Husker jeg forkert, eller ændrer historien sig?

Hvad er gaslighting i et parforhold?

Gaslighting er et gentaget mønster af psykisk vold, som nedbryder din tillid til din egen hukommelse, opfattelse og dømmekraft. Din beretning om en aften bliver rettet. Din følelse omkring den bliver forklaret tilbage til dig som en overreaktion. Når det er sket tilstrækkelig mange gange, tjekker du din version med din partner, før du selv tør stole på den, og det er den vane, der bliver siddende.

Ordet kommer fra skuespillet Gas Light af Patrick Hamilton, hvor en mand ændrer lyset i huset og fortæller sin kone, at hun bilder sig ændringen ind. Det, der gør det virkelige mønster så svært at beskrive, er, at hver enkelt episode lyder ubetydelig, i samme øjeblik man siger den højt. Den beretning, du giver, overbeviser ingen, og med tiden holder den op med at overbevise dig selv.

Mønsteret har også brug for noget at læne sig op ad¹. Når jeg læser forskningen, virker det der, hvor den ene kan trække på en eksisterende forestilling om, at den anden er upålidelig, følelsesladet eller ustabil, og derfor giver det mening at se det som et forhold mellem mennesker og ikke kun som en personlighed. Det har en helt praktisk side. Har din partner styr på økonomien, boligen og den fælles omgangskreds, mens dine egne venner er gledet i baggrunden, er der mindre at holde din version op imod, og en beretning, som ingen andre var vidne til, bliver tyndere, jo længere du bærer den alene.

Hvordan ved jeg, om det er gaslighting og ikke bare uenighed?

Se efter gentagelse og retning: Rettelsen lander det samme sted hver gang, og du går derfra og tvivler på dig selv frem for på sagen. Meget af det, der bliver kaldt gaslighting, er to mennesker, der husker forskelligt, og det siger jeg ligeud til de klienter, der spørger. Hukommelsen er ikke en optagelse. Vildledende oplysninger efter en hændelse ændrer, hvad folk tror, de så, og på tværs af en række forsøg endte omkring 30 procent af deltagerne i gennemsnit med en delvis eller fuld falsk erindring². Din partner kan tage fejl, være helt sikker og alligevel ikke gøre noget mod dig.

• „Det er ikke det, jeg sagde.“ En erindring, der har lagt sig anderledes end din, og til fordel for den anden, sådan som din har lagt sig til din fordel.
• Uenighed om din fortolkning. Ubehageligt, nogle gange rasende irriterende, og helt almindeligt.
• Et dårligt forsvar. Et dårligt forsvar er stadig et forsvar, og det er ikke rettet mod din dømmekraft.
• At holde fast i en version, man tror på. At afvise en beretning, man mener er forkert, er uenighed, også når det er en selv, der tager fejl.

Ét skænderi om, hvad der skete, er uenighed. Et år af dem, hvorefter du er holdt op med at stole på dig selv, er noget andet. Spørgsmålene her er hjælp til at forstå og ikke en dom, og hvor billedet forbliver uklart, er det værd at se på det sammen med en, der står uden for forholdet.

Hvordan ser gaslighting ud mellem to mennesker?

Ingen enkelt løgn og intet enkelt dårligt skænderi definerer det. Det, jeg lytter efter, er gentagelse med en retning, og de beretninger, jeg hører, har en genkendelig rækkefølge.

• En intens start. Masser af opmærksomhed, kærlighed og store planer, meget tidligt.
• Tvivl pakket ind som omsorg. Bemærkninger, der sætter spørgsmålstegn ved dit greb om virkeligheden, kommer som bekymring for dig.
• Ord, der holder op med at lyde som fornærmelser. „Skør“ og „dum“, brugt så ofte, at de bliver til oplysninger om dig.
• Skylden først, detaljerne bagefter. Du får skylden for noget, du ikke har gjort, og du forhandler om fakta i stedet for at lægge mærke til trækket.
• Varme og vrede uden system. Vilkårene i forholdet falder aldrig på plads, så du bliver ved med at tjekke, hvor du står.

Begge halvdele lever i den samme time. Du ved, hvad der blev sagt, og du ville alligevel helst have, at nogen andre bekræftede det, før du siger det højt.

Kan man gaslighte uden at mene det?

Noget af det er bevidst, noget er ikke, og virkningen på dig er virkelig i begge tilfælde. Hensigten kan ikke ses i adfærden, så jeg holder den som et åbent spørgsmål og ikke som en dom over din partner. Noget af det, jeg møder, er vane: en, der ikke kan holde ud at tage fejl, omskriver beretningen om en aften uden nogensinde at have besluttet det. Noget af det er valgt, varme og rettelser skiftes, så et andet menneske forbliver usikker på sig selv, og det er et andet problem med et andet svar.

Det, hensigten ændrer, er den reparation, der er mulig, ikke den pris, der allerede er betalt. Du behøver altså ikke afgøre det, før du beder om hjælp, og de færreste kan afgøre det indefra. Læg i stedet mærke til, hvad der sker med dig i timen efter en af de snakke. Det er sjældent din erindring om aftenen, der er blevet skadet. Det, der er forsvundet, er din tilladelse til at stole på den.

Hvordan får jeg tilliden til mig selv tilbage?

Få en beretning om det, der skete, fra et sted uden for forholdet, og beskriv så adfærden uden at sætte et ord som gaslighting på. Mønsteret virker ved at gøre dig afhængig af én kilde, så den første reparation er en kilde mere.

• Få et blik udefra. En ven, en søster eller bror, en terapeut, noget nedskrevet, i den rækkefølge, de er til rådighed.
• Før en enkel optegnelse i en måned. Datoen, hvad der blev sagt, og hvad du følte bagefter, opbevaret et sted, din partner ikke har adgang til. Måneden er mit forslag og ikke en klinisk grænse.
• Læs den igennem. En række helt almindelige skænderier er også værd at kende til, og et mønster viser sig som et mønster.
• Beskriv adfærden. „Når jeg tager det op, siger du, at jeg bilder mig det ind“ er sværere at afvise end ordet gaslighting, som er en alvorlig anklage, hvis du tager fejl.
• Afslut en snak, der benægter din oplevelse. Sig, at du ikke fortsætter, mens din oplevelse bliver benægtet eller vendt mod dig, og gå.
• Vælg den hjælp, der passer. Kan I stadig høre hinanden, er parterapi den direkte vej. Er dit eget fodfæste væk, kommer individuelle sessioner først, og spørgsmålet om forholdet må vente.

Skridtene her forudsætter, at I stadig kan tale sammen, og artiklen er det forkerte redskab, når det ikke længere er muligt: når ethvert forsøg på at beskrive adfærden bliver vendt mod dig, når dine penge, din telefon, dine venskaber eller dine bevægelser bliver styret for dig, eller når det, du mærker i rummet, er frygt og ikke frustration. At læse om mønsteret ændrer ikke noget af det. Arbejdet der er individuelt, det begynder med dit eget fodfæste og ikke med forholdet, og hvad du derefter gør med forholdet, bestemmer du selv i dit eget tempo. Læs mere om psykoterapi i København.

Spørgsmålet om hensigt er det, der forbliver åbent længst, og det bliver tydeligt til sidst og ikke først. At begynde arbejdet uden et svar på det er den almindelige vej ind.

Ofte stillede spørgsmål

Afgør en terapeut, hvem der taler sandt?

Nej, og det siger jeg tidligt, fordi håbet om, at jeg vil afgøre det, er en del af det, der får folk til at komme. Det, jeg arbejder med i stedet, er, hvordan du er kommet til at have brug for en dom udefra, før du kunne stole på din egen beretning.

Er parterapi det rette sted at tage det hen?

Det virker, hvor I begge stadig kan høre hinanden, og ingen af jer er bange. Er mønsteret gået længere end det, er individuelle sessioner det rigtige første skridt, og det siger jeg i stedet for at køre parterapien alligevel.

Jeg er bange for, at en terapeut vil tro, jeg bilder mig det ind. Hvad så?

Tag den bekymring med til den første session, for frygten for ikke at blive troet er en del af det, mønsteret skaber. Jeg arbejder med det, adfærden har gjort ved dig, og det kræver ikke, at jeg skal godkende din hukommelse.

Hvad indebærer det individuelle arbejde med det her?

Først at genopbygge den almindelige tillid til små vurderinger, og så at se på, hvordan en andens beretning kom til at føles mere pålidelig end din egen. Spørgsmålet om, hvad du vil med forholdet, kan besvares, når det fodfæste er tilbage.

Skal jeg vente, til jeg er sikker, før jeg booker?

At vente på sikkerhed forlænger problemet, for det er netop tvivlen, arbejdet er til for. Én session eller et gratis opkald på 30 minutter er nok til at finde ud af, om det her er det rette sted.

Hvis du begynder at tvivle på din egen hukommelse, kan du få fodfæste igen i terapi efter narcissistisk misbrug, hvor jeg hjælper dig med at stole på det, du mærker.

Kilder

1. The sociology of gaslighting, American Sociological Review, 2019
2. Planting misinformation in the human mind: a 30-year investigation of the malleability of memory, Learning and Memory, 2005

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.