, og det kræver det senere, end du venter.

• Hvis du er på vej hjem. Behandl hjemkomsten som en flytning i sig selv og ikke som slutningen på en, og planlæg landingen og ikke kun pakningen.
• Regn med forsinkelsen. Månederne efter, du er landet i Danmark, kræver mere af dig end de sidste uger derude.
• Hvis I er to, der skal beslutte. En hjemrejse, som den ene af jer ønsker mere end den anden, har brug for sin egen snak, før der bliver pakket. Vægten af det valg fordeler sig ikke ligeligt, og at behandle den, som om den gør, lagrer bitterhed. Det gælder især, hvis din partner ikke er dansk og skal lære et nyt land at kende.

Læs mere om parterapi for danskere i udlandet.

Hvordan letter du det, når du er kommet hjem, og hvornår er det ikke nok?

Du bygger den lille struktur i en almindelig uge op først og lader meningen følge efter. At finde hjemkomsten svær er ikke mangel på taknemmelighed og ikke et bevis på, at årene ude var en fejl.

• Sig den sande sætning til ét menneske. At fortælle nogen, at det er sværere, end du havde regnet med, gør mere end en måned med at klare det alene.
• Hold én levende tråd. Et sprog, en ret eller en ven, du faktisk ringer til, fra det sted, du forlod.
• Fornægt ikke nogen af siderne. At lægge en af dine to kulturer væk gør hjemkomsten tungere og ikke enklere.
• Rutine før mening. Find ud af, hvor du køber brød, hvor du går tur, og hvem du ser en tirsdag, før du beslutter, hvad hjemkomsten betyder.
• Drop det forkerte spørgsmål. Hold op med at spørge dig selv, om du er glad for at være hjemme. Det spørgsmål måler kun den time, du stiller det i.
• Brug øjeblikket i supermarkedet. Tag det øjeblik, hvor det velkendte føles fremmed, som en oplysning om, hvad der har forandret sig i dig, og ikke som et tegn på, at du ikke hører til.

Min kliniske vurdering er, at mening følger efter rutine og ikke omvendt, og det, folk bliver mindst advaret om, er, hvor lang tid det tager.

Intet af det er nok, når den almindelige uge ikke vil bygge sig op, uanset hvor omhyggeligt du sætter den sammen, når fladheden har varet længere end det praktiske opbrud, eller når hjemkomsten er blevet det faste skænderi i jeres forhold. Det er det forkerte udgangspunkt, når det, du bærer på, er et tab, der skete, mens du var væk, og som aldrig blev sørget ordentligt over, for det kræver sorgarbejde og ikke at falde til. Det, der står uvist, er, om trækket ud igen er en ægte retning eller den hurtigste vej ud af et ubehageligt år, og det er værd at undersøge langsomt, i en session eller i det gratis afklarende opkald på 30 minutter, i stedet for at bestille en flybillet for at finde ud af det. Jeg tilbyder terapi både ansigt til ansigt i København og online over video, og du vælger selv, hvad der passer. Læs mere om psykoterapi ved hjemkomst til Danmark.

Ofte stillede spørgsmål

Hjælper terapi på omvendt kulturchok, eller tager det bare tid?

Terapi hjælper, når hjemkomsten er holdt op med at være en overgang og er begyndt at være dit humør. Tiden bygger ugen op igen, og arbejdet handler om, hvilken udgave af dig selv du prøver at være, nu hvor du er hjemme.

Hvad ville en første session handle om?

Jeg spørger, hvad du er holdt op med at gøre, siden du kom hjem, og hvem i dit liv der har mødt den, du blev derude. Det finder problemet hurtigere end at tale om landet.

Giver det mening at begynde i terapi, hvis jeg måske flytter ud igen?

Ja, og det er bedre at begynde før den beslutning end efter. Arbejdet skiller det at bevæge sig hen imod noget fra det at bevæge sig væk fra ubehaget ved at være hjemme.

Jeg føler mig utaknemmelig over at kæmpe med en hjemkomst, jeg selv valgte. Kan jeg tage det med?

Den sætning er noget af det mest nyttige at tage med, for det er skyldfølelsen, der holder det svære skjult. Intet af det skal forsvares, før arbejdet begynder.

Skal min partner med, hvis flytningen hjem var en fælles beslutning?

Kom sammen, når selve hjemkomsten er blevet skænderiet, og alene, når det, du sorterer i, er dit eget fodfæste. Et gratis opkald på 30 minutter er nok til at finde ud af, hvad der passer.

Er det at komme hjem blevet sværere end at rejse ud, så læs om min psykoterapi ved hjemkomst til Danmark, hvor netop den overgang er i centrum.

Kilder

1. Sussman, N. M., The Dynamic Nature of Cultural Identity Throughout Cultural Transitions: Why Home Is Not So Sweet, Personality and Social Psychology Review, 2000
2. Altweck, L. og Marshall, T. C., When You Have Lived in a Different Culture, Does Returning Home Not Feel Like Home? Predictors of Psychological Readjustment to the Heritage Culture, PLOS ONE, 2015

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.