Hvorfor føler jeg mig tom indeni?

Hvad betyder det at føle sig tom?

Tomhed er en følelse i sig selv, og det, der gør den så svær at beskrive, er, at den melder sig som et fravær.

Det første, du lægger mærke til, er, at intet trækker i dig. Ingen uro, ingen iver, intet, der er værd at læne sig mod. I kroppen viser det sig som en vægtløshed bag brystbenet eller en mathed i hænderne og ansigtet, som om du er blevet bedøvet et sted, du ikke kan pege på. Tanken kommer til sidst, og den er et spørgsmål: hvad er der galt med mig, når der ikke er noget galt? Bedt om at dele den op beskriver mine klienter en blanding af disse:

• Følelsesløshed. En fladhed, hvor der skulle have været følelse, lige så mærkbar i kroppen som i hovedet.
• Meningsløshed. Den tråd, der fik dagene til at hænge sammen, er væk.
• Afstand. Du svarer på beskederne og siger de rigtige ting ved middagsbordet, mens du står et lille skridt bag din egen skulder.
• Et tabt billede af, hvem du er. Det, der mangler, er mindre en følelse end et omrids.
• Intet rammer. Det, der før holdt fast i dig, går nu lige igennem.

En gennemgang af forskningen i kronisk tomhed fandt den samme kerne: en følelse af afstand både til sig selv og til andre mennesker¹. Gennemgangen bygger på mennesker med en diagnose eller træk af borderline personlighedsforstyrrelse og er forsigtig med sine egne konklusioner, så den beskriver oplevelsen uden at sige, hvor almindelig den er uden for den gruppe.

Afstanden er grunden til, at tomhed kan leve så roligt midt i et fyldt socialt liv. Ingen ved bordet lægger mærke til, at du gik for en time siden, og det at se nærværende ud bruger det lille, du havde tilbage.

Hvorfor kommer tomheden, når intet er galt?

Den kommer i stilheden, efter at et krav er slut, og derfor dukker den op, netop når dine omstændigheder endelig ser gode ud.

• Efter den lange indsats. Uddannelsen er færdig, krisen er løst, flytningen er overstået, og det, der samlede din opmærksomhed, holder op med at samle den.
• Efter år med at aflæse rummet. Du leverede det, andre havde brug for, og fik ikke meget øvelse i at mærke, hvad du selv ville.
• Efter at standarder var det eneste kompas. Følelsen af aldrig at være god nok holdt dig i gang, og når bevægelsen stopper, er der ikke meget under den.
• Efter et tab, ingen kaldte et tab. Afslutningen på et forhold, en rolle eller et kapitel tager en del af strukturen med sig, og intet ritual markerer det.

Det er min kliniske vurdering og ikke et forskningsresultat: tomheden er ikke det nye problem. Den er noget, der allerede var der, og som nu kan høres, fordi støjen er holdt op. Taknemmelighed er ikke den manglende ingrediens, og at blive bedt om at tælle dine velsignelser lægger skyld oven i fladheden uden at røre den. Noget, du har brug for, er blevet stille, og arbejdet er at finde ud af hvad.

Er tomhed det samme som depression?

De overlapper uden at være det samme. Depression er et klinisk billede. Tomhed er en oplevelse, der dukker op inde i mange forskellige vanskeligheder og ikke tilhører nogen af dem.

Teksturen er forskellig, og det betyder mere end betegnelserne. Tristhed gør ondt, og smerten fortæller dig i det mindste, hvor du er. Tomhed gør ikke ondt, og derfor er den let at affeje og svær at sætte ord på, og derfor bærer mange den i årevis uden en eneste gang at kalde den et problem. Mange, der føler sig tomme, er ikke deprimerede, og mange, der er deprimerede, beskriver den flade udgave frem for den smertefulde.

Intet på denne side kan fortælle dig, hvilken af dem du lever i, og jeg ville finde på det, hvis jeg prøvede. Det spørgsmål er værd at besvare sammen med et andet menneske, fordi svaret ændrer, hvad du skal prøve først.

Hvad holder tomheden fast?

At vente, til du får lyst, holder tomheden fast længere end noget andet. Du behandler lysten som det, der skal komme først, og lysten er præcis det, der er forsvundet.

• At vente. Gåturen, opkaldet og middagen ude bliver udskudt, til appetitten vender tilbage, og der går uger, hvor intet bliver sagt nej til, og intet bliver gjort.
• At fylde den hurtigt. Telefonen, ekstra arbejde, et nyt menneske eller et glas mere virker et øjeblik, og det er netop problemet.
• At holde den for dig selv. Tomhed kommer uden en historie, så du nævner den ikke for dine nærmeste, og at være den eneste, der lader til at mærke den, bliver endnu et bevis imod dig.
• Følelsesløsheden gør et stykke arbejde. Hvor nærhed er der, det gik galt, er det en forståelig løsning at blive flad, og dit system griber efter den, før du får noget at skulle have sagt.

D.W. Winnicott beskrev, hvordan et menneske lærer at vise en brugbar udgave af sig selv og holde resten ude af syne. Hvor det holder længe nok, holder den skjulte del op med at melde sig, og det, der er tilbage, føles som ingenting.

Hvordan holder jeg op med at føle mig tom?

Handl, før følelsen vender tilbage, for her følger følelsen handlingen langt mere pålideligt, end handlingen følger følelsen. At tænke dig ud af det virker ikke: tænkningen er den del af dig, der blev ved med at arbejde, mens alt andet blev stille, og derfor føles den som det oplagte redskab og udretter så lidt.

• Vælg én almindelig ting. Noget, du gjorde, da du havde det godt, gjort mindre, end du tror, det behøver at være.
• Læg det fast. Sæt det ind i ugen på et bestemt tidspunkt, og gør det, uanset om du har lyst.
• Bedøm det senere frem for tidligere. Som et forslag og ikke en regel: giv det et par uger, før du afgør, om det virker, fordi de første gange føles meningsløse.
• Sig det højt til ét menneske. Når tomheden bliver sagt, holder den op med at være et bevis på noget skamfuldt ved dig.
• Byg mening i små enheder. Noget, der bliver forventet af dig på et bestemt tidspunkt, noget, der bliver bedre, fordi du gjorde det, noget med et menneske i.
• Lad de hurtige fyld ligge et stykke tid. De er ingen moralsk fejl, og de holder fladheden, hvor den er.

Regn med, at fladheden letter til sidst. Efter min erfaring er glæden det sidste, der vender tilbage, også når meget andet er blevet bedre. En langsom start er ikke et tegn på nederlag, og rækkefølgen holder: lysten kommer tilbage efter aktiviteten og ikke før den.

Intet af det rækker langt nok alene i fire situationer. Når fladheden har holdt i måneder og har overlevet hvile, ferie og gode nyheder. Når du ikke længere kan mærke noget for dem, der står dig nærmest, heller ikke dem, du ved, du elsker. Når den ligger oven på et tab, som ingen omkring dig behandlede som et tab. Når tomheden skræmmer dig frem for at kede dig. I hver af dem er det næste skridt individuelt arbejde med en terapeut frem for endnu en metode, prøvet alene, fordi det, der er blevet stille, har brug for et andet menneske til stede, før det begynder at melde tilbage. Det gratis afklarende opkald på 30 minutter er der, hvis du vil finde ud af, om det passer dig at arbejde sammen med mig.

Ofte stillede spørgsmål

Er tomhed en god nok grund til at gå i terapi?

Ja, og det er en af de mere almindelige grunde til, at klienter kommer til mig, også når de begynder den første session med noget andet. Du behøver ingen diagnose og ingen grund, der lyder alvorlig nok, for at det er værd at komme.

Hvad sker der i en første session, hvis jeg ikke kan beskrive, hvad der er galt?

Du behøver ikke beskrive det godt, så jeg spørger, hvornår det begyndte, hvad der sluttede omkring det tidspunkt, og hvad du stille og roligt har opgivet siden. At mangle ordene er information og ikke en forhindring.

Skal jeg tale om min barndom?

Kun hvor den gør noget i nutiden, og jeg siger hvorfor, før jeg tager dig derhen. Meget brugbart arbejde med tomhed bliver i denne uge og det, du faktisk gjorde i den.

Skal jeg komme alene eller med min partner?

Kom alene, hvis fladheden følger dig overalt, og overvej parterapi, hvis den mest sidder i forholdet, og I to er holdt op med at nå hinanden. Jeg arbejder på begge måder, og vi skifter form, når det er tydeligt, hvor følelsesløsheden bor.

Hvad hvis jeg heller ikke mærker noget i terapien?

Det sker, og det er brugbart materiale og ikke et tegn på, at terapien er slået fejl. At mærke ingenting over for et menneske, der lytter nøje, er der, hvor følelsesløsheden bliver synlig, og det er et sted at begynde.

Tomheden indeni er ikke et tegn på, at du mangler noget, og i terapi mod tomhedsfølelse leder vi efter det, der er blevet tavst.

Kilder

1. Miller, C. E., Townsend, M. L., Day, N. J. S. og Grenyer, B. F. S., Measuring the shadows: a systematic review of chronic emptiness in borderline personality disorder, PLOS ONE, 2020

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.