Hvordan holder jeg fast i det danske hos mit barn?

Hvorfor gør det ondt, når mit barn ikke bliver så dansk som mig?

Fordi de dele af dig, der aldrig skulle forklares derhjemme, er de dele, dit barn ikke længere deler med dig.

• Barnet er flydende, hvor du stadig oversætter. Dit barn læser et rum i jeres nye land på et sekund, og du sidder bagefter og regner ud, hvad der skete i det.
• Kulturen sidder i de små selvfølgeligheder. Hvor højt man taler ved bordet, hvordan direkte tale lander, hvad der tæller som uhøfligt: de indstillinger, dit barn får, bliver lavet et andet sted end i dig.
• Det kommer som et tab og ikke som en udvikling. De samme forandringer ville ligne almindelig udvikling, hvis hele familien boede i Danmark.

Det, der gør ondt her, er genkendelse og ikke kærlighed. Du regnede med at være den voksne, dit barn ligner mest, og i en familie på tværs af kulturer holder det op med at være sandt, mens alle har travlt med madpakker og skoleveje. Lettelsen er, at dit barn ikke bliver bedt om at vælge: at holde begge kulturer samlet frem for at skifte mellem dem hænger sammen med at fremstå mere som den samme person fra det ene rum til det næste¹. Den forskning er korrelationel og lavet med tokulturelle unge voksne i Canada, så jeg vil tage den som en grund til ikke at sætte dit barn i midten og ikke som en forudsigelse om barnet.

Hvorfor skubber jeg mit barn ind i landet og bliver så ked af, at det lykkedes?

Du har selv sat det meste i gang, og den del, du ikke ønskede, kom med i den samme pakke.

Du ville have den lokale børnehave frem for den internationale. Du var stolt første gang, dit barn rettede din udtale ved busstoppestedet, og du fortalte det til andre. Så en aften siger dit barn noget til din partner på deres fælles sprog, din partner griner, og du forstår ordene, men ikke vittigheden. Det giver et lille fald bag ribbenene, væk på et sekund, og det, der kommer ud af din mund, er et spørgsmål om, hvorvidt lektierne er lavet.

Intet af det skal forklares væk. Du ville give dit barn det, du ikke selv havde, da du kom, og du ville samtidig blive ved med at være den voksne, barnet ligner mest. Det andet ønske bliver ikke sagt højt, for sagt højt lyder det, som om du ønsker, at dit barn skal være mindre hjemme. Så det kommer ud i en mindre form: en rettelse af en accent, en bemærkning om maden, et kort svar om, hvem barnet skal besøge på lørdag.

Hvorfor er min partner ikke bekymret?

Fordi deres kultur kommer gratis, så intet ved den ligner en beslutning, nogen har truffet.

Skolen, vennerne, skærmene og gaden giver din partners kultur til jeres barn, uden at det koster nogen af dem noget. Din skal bæres ind med håndkraft hver dag, og det får den til at ligne en præference, og en præference er den slags, et fornuftigt menneske lader gå, når ugen bliver for fuld. Den skævhed gør mere af arbejdet i jeres skænderier, end nogen af jer gør.

Jeg vil ikke læse din partner som en, der med vilje forsvarer sit land. De står det ene sted i huset, hvor intet skal vælges, og derfra ser din indsats valgfri ud og ikke bærende. Det skænderi, I bliver ved med at have, handler heller ikke om, hvorvidt barnet siger tak eller gracias. Det handler om, hvis verden familien lever i, og jeres barn er der, hvor det spørgsmål bliver til noget, man kan pege på. At sige det højt én gang når længere end endnu en runde om lørdagen.

Hvad holder egentlig dansk i live hos et barn?

Sprog i hjemmet, i mængde, fra de voksne, barnet bor sammen med.

Forældre spørger mig, hvilken regel de skal følge. Én forælder ét sprog, landets sprog ude og dansk inde, dansk i weekenderne. Reglen betyder mindre end, hvor mange timer dansk dit barn hører fra mennesker, der elsker det, og det tal bliver sat i køkkenet og ikke på køleskabet.

En spørgeskemaundersøgelse med 1.899 familier med børn på 6 til 10 år fandt den bedste chance for, at barnet aktivt brugte mindretalssproget, når begge forældre talte det derhjemme, og højst én af dem også talte flertalssproget. Én forælder ét sprog var hverken en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse². Undersøgelsen er ikke lavet med danske familier, så det, den peger på, er mængden af sprog og ikke en smuk regel. For mange danske forældre i udlandet er det svære netop, at kun den ene af jer taler dansk.

Hvordan stopper vi skænderiet om, hvor danske børnene skal være?

Beslut, hvad du vil holde fast i, gør det almindeligt, og hold op med at teste dit barn i det.

• Nævn 3 ting, ikke alt. Vælg sproget, én madvane og én begivenhed i året, og lad resten gå uden at sørge over det.
• Tal dansk, fordi det er dit. Brug det som den måde, du taler med dit barn på, ikke som en lektion med en karakter til sidst.
• Giv det en plads i ugen. En fast aften, et fast opkald, et fast måltid: en kultur, der ikke står nogen steder i kalenderen, ender med ikke at være nogen steder i huset.
• Lad dit barn være fra sit land foran dig. Et barn, der skal lade halvdelen af sig selv blive uden for hoveddøren, lærer at lade den blive der.
• Sig fordelingen højt med din partner. Aftal, hvem af jer der bærer hvad, så ingen af jer stille retter på den anden foran børnene.
• Hold fast i menneskene, ikke kun i traditionerne. Børn holder fast i slægtninge, de faktisk kender, og slipper traditioner, der ikke hænger på nogen. Et ugentligt opkald med en bedsteforælder i Danmark, der kun taler dansk, gør mere end én lang sommer om året. Det er et forslag fra min praksis og ikke et målt resultat.

Det er tilbud og ikke en målestok for, om du gør det rigtigt, og et hjem, der holder fast i 2 af de 6, fejler ikke. De forudsætter 2 forældre, der stadig kan tale om det. Hvis hver snak om børnene vender tilbage til skænderiet om at bo i udlandet, eller hvis en af jer er holdt op med at tage det op på grund af, hvordan de sidste forsøg gik, handler det ikke længere om børnene. Så er det jer 2, der har brug for et rum, og jeg tilbyder sessioner både ved fremmøde på Møntergade i København og online over video, så I selv kan vælge. Redskaberne er også de forkerte, hvis et barn har det svært på en måde, der rækker ud over sprog og tilhørsforhold, for så har barnet brug for opmærksomhed i sig selv og ikke en bedre husregel.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi tage det her med i parterapi, eller skal jeg arbejde med det alene først?

Parterapi passer, når I 2 bliver ved med at have det samme skænderi om børnene, og individuel terapi passer, når det, der gør ondt, mest handler om din egen plads i familien. Er du i tvivl, så sig, hvad der lyder nærmest, og så siger jeg, hvad jeg tror passer.

Skal børnene med til sessionerne?

Som regel ikke, for arbejdet ligger mellem de 2 voksne, der bestemmer, hvad der sker derhjemme. Jeg ser forældrene og ville sige det tydeligt, hvis jeg mente, at et barn havde brug for sit eget rum at tale i.

Hvad sker der i en første session, hvis vi 2 er uenige om børnene?

Jeg spørger jer hver især, hvad I er bange for, at jeres barn mister, og svarene er sjældent dem, nogen af jer havde ventet. Det meste af timen går med at få begge bekymringer sagt højt, uden at nogen af dem bliver diskuteret.

Kan vi gå i terapi hos dig, når vi bor i udlandet?

Ja, sessionerne kan foregå online over video, uanset hvor I bor, eller ved fremmøde i København, når I er hjemme. På dansk eller engelsk, så din partner også kan være med.

Hvor lang tid tager den slags arbejde?

Jeg vil ikke sætte et tal på det, for det, der skal på plads, er, hvordan en familie fungerer, og ikke ét problem, der skal løses. Nogle par får spørgsmålet på plads på få sessioner, andre har brug for længere tid.

Er du bekymret for at give det danske videre langt fra Danmark, tilbyder jeg psykoterapi for danskere i udlandet som et sted at tænke over den familie, du gerne vil have.

Kilder

1. Zhang, Noels, Lalonde og Salas, Self-consistency in Bicultural Persons: Dialectical Self-beliefs Mediate the Relation between Identity Integration and Self-consistency, 4 korrelationelle studier i Canada, Frontiers in Psychology, 2017
2. De Houwer, Parental language input patterns and children’s bilingual use, 1.899 familier, Applied Psycholinguistics, 2007

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.