Hvorfor er der ingen herude, der kender mig rigtigt?

Hvad mangler der, når folk herude godt kan lide mig?

At blive holdt af kører på den udgave af dig, der dukker op. At blive kendt kræver det, du lader ligge. Flere oplysninger gør det ikke. Et menneske føler sig kendt, når en anden bærer de dele af det, der er besværlige: det, du skammer dig over, den mening, du holder for dig selv, den, du var, det år alt gik galt. Herude har folk det pæne resumé. Du kan være vellidt på det resumé og stadig komme hjem med en følelse af ikke at være blevet mødt. Ingen kender mig, tænker du, og det passer, selvom du sjældent er alene. Det er så forvirrende, at de fleste konkluderer, at der må være noget galt med dem selv.

Følelsen af at blive forstået gør et arbejde, der kan måles. I en spørgeskemaundersøgelse blandt 301 internationale universitetsstuderende i Storbritannien hang det at føle sig forstået af andre sammen med bedre trivsel, også når der var taget højde for social støtte, mening i livet og en følelse af kontrol¹. Studerende, der er rejst ud for en uddannelse, er ikke det samme som voksne, der er flyttet for et job eller en partner, og undersøgelsen kan ikke vise, hvad der påvirker hvad. Det, den peger på, er, at det at blive forstået gør sit eget arbejde ved siden af selskab og støtte, og at intet andet træder i stedet for det.

Hvorfor blev resten af mig efterladt i Danmark?

Meget af det, der gør dig genkendelig, bliver båret af andre mennesker, og dem rejste du uden. Derhjemme skulle ingen have en indledning. Folk kendte din familie, det job, du forlod, hvad det år kostede dig, og hvorfor du trækker dig ved en bestemt slags spøg. Herude kræver hver eneste af de ting en introduktion, og introduktioner er trættende, så du begynder at springe dem over. Hver redigering er fornuftig, når du laver den. Efter 3 år med fornuftige redigeringer er den person, alle kender, en hel del mindre end dig.

Sproget gør en stillere udgave af det samme. Humor, ironi, ømhed og den halve sætning, der alligevel rammer, er det sidste, der kommer på et andet sprog, og det er netop dem, der får en anden til at føle, at de har mødt dig og ikke dit CV. At arbejde på engelsk eller spansk med kolleger, der er dygtige til det, er noget andet end at blive mødt på det sprog, du skændes og laver sjov på. Forskellen er let at skrive på din personlighed, når den i virkeligheden handler om din rækkevidde i sproget.

Gemmer jeg mig, eller har ingen spurgt?

Som regel begge dele, og de to holder hinanden i gang. Ingen spørger, fordi du fremstår som en, der har det fint. Du fremstår som en, der har det fint, fordi den ene gang, du ikke gjorde, faldt det akavet til jorden blandt mennesker, der var forsigtige med at blande sig. Så bekræfter tavsheden, at der ikke er plads til resten af dig, og skjulet bliver lidt mere automatisk. Jeg vil ikke gå ud fra, at du bevidst skjuler noget. De fleste i den situation er bare høflige, effektive og godt selskab, og de bliver overraskede over, hvor det ender.

Hvor det ender, er værd at tage alvorligt. Blandt 244 voksne, der begyndte i terapi på offentligt finansierede klinikker i Canada, forklarede det at holde sin uro skjult for andre en del af sammenhængen mellem at have svært ved at mærke sine egne følelser og at være ensom, men kun hos mænd i ung og midaldrende voksenalder og ikke hos kvinder eller ældre mænd². Det var ét spørgeskema ved opstart, med ét enkelt spørgsmål om ensomhed, så det er et tyndt mål for en stor oplevelse, og det beskriver mennesker, der allerede søgte hjælp. Jeg læser det som støtte til noget ganske almindeligt: Det, du holder tilbage, bliver ikke liggende i et lukket rum for sig. Det viser sig som afstand, også afstand, du ikke kan forklare.

Hvorfor begynder det at føles som en lettelse ikke at være kendt?

Fordi den redigerede udgave er lettere at bære, og i en periode er det en ægte fornøjelse. Ingen herude har en mening om, hvem du var engang. Den rolle, familien gav dig som 11-årig, har intet publikum. En stor del af det, folk nyder ved at bo i udlandet, er netop det, og det ville være uærligt at sige, at det kun er et tab.

Prisen kommer senere, og den kommer langsomt. Et selv, som ingen har set, holder op med at føles virkeligt, også for dig selv. Du begynder at mistænke, at den varme, du får, er rettet mod en lidt opdigtet person, og varme, du ikke helt kan tage imod, er trættende på en måde, der er svær at forklare. Under det ligger et spørgsmål, der er værd at skille ud: om du vil kendes herude, eller om du har besluttet, at det at blive kendt hører til i Danmark og ikke i det her liv. Det er en beslutning, der fortjener at blive truffet med åbne øjne og ikke af ren vane.

Hvad hjælper, og hvornår er det ikke nok?

Du bliver ikke kendt gennem én stor betroelse. Det bygges ved at lukke lidt mere af dig selv ind i hverdagens snak, end der føles nødvendigt. De nyttige skridt er små, og de er lettere at gøre end at have lyst til.

• Sig den uredigerede sætning én gang i løbet af en aften. Den mening, du ville have blødt op, det, du faktisk lavede i weekenden, den del af historien, du plejer at klippe væk. Én er nok til at ændre, hvad en anden har af dig.
• Fortæl ét menneske herude noget fra før, du kom. Ikke hele din historie. Én episode, der forklarer, hvorfor du er, som du er, med noget bestemt.
• Læg mærke til, hvem du optræder for. Er det alle lige meget, er det værd at undersøge. Er det bestemte mennesker, siger det noget om dem og ikke kun om dig.
• Hold fast i én relation, hvor intet skal forklares. Et fast opkald med en i Danmark, der kendte dig før, brugt til at tale og ikke til at aflægge rapport.
• Lad nogen blive en smule besværet af dig. At bede om hjælp er den hurtigste vej ud af rollen som behageligt selskab, og det er det skridt, folk springer over i årevis.

Der er tidspunkter, hvor det her ikke er den rigtige ramme. Har du aldrig følt dig kendt, i noget land eller på noget sprog, lærte du tidligt, at den rigtige udgave af dig ikke var velkommen, vækker det at blive set noget, der ligner frygt mere end længsel, eller har ensomheden sat sig i søvn, appetit og det, du plejede at glæde dig over, så vil flere betroelser over middagsbordet ikke røre ved det, og de kan bekræfte det, du allerede frygter. Dér giver det mere at arbejde det igennem med nogen end at lægge endnu en plan. Jeg arbejder på dansk, online over video, hvor du end bor, og ansigt til ansigt i København, når du er hjemme, og du vælger selv. Læs mere om psykoterapi for danskere i udlandet.

Ofte stillede spørgsmål

Er det nok til at gå i terapi, at jeg føler mig ukendt?

Ja, og det er et mere almindeligt udgangspunkt, end folk tror. Når der er plads til at beskrive det, viser det sig som regel at handle om noget mere bestemt end ensomhed.

Bliver terapi ikke bare endnu et sted, hvor jeg optræder?

Det kan den godt i begyndelsen, og det er brugbart stof og intet problem. At lægge mærke til, hvornår du begynder at styre mit indtryk af dig, er tit dér, arbejdet for alvor begynder.

Jeg er ikke i krise. Er det så for lidt at komme med?

Nej, og dem, der siger det, er tit dem, der har båret det længst. Intet behøver at være alvorligt, før det er værd at tage sig af.

Hjælper det at gå i terapi på dansk, når jeg til daglig lever på et andet sprog?

For mange gør det, fordi meget af det, der skal siges, har sine ord på dansk. Sessionerne foregår på dansk, online over video eller ansigt til ansigt i København, og du vælger selv.

Hvor lang tid går der, før jeg mærker en forskel?

Det afhænger mest af, om det begyndte med flytningen eller længe før. De første sessioner gør som regel klart, hvilken af de to du arbejder med.

At leve blandt mennesker, der ikke rigtig kender dig, er hårdt, og jeg tilbyder et sted at blive set i psykoterapi for danskere i udlandet.

Kilder

1. Du, X., Livingstone, A. G. og Adlam, A.-L. R., Felt understanding as a bridge between social identity and wellbeing among international university students, Journal of Community and Applied Social Psychology, 2023
2. Kealy, D., Seidler, Z. E., Rice, S. M., Cox, D. W., Oliffe, J. L., Ogrodniczuk, J. S. og Kim, D., Reduced Emotional Awareness and Distress Concealment: A Pathway to Loneliness for Young Men Seeking Mental Health Care, Frontiers in Psychology, 2021

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.