Jeg flyttede med for min partners skyld. Hvem er jeg nu?

Hvorfor stikker ordet medfølgende så meget?

Medfølgende ægtefælle er et administrativt begreb. Det siger, hvis navn der står på kontrakten, og intet om din del af beslutningen.

Ordet placerer dig bag nogen. For et flyttefirma er det bare en kategori. For dig lyder det som en dom, og stikket er som regel et tegn på, at noget sandt er blevet navngivet dårligt. Du kom faktisk på grund af en andens arbejde, en andens land eller en andens familie. Du kom ikke som bagage, og du er ikke passager i dit eget liv, selv om overraskende mange almindelige ordninger nu opfører sig, som om du var.

Se på ugen, så bliver det konkret. Lejekontrakten, telefonabonnementet, nogle gange selve opholdstilladelsen hænger på din partners job. Banken spørger efter deres oplysninger. Det sociale liv fulgte med deres arbejdsplads. Du kan være et voksent menneske, der ledede en afdeling i Danmark, og alligevel opdage, at intet derude står i dit eget navn. Det er en særlig stille form for chok.

Hvorfor er det sværere end den flytning, jeg sagde ja til?

Du sagde ja til et land. Positionen kom bagefter, og den del spurgte ingen dig om.

Det, du sagde ja til, var en plan: byen, muligheden, to eller tre gode år, et bedre liv for familien. Det, der kom, var en tirsdag. Ingen kolleger, intet arbejde, der er dit, aftaler og leverancer og breve fra skolen, der lander hos dig, fordi det er dig, der er hjemme, og en aften, hvor du hører om en dag, du ikke var med i. Begge dele er sande, og det andet annullerede ikke det første. Den aftale, du indgik, bliver tit trukket frem i skænderier, som om den afgjorde alt, og derfor fører så mange af de snakke ingen vegne.

Den slags ordninger stivner stille. Hver måned fyldes din partners dage med mennesker og struktur, mens dine fyldes med det praktiske, der gør deres dage mulige. Ingen af jer valgte den fordeling bevidst. Det er simpelthen det, der sker, når den ene kommer med et skrivebord og den anden med en kuffert og en liste.

Hvorfor ser min partner ikke, hvor hårdt det er?

Din partner landede i en struktur, og en struktur skjuler, hvor meget arbejde resten kræver.

De går ind i et team, en rolle, en grund til at blive præsenteret for folk. Du går ind i en lejlighed. Om aftenen har de haft en dag med små menneskelige møder, og du har haft posten, så når du siger, at det er hårdt, hører de noget mildt og løseligt. Det er tit ærlig uforståenhed og ikke ligegyldighed, selv om det kan stivne til ligegyldighed, hvis det forbliver usagt længe nok. En gennemgang af forskningen i familier, der flytter med arbejdet, beskriver det, jeg ser i rummet: den medfølgende partner bærer som regel den sværeste tilpasning, og tab af faglig status og isolation går igen og igen¹. Den bygger mest på undersøgelser på ét tidspunkt, så den beskriver et mønster og ikke en årsag.

Så er der problemet med taknemmeligheden. På papiret har du et godt liv, så en klage føles utaknemmelig, og du holder den inde. Holdt inde længe nok lyder den ikke længere som en bøn, men kommer ud som skarphed om opvasken og weekenderne. Bitterhed er som regel en bøn, der aldrig blev sagt ligeud.

Er det landet, eller er det mig?

Som regel ingen af delene. Det er den position, du står i, og en position er lettere at ændre end et land eller en personlighed.

En undersøgelse af 207 medfølgende partnere fandt, at oplevet stress og isolation forklarede mest af, hvordan de havde det². Den målte på ét tidspunkt, og over 9 ud af 10 af dem, der svarede, var kvinder, så den kan ikke afgøre årsager og beskriver ikke alle. Jeg nævner den, fordi den passer med det, klienter beskriver. Folk kommer forberedt på kulturchok og bliver så slået ud af ikke at have nogen steder at være klokken 11 om formiddagen.

Det er et mere håndterligt problem, end det lyder. At lære at holde af et fremmed lands vaner er et langsomt og usikkert projekt. At få en struktur, der er din egen, og at få fordelt det huslige ærligt, er langsomt, men ikke usikkert.

Hvad hjælper, når det er mig, der fulgte med?

Behandl det som en aftale, der skal forhandles om, og ikke som en personlighed, der skal rettes. Det ændrer, hvad du beder om, og hvem du beder.

• Sig positionen højt én gang, uden en klage hæftet på. Ikke at du er ulykkelig. At alt derude går gennem din partner, og at det er en kendsgerning om ordningen og ikke en anklage.
• Skriv ugen ned. Hvem tager aftalerne, papirerne, skolen, alle de små opgaver. De fleste par bliver overraskede, og skænderiet stopper som regel, når det står på papir.
• Få én ting, der er din alene. Arbejde, studier, et kursus, et rum, noget med dit navn på og sine egne mennesker.
• Byg kontakt, der ikke går gennem din partner. Deres kolleger er et lånt socialt liv, og det går hjem med dem klokken fem.
• Sæt en dato for at se på det igen. En flytning kan gøres om og forhandles. At beslutte sammen, hvornår I ser på det igen, fjerner følelsen af, at det er permanent af sig selv.

Rådene hjælper med en ordning, I begge stadig kan tale om. De rækker ikke, hvis skævheden er blevet til kontrol: hvis penge, opholdstilladelse eller kontakten hjem bliver holdt over dig, eller hvis det at sige noget af ovenstående fast bliver mødt med straf og ikke bare skuffelse. Det er et andet emne, og det skal ses direkte i øjnene og ikke foldes ind i en snak om flytningen. Det samme gælder, hvis du har følt dig flad i måneder og ikke bare frustreret, eller hvis du ikke kan forestille dig at ville noget derude. Det ligger nærmere depression end en dårlig ordning, og små praktiske ændringer når ikke derind.

Når jeg arbejder med det her, alene med dig eller med jer begge, går meget af det første arbejde med at få positionen beskrevet præcist, uden at nogen af jer skal være skurken. Det kan foregå online på video, hvor I end bor, eller i rummet i København, når I er hjemme.

Ofte stillede spørgsmål

Er det værd at gå i terapi med, når flytningen var mit eget valg?

Ja, og netop at du selv valgte det, er tit det, der gør det svært at tale om andre steder. At have sagt ja til noget betyder ikke, at du sagde ja til, hvordan det gik.

Skal jeg komme alene, eller skal vi komme sammen?

Kom alene, hvis du først skal finde ud af, hvad du mener, før I forhandler, og kom sammen, hvis I bliver ved med at have det samme skænderi. Begge dele kan være det rigtige sted at begynde, og det er normalt at skifte.

Bliver jeg mere bitter på min partner af at tale om det?

Bitterhed letter som regel, når det, der ligger under den, bliver sagt ordentligt, og den vokser, når det ikke bliver. Målet er ikke at bygge en sag mod nogen, men at få den egentlige bøn frem.

Hvad hvis vi måske flytter igen næste år?

Så er det en grund til at begynde og ikke til at vente, for mønsteret flytter med. Den position, du står i nu, har det med at bygge sig op igen i det næste land, medmindre noget ændrer sig i den måde, I indretter jer på.

Kan sessionerne foregå online fra udlandet?

Ja, sessionerne kan foregå online på video, hvor du end bor, eller ansigt til ansigt i København, og du vælger selv. Mange medfølgende partnere sætter pris på en time om ugen på dansk, der kun handler om dem.

Er du flyttet med for din partners skyld og har mistet fodfæstet, arbejder jeg med netop det i psykoterapi for medfølgende partnere i udlandet.

Kilder

1. Filipič Sterle, M., Fontaine, J. R. J., De Mol, J. og Verhofstadt, L. L., Expatriate family adjustment: an overview of empirical evidence on challenges and resources, Frontiers in Psychology, 2018
2. Herrmann Aegerter, K., Meyer, A. H., Gaab, J. og Ooi, Y. P., Expatriation stressors and the well-being of accompanying partners: a commonality analysis approach, Frontiers in Psychology, 2025

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.