Hvorfor gør det ondt at være flyttet for kærligheden?

Hvorfor gør det mere ondt at være flyttet for kærligheden, end jeg havde regnet med?

Fordi flytningen tog dit arbejde, dine venskaber og din almindelige kompetence på én gang og overlod det til forholdet at erstatte det hele.

• Kompetencen ryger først. Ting, du plejede at gøre uden at tænke, kræver nu en ordbog, en blanket og en anden til at hjælpe dig.
• Omgangskredsen skrumper til ét menneske. Din partner bliver tolk, guide og den eneste voksne, der kender din historie.
• Det gamle liv kører videre uden dig. Vennerne i Danmark lever videre, og du hører om det på afstand og bagefter.

Hver af dem kan bæres alene. Når de kommer inden for de samme få uger, tager de den grund væk, man står på, mens flytningen stadig bliver fortalt til alle derhjemme som en god nyhed. Afstanden mellem, hvordan det ser ud udefra, og hvordan det føles indefra, er dér, hvor det meste af det svære, jeg ser, begynder.

Hvorfor kan jeg ikke sige noget af det til min partner?

Fordi du valgte flytningen, og at sige, at den gør ondt, lyder som at sige, at du valgte forkert.

Du begynder på sætningen ved aftensmaden en torsdag. Du når til at sige, at ugen var hård, brystet strammer, før næste led kommer, og så hører du dig selv tilføje, at du godt ved, at det var din idé. Den anden halvdel var ikke planlagt. Den kom for at tage vægten ud af den første, så intet af det, du sagde, kunne forveksles med en klage over den, der sidder over for dig. Din partner er enig i, at det må være hårdt, tallerknerne kommer i opvaskeren, og det, du ville sige, er stadig inde i dig.

Det, der holder det fast, er, at taknemmeligheden er ægte. Du ville det her, du ville vælge dem igen, og du fører samtidig et regnskab over prisen, som ingen har set. Efter min erfaring betyder det mere, hvad et offer er til for, end hvor stort det er: Noget, der blev givet op for at bevæge sig mod noget godt, sidder bedre i et menneske end det samme givet op for at undgå et skænderi. Og når ofret ikke bliver set, følger fortrydelsen efter. I en undersøgelse, hvor unge hollandske par registrerede deres hverdag i 8 dage, var det sådan, at på dage, hvor nogen havde givet noget op og følt mindre støtte fra deres partner, dukkede der mere fortrydelse op dagen efter¹. Undersøgelsen fulgte ikke mennesker, der var flyttet land, og den var ikke et eksperiment, så tag den som en retning og ikke en måling af jeres hjem. Retningen er, at en pris, der bliver betalt i stilhed for husfredens skyld, ikke forbliver stille.

Er det sorg eller bitterhed?

Sorg handler om, hvad flytningen kostede dig, og bitterhed handler om, hvem du holder ansvarlig. De kommer i den samme uge, og derfor er de svære at skelne indefra.

• Sorgen har en genstand. En gade, en jobtitel, et sprog, du var sjov på.
• Bitterheden har en adresse. Den har brug for, at nogen har gjort det her mod dig, og den eneste kandidat står i køkkenet.
• Sorg, ingen hører, leder efter et sted at gå hen. Et tab, ingen anerkender, forbliver ikke et tab. Efter min erfaring vender det tilbage som en anklage mod den, der vandt ved det.

Hvorfor går min partner i forsvar, når jeg tager det op?

Fordi det, der når frem til dem, er en dom over flytningen, og flytningen var også deres hjemkomst.

Deres egen tilpasning blev aldrig sat på prøve. De beholdt sproget, familien og arbejdet, så intet i deres uge løber parallelt med din vanskelighed. Du siger, at landet er hårdt, og det, der når frem i den anden ende, er, at deres folk er hårde, og de svarer på den sætning, de hørte, i stedet for den, du sagde. Så kommer forslagene, som både er et forsøg på at hjælpe og en måde at få snakken til at holde op med at gøre ondt.

Jeg ville ikke læse din partner som afvisende med vilje. At have det godt i et nyt land og at fungere godt i det er 2 forskellige ting, og de hviler ikke på det samme. I en klassisk sammenligning af mennesker, der boede i et fremmed land, hang det at have det godt sammen med social støtte, sociale vanskeligheder og hvor meget af livet, der var forandret på én gang, mens det at fungere hang sammen med, hvor længe man havde boet der, hvor fjern kulturen var, og hvor meget man omgikkes de lokale². Din partner har haft det sidste siden fødslen og har ingen fornemmelse af det første. Det gør ikke byrden lige. I en flytning som jeres ligger det meste af tilpasningen hos den ene af jer, og at sige det højt er ikke en anklage.

Hvordan forhindrer jeg, at flytningen koster os forholdet?

Sig, hvad flytningen kostede, som en kendsgerning om dig, og hold det adskilt fra spørgsmålet om, hvorvidt den var en fejl.

• Nævn tabet og ikke landet. At du er holdt op med at være god til ting, lander dér, hvor en klage over landet aldrig gør.
• Giv snakken en begyndelse og en slutning. En vanskelighed med en ende holder op med at være vejret i huset.
• Bed om én ting om ugen, der kun er din. Noget, du er dygtig til, og som din partner ikke har nogen rolle i.
• Hold op med at prøve beslutningen igen og igen. Slip spørgsmålet om, hvorvidt flytningen var rigtig, og hold fast i spørgsmålet om, hvad den kræver nu.
• Sig, hvad du vil have, at din partner gør med det. At blive hørt og at blive hjulpet er 2 forskellige ønsker, og kun det ene bliver opfyldt ved et tilfælde.

Jeg giver dem som udgangspunkter og ikke som en rækkefølge, og en uge, hvor ét af dem sker, er ikke en mislykket uge. De holder op med at virke, hvis flytningen står i stedet for en beslutning, ingen af jer har sagt højt, fordi den ene af jer i al stilhed stadig har tænkt sig at flytte hjem til Danmark. Ingen bedre snak om landet afgør det, og det hører hjemme på bordet først. De er heller ikke nok, hvis det tunge humør er holdt helt op med at lette og har bredt sig langt ud over flytningen, for så er det dig og ikke husets indretning, der har brug for opmærksomhed.

Bliver hver udgave af det her til et forsvar for landet, eller er den ene af jer holdt op med at tage det op på grund af, hvordan de sidste 3 forsøg gik, er parterapi for danskere i udlandet bygget til netop det sted: flytningen undersøgt som noget, der skete for jer begge, uden at nogen af jer står under anklage. Jeg arbejder på dansk, online over video dér, hvor I bor, og ansigt til ansigt i København, når I er hjemme, og I vælger selv. Det gratis afklarende opkald på 30 minutter er en god måde at finde ud af, om det passer, før du booker en session.

Ofte stillede spørgsmål

Hjælper terapi, hvis kun den ene af os vil komme?

Ja, og når én arbejder med det alene, ændrer det, hvad den anden reagerer på. Jeg vil hellere begynde med den, der har lyst, end vente på en enighed, der måske aldrig kommer.

Er det parterapi, eller er det noget, jeg skal arbejde med alene?

Parterapi passer, når prisen for flytningen bliver ved med at blive til det samme skænderi, og individuel terapi passer, når sorgen er din at bære, og du vil have et sted at lægge den. Sig i den første session, hvad der lyder mest som dig, så siger jeg, hvad jeg tror, der passer.

Hvad sker der i en første session om en flytning som denne?

Jeg spørger, hvad flytningen tog, og hvad den gav, i den rækkefølge, og jeg spørger jer begge om det samme. Det meste af timen går med at få tabene sagt højt, uden at beslutningen kommer for retten.

Vil terapi skubbe mig mod at blive eller mod at flytte hjem?

Ingen af delene, og det er værd at spørge enhver terapeut om, før du booker. Mit arbejde er at få spørgsmålet ordentligt beskrevet, så du, uanset hvilken vej det går, har besluttet det og ikke bare er gledet ind i det.

Hvad hvis jeg ikke er sikker på, at det er forholdet, der er problemet?

Den usikkerhed er en rimelig ting at tage med og ikke noget, der skal afgøres først. En del af det tidlige arbejde er at skelne mellem, hvad flytningen kostede, og hvad forholdet gør, og det skiller sig lettere ad højt end alene.

Flyttede du ud for kærligheden, og er prisen ved at indhente dig, har jeg bygget psykoterapi for medfølgende partnere i udlandet til netop den oplevelse.

Kilder

1. Righetti, F. og Visserman, M., I gave too much: low self-esteem and the regret of sacrifices, Social Psychological and Personality Science, 2018
2. Ward, C. og Kennedy, A., Where is the culture in cross-cultural transition? Comparative studies of sojourner adjustment, Journal of Cross-Cultural Psychology, 1993

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.