Hvorfor er hverdagen i udlandet så hård for mig?

Hvorfor tager en almindelig dag så meget ud af mig?

Anstrengelsen ligger ikke i de store ting, du forberedte dig på. Den ligger i de almindelige, ingen advarede dig om. Du vidste, at flytningen ville være krævende. Du vidste ikke, at brevet fra kommunen, aftalen, der skal bookes i et system, du ikke kan læse, og butikken, der lukker tidligere, end du bliver ved med at huske, ville fylde så meget.

Derhjemme kørte det meste af din uge på genkendelse. Du vidste, hvordan tingene fungerede, og det gjorde alle omkring dig, og den viden kostede dig ingenting. Ude kører en stor del af ugen på oversættelse i stedet, og oversættelse bliver ikke billigere, fordi opgaven er lille. Om aftenen har trætheden ingen tydelig årsag, og det er netop det, der får dig til at mistænke, at årsagen er dig.

Det er også derfor, du kan se på dit liv, være enig i, at det er godt, og alligevel komme hjem uden noget tilbage. Blandt 443 internationale studerende i Tyskland hang højere stress ved at leve i en fremmed kultur sammen med flere vanskeligheder med at regulere følelser og mindre af den mestring, der trækker på mening¹. Alt blev målt på ét tidspunkt, så undersøgelsen kan ikke vise, hvad der fører til hvad. Det, jeg tager med, er enkelt: prisen ligger ikke kun i opgaverne. Den ligger i at holde sig selv i ro, mens man løser dem.

Er det landet, eller er det mig?

Du får ikke et rent svar, og spørgsmålet bliver mere nyttigt, når du holder op med at prøve at afgøre det. 3 forskellige ting er som regel blandet sammen, og kun én af dem er din at flytte.

• Det, der hører til stedet. Meget socialt liv foregår i grupper, der blev dannet længe før du kom, og som ikke har nogen synlig dør. Varmen findes, men den kommer måske senere eller anderledes, end du er vant til hjemmefra.
• Det, der hører til flytningen. Enhver flytning fjerner de strukturer, der bar dit sociale liv uden din hjælp: kollegerne, der blev til venner, familien tæt på, de tilfældige møder et sted, du kendte udenad.
• Det, der hører til dig. Din egen historie afgør, hvad du gør, når du har brug for noget, og ingen tilbyder det. Nogle spørger. Nogle trækker sig og kalder det selvstændighed. Hvilket af de 2 du gør derude, er værd at vide.

Et år brugt på at afgøre, om landet har skylden, efterlader som regel det tredje punkt urørt, og det tredje punkt er det, der kan flytte sig.

Hvorfor holder sproget mig i kanten af tingene?

Du kan klare dig fint på engelsk eller landets sprog hele dagen og stadig mangle det lag, hvor mennesker kommer tæt på hinanden. Kolleger skifter sprog for din skyld, generøst, og snakken ændrer sig, mens de gør det. Vittigheder bliver forklaret. Den hurtige, associative snak, som venskaber faktisk bygges af, bliver flad i oversættelsen, og du ender med at blive behandlet godt og ikke helt at være med.

Det er også derfor, dansk kan blive så vigtigt derude. Ikke fordi du ikke kan klare dig uden, men fordi det er det sprog, hvor du ikke skal anstrenge dig for at være dig selv. Mange, jeg arbejder med, mærker en lettelse i kroppen, når de taler dansk med nogen, en skulder, der falder ned, som de ikke vidste var løftet.

Hvorfor føler jeg mig utaknemmelig over at synes, det er svært?

Fordi du har taget vanskeligheden som et argument imod dit eget valg, og det er den ikke. Du valgte det her. Måske var det dig, der pressede på. At sige højt, at det er svært, føles som at trække valget tilbage, så du holder det for dig selv, og det at holde det for dig selv bliver en del af vægten.

Det, der slider mennesker ned, er sjældent fraværet af tilhørsforhold. Det er 2 tilhørsforhold, der begge har krav på en. I en undersøgelse af 131 portugisiske indvandrere i Luxembourg, der var kommet som unge voksne og nu var over 40, hang tilknytning til det nye land sammen med lidt mindre ensomhed, mens en konfliktfyldt dobbelt kulturel identitet hang sammen med mere². Stikprøven var lille og dækker kun én gruppe. Det, jeg ser i mit eget rum, peger samme vej. De, der kæmper længst, er ikke dem, der intet føler for landet, de bor i. Det er dem, der bærer 2 liv og undskylder for begge.

Hvad hjælper, når vanskeligheden ikke letter?

Begynd med den del, der er din at flytte, og vær ærlig om, hvilken del det er.

• Skil det administrative fra det, der betyder noget. Ryd den praktiske bunke på én eftermiddag, og læg så mærke til, hvor meget af tyngden der var papirarbejde forklædt som en livsbeslutning.
• Sæt én ting, du er god til, i spil derude. Ikke en ny hobby. Noget, du var dygtig til før, gjort der, foran andre. Kompetence er måden, du bliver synlig igen på.
• Sig det ligeud til en, der bor der. En anden udlænding genkender det på 2 sætninger. En ven i Danmark vil prøve at tale dig fra det, og så holder du op med at fortælle det.
• Lær sproget for dybdens skyld, ikke for pligtens. Lært for at bevise noget bliver det et ekstra job. Lært for at høre, hvordan folk egentlig er, giver det noget igen.
• Hold op med at revidere din taknemmelighed. Vanskeligheden og det gode valg kan stå side om side. Du behøver ikke afgøre, hvilken af dem der er sand, før du må synes, det er svært.

Der er situationer, de skridt ikke når frem til, og det er værd at sige hvilke. Hvis fladheden er holdt op med at lette, hvis du har opgivet at ville ting, du plejede at ville, hvis din partner bærer stemningen i hjemmet, eller hvis du stille er holdt op med at lægge planer, så er problemet ikke længere papirerne, og at arbejde med det alene vil næppe flytte det. Så gør det mere at sætte sig ned med nogen end endnu et år med at klare sig. Jeg tilbyder sessioner online over video, uanset hvor du bor, og ved fremmøde på Møntergade i København, når du er hjemme, og du vælger selv. Læs mere om psykoterapi for danskere i udlandet.

Ofte stillede spørgsmål

Er det værd at gå i terapi, eller skal jeg give det mere tid?

Tid hjælper med det praktiske og gør meget lidt ved den del, der er begyndt at føles som en dom over dig. Er du begyndt at forklare vanskeligheden med, at der er noget galt med dig, er det den del, der er værd at tage med i en session.

Forstår en terapeut i København, hvordan det er at bo derude?

Det, der betyder mest, er, om terapeuten arbejder med det ofte nok til at kende formen. Jeg arbejder hver uge med mennesker, der lever mellem 2 lande, og mønstret er genkendeligt, selv når landene er forskellige.

Skal jeg tale om min barndom?

Nej, og vi går der ikke hen, medmindre noget i nutiden bliver ved med at pege den vej. Ofte har flytningen fjernet støtte, der dækkede over noget ældre, og det bliver tydeligt uden at skulle graves frem.

Kan terapi hjælpe, hvis jeg ikke ved, om jeg bliver eller tager hjem?

Ja, og at være i tvivl er en rimelig ting at tage med. Arbejdet skiller det, du faktisk vil, fra det, det nuværende pres fortæller dig, og det gør ofte beslutningen klarere frem for at skynde på den.

Kan sessionerne foregå online, når jeg bor i udlandet?

Ja, sessionerne kan foregå online over video, uanset hvor du bor, eller ved fremmøde i København, når du er i Danmark. På dansk, så du kan tale det sprog, dine følelser bor i.

Hvis hverdagen derude føles hårdere, end den burde, er psykoterapi for danskere i udlandet stedet, hvor jeg hjælper dig med at forstå hvorfor, og hvad der kan lette den.

Kilder

1. Soufi Amlashi og Forstmeier, The relationship of acculturative stress with meaning in life through the mediating role of difficulties in emotion regulation and meaning-centered coping style among international students in Germany, 443 studerende, tværsnitsstudie, Frontiers in Psychology, 2025
2. Albert, Perceived loneliness and the role of cultural and intergenerational belonging: the case of Portuguese first-generation immigrants in Luxembourg, 131 deltagere, European Journal of Ageing, 2021

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.