Hvorfor kan jeg ikke få et job, nu hvor jeg er flyttet hjem?

Hvorfor gør en ubesvaret ansøgning så ondt?

Du bliver ikke bare valgt fra til et job. Du bliver valgt fra et sted, hvor du ikke har nogen plads endnu, selv om det er dit eget land.

Derude landede et afslag i en sammenhæng. Folk kendte dit arbejde, en tidligere chef ville anbefale dig, og der var et ry i baggrunden, der tog noget af slaget. Herhjemme findes den sammenhæng ikke længere. Din erfaring er en linje på et papir, ingen kan placere, din tidligere arbejdsgiver siger intet til den, der læser, og hele vægten af afslaget lander direkte på dig uden noget nedenunder.

Det gør det ekstra forvirrende, at du er hjemme. Du taler sproget, du kender koderne, og alligevel er du på en måde ny. Derfor føles den 30. ansøgning herhjemme så anderledes end den 30. derude ville have gjort, og derfor bliver folk, der var robuste over for afslag i udlandet, slået ud af det, når de kommer hjem.

Er det arbejdsmarkedet, eller er det mig?

Som regel er begge dele sande på samme tid, og de fleste kan kun holde fast i den ene ad gangen.

Der er træk ved ansættelser, som ikke har noget med dig at gøre. Meget rekruttering sker mellem folk, der allerede kender hinanden, og dit netværk har levet i et andet land. Erfaring fra udlandet kræver en indsats at forstå for en arbejdsgiver, og ingen forpligter dem til at gøre den. Og de mennesker, du kendte fra før, sidder måske andre steder nu.

Og noget af det er dig, i den helt almindelige forstand, at alle, der søger, har huller. At holde begge dele på én gang er det svære. Beslutter du, at det udelukkende er markedet, holder du op med at justere noget som helst. Beslutter du, at det udelukkende er dig, bliver hvert afslag endnu et bevis, og det kan ses i den måde, du søger på.

Hvad gør ventetiden ved dig?

Den når din søvn og din appetit, før den når din mening om dig selv.

De fleste beskriver det kropslige først. At vågne klokken 5 og række ud efter telefonen. En fladhed midt på dagen, der ikke føles som tristhed, men mere som ingenting. Tankerne kommer senere og lyder fornuftige, mens de står på: Måske var jeg altid overvurderet, måske var det seneste job held. Måske skulle jeg aldrig være kommet hjem.

Det, du mærker, er efter min erfaring et svar på situationen og ikke en fejl, situationen har afsløret. Det er værd at sige til dig selv, for det er den sætning, ventetiden prøver at vende om.

Hvorfor føles et mindre job som et nederlag?

Når du er flyttet hjem, holder afstanden mellem det, du kan, og det, du bliver betalt for, op med at være et praktisk spørgsmål.

For en, der aldrig har været væk, er et job under niveau et dårligt år. For dig hænger det fast i beslutningen om at komme hjem, i det, flytningen kostede, og tit i en partner, der fulgte med og ser på. Måske hænger det også fast i de år derude, som pludselig ser ud, som om de ikke talte. Det er en anden vægt på det samme job, og det er derfor, rådet om at tage noget og komme i gang så tit lander dårligt, selv når det er et godt råd.

Hvad hjælper, og hvornår er flere ansøgninger det forkerte redskab?

Behandl jobsøgningen som et system, og hold et separat og ærligt regnskab over dit værd, som jobsøgningen ikke får lov at røre.

• Hold de to regnskaber adskilt. Det ene rummer, hvad markedet gør i det her kvartal. Det andet rummer, hvad du faktisk kan. At lade det første skrive i det andet er det mest skadelige, jeg ser i det her arbejde.
• Gør søgningen smallere. 10 ansøgninger til stillinger, hvor din erfaring fra udlandet er usædvanlig, gør mere end 60 til stillinger, hvor du er en af mange mulige.
• Genopbyg dit danske netværk bevidst. Fagforeningen, gamle studiekammerater, kolleger fra før du rejste. Varme og nytte er ikke det samme netværk.
• Læg noget fast ind i ugen, der ikke er jobsøgning. Undervisning, frivilligt arbejde, noget med en deadline, som en anden har sat. Strukturen gør mere end indholdet.
• Beslut, hvad et mindre job skal bruges til, før du siger ja. En bevidst bro er til at overleve. En stille indrømmelse er ikke, og forskellen er en aftale med dig selv på forhånd.

Der er et punkt, hvor flere ansøgninger er det forkerte redskab. Er du holdt op med at åbne svarene, undgår du de jobinterviews, du faktisk får, er jobsøgningen blevet grunden til, at du ikke ser nogen, eller er du begyndt at beskrive dig selv på en måde, du ikke ville have accepteret for to år siden, så har problemet flyttet sig. Det er ikke længere ansættelserne, der gør dig ked af det. Det er dit eget forhold til dig selv, som ansættelserne nu fodrer. Det kan man arbejde med, i rummet på Møntergade i København eller online, hvis du stadig er undervejs hjem.

Ofte stillede spørgsmål

Kan terapi gøre noget, når problemet er arbejdsmarkedet?

Terapi skaffer dig ikke et job, og det vil jeg ikke lade som om. Det, den kan, er at forhindre en lang jobsøgning i at omskrive, hvad du tror om dig selv, og det er som regel det, folk kommer med.

Kommer det til at handle om selvtillid?

Ikke primært, for selvtillid er som regel symptomet og ikke emnet. Det er mere nyttigt at se på, hvad afslagene er kommet til at betyde for dig, og hvor den betydning blev dannet.

Jeg er ikke deprimeret. Er det stadig værd at komme?

Ja, og de fleste, der kommer med det her, er det ikke. At komme, før det sætter sig som noget tungere, er generelt lettere arbejde end at komme bagefter.

Kan sessionerne foregå online, mens jeg flytter?

Ja, sessionerne kan foregå online på video, hvor du end er, eller ansigt til ansigt i København. Du vælger selv, og mange skifter fra det ene til det andet, når flytningen er overstået.

Skal min partner med?

Kom alene først. Når den ene af jer arbejder og den anden ikke gør, bliver emnet hurtigt til en uenighed om indsats, og din del af det er tydeligere uden det i rummet.

Slider jobsøgningen herhjemme på din tro på dig selv, kan jeg hjælpe dig med at holde fast i, hvem du er, i psykoterapi ved hjemkomst til Danmark, mens du søger.

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.