Hvorfor bliver jeg en anden, når vi skændes?

Hvad er et tilknytningsmønster?

Et tilknytningsmønster er en indlært forventning om, hvad der sker, når du har brug for nogen. Det virker som en refleks i det halve sekund, før du siger noget, hvor kroppen allerede har afgjort, om det kan betale sig at række ud. Tilknytning i John Bowlbys forstand handler om, hvad du gør med behovet, og ikke om, hvor stort det er.

• Det opstår i små øjeblikke. Du var ked af det, du rakte ud efter nogen, og de kom, eller de kom ikke, eller de kom nogle gange.
• Det bliver en indre model. Ud fra de øjeblikke bygger du en forventning om, hvad andre gør med dine behov.
• Det har to dimensioner. Hvor meget du frygter at blive forladt, og hvor ubehageligt det er for dig at være afhængig af nogen.

Jeg læser de utrygge mønstre som tilpasninger: Noget tidligt var upålideligt eller skræmmende, og mønstret var den bedste løsning for et barn uden andre muligheder. Det er mit kliniske syn og ikke et forskningsresultat, og det gælder begge veje. En svær begyndelse er et udgangspunkt, og den afgør intet om, hvad du kan sammen med et andet menneske i dag.

Hvad gør hvert mønster, når presset stiger?

Hvert af de fire mønstre er et forskelligt træk i det øjeblik, et forhold føles usikkert. Ingen er en undgående. Folk handler undgående, med bestemte mennesker og under et bestemt pres.

• Tryg. Du regner med, at det vil gå nogenlunde godt at sige, hvad der er galt, så du siger det tidligere og mere ligeud, og du kommer hurtigere tilbage efter et skænderi.
• Ængstelig. Et kortere svar eller en vendt ryg sætter dig i alarmberedskab, og du forfølger: Du spørger igen, og du vil have det afklaret i aften.
• Undgående. Det kostede dig noget tidligt at have brug for nogen, så du bliver stille, skifter emne, bliver fornuftig eller går ud af rummet.
• Frygtsomt undgående. Du længes efter nærhed og forventer, at den gør ondt, så du går ind og trækker dig igen, nogle gange inden for den samme snak.

Undgåelse bliver læst som ligegyldighed, og sådan bliver den læst fra den anden side næsten hver gang. Mit kliniske syn er nærmest det modsatte: Følelsen er for meget og ikke for lidt, og at blive flad er måden at håndtere den på. Læs mere om terapi for undgående tilknytning.

Hvad sker der, når to mønstre mødes i et skænderi?

Den ene af jer mærker afstanden og rykker nærmere. Den anden mærker presset og rykker væk. Hvert træk bliver grunden til det næste. I aflæser begge situationen korrekt og drager den forkerte konklusion.

Den, der rykker nærmere, har ret i, at kontakten er brudt, og tager fejl i, at det betyder, at de ikke længere er ønsket. Så de spørger igen, lidt hårdere, og spørgsmålet er netop det, den anden allerede drukner i: hjertet op, kæben stram, intet inden for rækkevidde at sige. At blive stille er det eneste træk, der stadig virker, og det lander hos den første som en dom og ikke som et menneske, der er løbet tør. To rimelige træk gør hinanden værre, hurtigere for hver runde, og i tredje runde skændes ingen af jer længere om det, I begyndte med.

Efter min erfaring siger dit eget mønster mere om, hvordan du selv har det i forholdet, end om hvordan din partner har det, og det lægger arbejdet tættere på dig selv, end de fleste par regner med, når de kommer. Mange ængstelige og undgående mennesker er i gode forhold, så et mønster er ingen spådom. Det, jeg ser, er, at byrden i den her løkke ligger skævt, og at den partner, der rækker mest ud, også er den, der reparerer mest.

Kan dit tilknytningsmønster ændre sig?

Det ændrer sig delvist, langsomt og mere i voksenlivet, end den populære udgave vil have det til.

Det bedste bud på, hvor meget der følger med fra begyndelsen, er en sammenhæng på omkring 0,39 mellem tryghed som 1-årig og tryghed senere i livet¹, og forfatteren kalder den moderat: virkelig, men langt fra en skæbne. Stabiliteten stiger også med alderen. Over cirka 10 år ligger tallet nær 0,30 i barndommen mod omkring 0,50 i voksenlivet², så et voksent mønster sidder fastere end et barns og er stadig et stykke fra fastlåst.

Det, der flytter det, er livets almindelige vægt: et brud, at blive forælder, lange perioder med konflikt eller med støtte, den betydning, du kommer til at give det, der skete for dig, og terapi². Én god snak flytter det ikke. Et år, hvor du bliver mødt anderledes, gør mere, og ingen kan sige dig på forhånd hvor meget.

Hvad kan et tilknytningsmønster ikke fortælle dig?

Det beskriver en tendens og afsiger ingen dom over dig, din partner eller forholdet.

• En test er en selvrapport. Den måler, hvordan du tror, du opfører dig, og det er ikke det samme som, hvordan du opfører dig, når det gælder. Den er en hjælp til forståelse og ikke et mål for dig.
• Et mønster er ingen diagnose. I sig selv har det ingen klinisk betydning.
• Et mønster undskylder intet. At forstå, hvorfor nogen trækker sig, forklarer adfærden og lader prisen for den anden ligge præcis, hvor den lå.
• Et mønster er en dårlig etiket. Brugt i et skænderi bliver det et våben, og man griber efter det, når man er mindst i stand til at være fair.
• Du kan ikke tildele et udefra. Et mønster, du har besluttet, at din partner har, er din teori om dem, og det er værd at sige højt.
• Det er ikke bygget med alle i tankerne. Om mønstrene ser ens ud for mennesker, der er vokset op uden for Europa og Nordamerika, er ikke afklaret, og det hører hjemme i terapirummet, hvis det gælder dig eller din partner.

Hvordan ændrer du det, dit mønster gør?

Sæt tempoet så meget ned, at I hver især kan se jeres eget første træk.

• Hold øje med det første træk. Notér i en uge, om du går mod den anden eller væk i sekunderne, før et skænderi begynder.
• Skriv det ned. Tre eller fire notater fortæller dig noget om dig, det her forhold og den her måned, som ingen kategori kan.
• Beskriv, og sæt ikke etiketter på. Sig, hvad der lige skete mellem jer, og hold navnene på mønstrene ude af rummet, mens I er vrede.
• Hvis du forfølger, så træd et skridt tilbage. Når den forfølgende partner træder tilbage, ser jeg den stille trække vejret og sige mere, og det virker sjældent første gang.
• Hvis du trækker dig, så sig én sætning. Sæt ord på, hvad der sker i dig, før du bliver stille eller går, og sig, hvornår du kommer tilbage.
• Se på belastningen omkring jer. Et nyt job, et lille barn eller et liv uden de venner og den familie, der plejede at tage noget af presset, kan få et håndterbart mønster til at se ekstremt ud, uden at noget andet har ændret sig.

At se sit eget træk, mens man laver det, er sværere, end det lyder her. Skridtene er ikke nok, når løkken kører hurtigere, end nogen af jer kan følge med, når den ene bærer det meste af reparationen og er holdt op med at sige det, eller når det, der ligner et mønster mellem jer, viser sig at være noget ældre i den ene af jer, som forholdet bliver ved med at ramme. Det, der står åbent et stykke tid, er, hvor meget der hører til jer to, og hvor meget hver af jer har haft med. Det er bedre at tage det langsomt end at afgøre det tidligt. Læs mere om parterapi i København, eller book en session eller det gratis afklarende opkald på 30 minutter.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg tage tilknytningssproget med i terapien eller lade det blive hjemme?

Tag det med, og regn med, at en terapeut skiller det ad sammen med dig frem for at bekræfte det. Sproget er nyttigt til at beskrive et mønster og dårligt til at afgøre, hvem der har skylden.

Passer parterapi eller individuel terapi bedst til det her?

Parterapi er den mest direkte vej, når mønstret især viser sig mellem jer, og individuel psykoterapi passer bedre, når det også går igen i venskaber og på arbejdet. Nogle gør det ene og så det andet, og du behøver ikke vælge rigtigt, før du begynder.

Hvad gør en terapeut egentlig med vores mønster?

Terapeuten sætter tempoet ned i et velkendt forløb i rummet og spørger hver af jer, hvad der skete i sekunderne, før I reagerede. Det meste af arbejdet ligger i de sekunder og ikke i det skænderi, I kom ind med.

Skal jeg kende mit tilknytningsmønster, før jeg begynder i terapi?

Nej, og at komme med en etiket kan gøre de første sessioner snævrere, end det hjælper. Det, du gjorde i de sidste tre skænderier, er mere nyttigt for en terapeut end navnet på en kategori.

Hvordan ved jeg, om arbejdet virker?

Det første tegn er, at du fanger dit eget træk lidt tidligere, før du er færdig med at lave det. At skænderierne slutter hurtigere, frem for at de aldrig begynder, er det mere realistiske tegn.

Når du bliver en anden under et skænderi, er det ofte din tilknytning, der tager over, og det kan vi udforske sammen i tilknytningsterapi i København.

Kilder

1. Fraley, Attachment stability from infancy to adulthood: meta-analysis and dynamic modeling of developmental mechanisms, Personality and Social Psychology Review, 2002
2. Fraley and Hudson, The development of attachment styles, in Personality Development Across the Lifespan, 2017

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.