Hvorfor hjalp terapien ikke sidste gang?

Hvorfor ændrede intet sig, selv om jeg blev ved med at komme?

At møde op er ikke det samme som at blive nået. Du kan komme i et år, svare ærligt på hvert spørgsmål, gøre det, der bliver foreslået mellem sessionerne, og stadig gå hver uge med en fornemmelse af at have beskrevet dit liv i stedet for at have levet noget af det i rummet.

Det mellemrum er værd at tage alvorligt i stedet for at se det som manglende engagement. Terapi virker ved, at noget bliver mærket, mens et andet menneske bliver hos dig i det. Når timen bliver på referatniveau, bliver materialet aldrig nærværende nok til at flytte sig. Du kan tale klogt om din vrede og aldrig én gang være vred foran din terapeut, og intet forandrer sig, fordi det, du kom for at ændre, ikke har været i rummet.

At terapi ikke hjælper, er også mere almindeligt, end de fleste får at vide. I en samlet analyse af 29 forsøg med kognitiv adfærdsterapi via internettet viste omkring 27 ud af 100 af dem, der fik behandling, ingen pålidelig bedring på det strengeste mål, forfatterne brugte, og et højere besvær ved begyndelsen gjorde det mere sandsynligt¹. Det var internetbehandlinger og ikke terapi ansigt til ansigt, så tallet kan ikke flyttes direkte over i et behandlingsrum, og forfatterne understreger, at fundene skal gentages. Men det gør én ting klar: en behandling, der ikke flytter dig, er et almindeligt udfald med grunde bag sig og ikke et bevis på, at der er noget galt med dig.

Var det terapeuten, metoden eller mig?

Som regel er det samspillet mellem de tre, og det er sværere at se indefra. Du vil gerne have ét svar, fordi ét svar fortæller dig, hvad du skal gøre anderledes. Det ærlige svar er, at en terapi har flere bevægelige dele, og hver af dem kan være den, der ikke holdt.

• Tempoet. En terapeut, der går over til teknik, før du føler dig tryg, kan efterlade dig medgørlig på overfladen og trukket tilbage nedenunder.
• Fokus. Arbejde rettet mod dine tanker, når det svære sidder i det, du føler, eller mod din fortid, når presset ligger i dit ægteskab lige nu, kan være omhyggeligt og alligevel ramme ved siden af.
• Tidspunktet. Måske gik du, da du havde lige præcis stabilitet nok til at møde op og ikke nok til at lade noget løsne sig.
• Personen. Nogle par af terapeut og klient bliver aldrig til en arbejdsrelation, og ingen mængde dygtighed på nogen af siderne ændrer det.

En lille norsk interviewundersøgelse af 12 par af terapeut og klient, hvor begge parter gennemgik optagelser af deres egne sessioner, fandt, at når terapeuter pressede deres metode igennem for hårdt, trak klienterne sig eller satte sig til modværge, og terapeuterne opdagede det ofte ikke undervejs². Det er 12 par, og undersøgelsen kan ikke sige, hvor ofte det sker. Men den beskriver noget, jeg kender fra mit eget behandlingsrum: hvor stille en terapi kan gå i opløsning, mens begge parter stadig er fuldstændig høflige.

Hvad hvis jeg ikke kunne sige, at det ikke virkede?

Mange har lettere ved at forlade en terapi end ved at klage inde i den. Du søgte hjælp til noget svært, din terapeut var venlig, og at sige “det her når mig ikke” føltes både utaknemmeligt og som endnu en ting, du gjorde forkert.

Se på, hvad den tavshed beskyttede, så finder du ofte det mønster, du kom med. Hvis du derhjemme er den, der passer på andres følelser, vil du også passe på din terapeuts. Hvis skuffelse i din familie blev mødt med sårethed eller afstand, vil du ikke risikere den over for en, du er begyndt at være afhængig af. Det svære venter ikke uden for døren, mens I taler om det. Det kommer med ind og former, hvordan du bruger timen, og det er netop derfor, det er værd at sige højt, og netop derfor det er så svært.

Jeg vil hellere høre det dårligt formuleret end slet ikke. En terapeut, der kan tage godt imod det, giver dig et bedre vidnesbyrd om arbejdet end nogen beskrivelse af sin uddannelse.

Hvorfor føles det værre at begynde igen end første gang?

Første gang satte du kun dine penge og dine tirsdagsaftener på spil. Denne gang sætter du konklusionen på spil, at intet hjælper.

Det er en reel pris, og jeg vil ikke tale dig fra at mærke den. Det, jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, er konklusionen nedenunder, som som regel går længere, end beviserne gør. Én terapi, der ikke virkede, fortæller dig noget om én terapi. Den fortæller dig ikke, at du ikke kan nås, at du er for kompliceret, eller at du er uden for den forandring, andre klarer, uanset hvor meget det føles som en dom.

Ofte ligger der et lag mere ovenpå. Måske gik du i terapi midt i en flytning, et brud eller et nyt job, og du kan ikke let skelne, hvad der var terapien, og hvad der var presset fra den periode. At holde de ting adskilt er arbejde, der er værd at gøre tidligt, i stedet for at bære det hele som én dårlig oplevelse.

Hvad skal jeg gøre anderledes denne gang?

Gør den sidste terapi til et emne i den nye, i første session og ikke i den tiende. Det er det mest brugbare materiale, du har med, og en terapeut, der tager imod det som oplysning og ikke som en klage over faget, viser dig noget.

• Sig, hvad du lagde mærke til, ikke hvad du konkluderede. “Jeg talte i et år og græd aldrig” giver en ny terapeut mere at arbejde med end “det virkede ikke”.
• Spørg, hvordan de arbejder, når en klient sidder fast. Svaret fortæller dig, om det at sidde fast bliver set som en del af arbejdet eller som et problem ved dig.
• Aftal på forhånd, hvordan du vil sige det, hvis det her begynder at føles fladt. Når vejen er sagt højt, bliver den mulig at bruge.
• Giv det sessioner nok til at blive en relation, og læg mærke til, hvad der sker i dem. At føle sig en smule mere kendt ved fjerde eller femte session er et bedre tegn end at have det bedre efter den første.

Intet af det er nok alene. Hvis dine omstændigheder er det aktive problem, kan en time om ugen ikke opveje dem, og arbejdet må omfatte det, der faktisk kan ændres uden for rummet. Hvis den forrige terapi efterlod dig med en følelse af at være blevet skadet og ikke bare skuffet, hører det til forrest i det nye arbejde og skal ikke foldes ind i en almindelig historie om uheld. Og hvis du er i tvivl om, hvilken form der passer denne gang, er det noget, vi fornuftigt kan beslutte sammen i en første session frem for, at du gør det alene på forhånd. Læs mere om psykoterapi i København.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg fortælle en ny terapeut, at den sidste terapi ikke virkede?

Ja, og i første session frem for når du har fundet dig til rette. Det, du lagde mærke til gik galt, er den tydeligste vejledning, en ny terapeut har om, hvordan der skal arbejdes med dig.

Hvor mange sessioner skal der gå, før jeg ved, om det her virker?

Se på, om du føler dig mere kendt, snarere end om du har det bedre, og giv det sessioner nok til, at en relation kan opstå. Et fast tal ville være en regel, jeg ikke kan stå inde for, så tag spørgsmålet op åbent med din terapeut i stedet.

Virker en anden slags terapi bedre anden gang?

Nogle gange, men den forandring, der betyder mest, ligger oftere i samspillet og fokus end i navnet på metoden. Det er værd at spørge en kommende terapeut, hvordan de ville gribe det an, der blev fladt sidste gang.

Kan jeg sige i en session, at jeg ikke tror, det hjælper?

Det kan du, og hvordan en terapeut tager imod det, fortæller dig meget om, hvorvidt du skal fortsætte. Det behøver hverken være velformuleret eller retfærdigt for at være brugbart.

Hvad hvis den sidste terapi gjorde det værre?

Så hører det med fra begyndelsen og ikke som en bemærkning undervejs. Hvad der skete, og hvordan det føltes, former, hvordan vi skal arbejde, og det tager jeg alvorligt.

Hvis du har prøvet før uden at blive hjulpet, kan du læse, hvordan jeg arbejder i min psykoterapi i København eller i et intensivt forløb.

Kilder

1. Rozental, A., Andersson, G. og Carlbring, P., In the absence of effects: an individual patient data meta-analysis of non-response and its predictors in internet-based cognitive behavior therapy, Frontiers in Psychology, 2019
2. Lavik, K. O., McAleavey, A. A., Kvendseth, E. K. og Moltu, C., Relationship and alliance formation processes in psychotherapy: a dual-perspective qualitative study, Frontiers in Psychology, 2022

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.