Hvorfor er min partner skiftevis varm og kold?

Hvordan ser det ud, når en partner er varm og kold?

Varm og kold kører som et forløb, og trinene kommer i nogenlunde samme rækkefølge hver gang. Tirsdag var din partner varm. Torsdag er svarene korte, skulderen vender væk, telefonen bliver interessant, og en dag eller to senere er varmen tilbage, som om intet var blevet koldt. Indefra føles det som vejr. Udefra har det en form.

• Noget lille sker. En bemærkning, en ændret plan, en telefon, der bliver taget op midt i en sætning.
• Den ene rykker nærmere. Du mærker afstanden og stiller et spørgsmål, så et bedre spørgsmål, og så vil du tale om det nu.
• Den anden rykker væk. Din partner mærker presset og svarer kortere, finder en opgave, der pludselig skal løses, eller går ud af rummet.
• Den første skruer op. Tilbagetrækningen ligner et bevis på, at noget er helt galt, så at spørge hårdere føles som det eneste ansvarlige, der er tilbage.
• Den anden går længere væk. Nu oversvømmet lukker din partner ned, og den kolde periode begynder.
• Tøbruddet kommer uden forklaring. Presset letter, din partner mærker hengivenheden igen, og ikke ét af dine spørgsmål er blevet besvaret.

Den varme fase er det, din partner har at give, når presset falder. Derfor kommer den uden den snak, du ønskede dig, og derfor venter du forgæves, hvis du læser den som en undskyldning.

Hvorfor gør jagten det værre?

Over et vist niveau af uro mister din partner adgangen til netop det, du beder om. Frygten for at miste dig kommer først, og i kroppen lander den som et strammende bryst, varme i ansigtet og et hjerte, de kan høre. Tænkningen kommer sidst og dårligt. I den tilstand kan ingen holde et smertefuldt emne og samtidig være ærlig om det, så det, der kommer tilbage, er den korteste sætning, der får øjeblikket til at slutte.

Så din side af det: Tilbagetrækningen ligner et tegn på, at noget er alvorligt galt, og det får ét forsøg mere til at føles som det eneste ansvarlige. Parforskere kalder mønstret krav og tilbagetrækning, og det er blevet iagttaget direkte og ikke kun selvrapporteret¹. Par, der viste mere af det i en optaget uenighed, havde lavere tilfredshed med forholdet og sexlivet på det tidspunkt, og deres tilfredshed med forholdet faldt det følgende år. Køn gjorde ingen forskel, og virkningerne var små, så mønstret forklarer kun en del af billedet. Det holder også ved: I et langt studie af gifte par over 13 år forblev bebrejdelse, pres og tilbagetrækning stabile, mens undgåelse steg². De par var for det meste veluddannede, forholdsvis velstillede og fundet i én amerikansk region, så resultatet viser mønstret holde ved hos par som dem og ikke hos alle.

Du kan ikke berolige nogen til at være tilgængelig. Det, du kan, er at gøre det billigere at være tilgængelig, og det går langsommere og holder bedre.

Gør din partner det med vilje?

Ikke som en plan, i det meste af det, jeg ser. Og ingen kan aflæse et motiv ud fra en adfærd, heller ikke jeg. Det følgende er muligheder og ikke en diagnose, og de udelukker ikke hinanden.

• Den, jeg oftest møder. Et menneske, der tidligt og grundigt lærte, at det var dyrt at have brug for et andet menneske, og som stadig betaler prisen på forhånd.
• At blive flad er ikke et valg. Det er en gammel måde at komme fri af en følelse, der er blevet for stor, og den siger intet om dig.
• Mere jordnære årsager ser ens ud udefra. Tvivl om forholdet, en beslutning, ingen har sagt højt, udmattelse, pres fra arbejde eller familie.
• Den hårdere ende findes. Varme, der gives og tages fra en for at holde en ude af balance, giver det samme ydre mønster, og hensigten kan ikke ses på adfærden alene.
• Det, du kan holde øje med i stedet. Hvad mønstret koster dig, og om kulden pålideligt kommer, hver gang du beder om noget.

Hvad der er på spil, kan ofte ikke afgøres inde fra forholdet, og det åbne spørgsmål er en del af det, der gør ondt. At forstå tilbagetrækningen forklarer den og afgør intet om prisen. Du beholder retten til at bede om noget andet, og din partner beholder retten til at synes, det er svært. Læs mere om terapi for undgående tilknytning.

Hvad koster ventetiden dig?

Håb og frygt fylder den samme time. Du vil have din partner tæt på, og du kryber sammen ved tanken om at spørge, fordi du husker, hvad det kostede sidst. Det sætter sig i kroppen som årvågenhed: Du aflæser tonefaldet i et hej, hvor lang tid et svar tager, og om den hånd, der tager din, bliver liggende. Først bagefter kommer tankerne og gør al den iagttagelse til en teori om, hvad du er værd for din partner.

Byrden ligger sjældent lige, og den jagende partner bærer mere af den, end nogen af jer har sagt højt. Er du flyttet til København fra en anden del af landet eller fra udlandet, skærpes regnestykket. Hvis din partner har netværket, kollegerne og familien tæt på, mens dine egne folk er langt væk, tager en kold periode mere end hengivenhed fra dig, og prisen for at vente den ud stiger, uden at nogen af jer har villet det.

Hvordan bryder I mønstret med varm og kold?

Én af jer ændrer ét træk med vilje, mens I begge er rolige, uden at vente på, at den anden går først.

• Sæt navn på løkken, ikke på personen. Hver af jer kan sige »nu gør vi det igen«, og det giver ingen skylden.
• Hvis du jager, så sig det én gang. Sig det, du vil sige, én gang, stop, og lad stilheden høre til din partner.
• Sig, hvornår du vender tilbage til det. »Jeg vil gerne tale om torsdag. Ikke nu. I morgen efter aftensmaden.«
• Hvis du trækker dig, så hold aftalen. Én overholdt aftale gør mere her end en time, hvor du bliver forfulgt.
• Giv al afstand et tidspunkt for, hvornår du er tilbage. Afstand uden et tidspunkt opleves som at blive forladt, og det starter forløbet igen fra den anden ende.
• Prøv to uger uden at jage. Længden er mit forslag og ikke en klinisk grænse, og at sige det på forhånd gør, at det ikke føles som en straf.
• Ændr din halvdel alene, hvis du må. Løkken kræver begge træk, og ændrer du det ene, ændrer du det, din partner reagerer på. Parterapi alene arbejder med den halvdel.

At vente på, at den anden går først, er sådan, par bruger år på det her, og ventetiden bliver en del af det, I hver især reagerer på.

Skridtene er det forkerte redskab, når jagten og tilbagetrækningen allerede kører, før nogen af jer opdager det, når varme og afstand bliver brugt til at styre, hvad du gør, eller hvem du ser, eller når den ene af jer i stilhed har besluttet noget og håndterer den anden ud fra den beslutning. Det arbejde kræver en tredje person i rummet, som kan holde begge halvdele på én gang, og det er det, en session eller det gratis afklarende opkald på 30 minutter er til.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg komme alene eller tage min partner med?

Begge dele kan bruges, og at begynde alene er den realistiske mulighed, når din partner ikke er klar. Den ene halvdel af en løkke er nok til at ændre, hvad løkken gør.

Hvad sker der i en første session om det her mønster?

Jeg beder jer gå den seneste kolde periode igennem med mig trin for trin, også hvad hver af jer gjorde bagefter. Forløbet viser sig i rummet, mens I gør det, og det fortæller mig mere end nogen beretning om det.

Min partner tror, at terapi betyder at få at vide, at de er problemet. Hvad siger jeg?

At sessionen arbejder med forløbet og ikke afsiger nogen dom, og at jeg ikke er der for at diagnosticere nogen af jer over for den anden. En partner, der trækker sig, og som kommer forberedt på skyld, falder til ro, når det viser sig at være sandt.

Hvilken slags terapi passer til et mønster med jagt og tilbagetrækning?

Arbejde, der gør selve løkken til emnet, som EFT, emotionsfokuseret parterapi, passer bedre her end træning i kommunikationsteknikker. Hvor tilbagetrækningen har ældre rødder, hjælper individuelt arbejde med tilknytning ved siden af parterapien.

Er det værd at begynde i terapi, mens det er varmt igen?

Den varme fase er det bedste tidspunkt at begynde, fordi ingen af jer er oversvømmet, og I begge kan tænke. Par, der venter til næste kolde periode, kommer for at få lindring, og lindring er ikke det samme som forandring.

Skiftet mellem nærhed og afstand rammer ofte en ængstelig tilknytning, og i terapi for ængstelig tilknytning ser jeg sammen med dig på, hvad det vækker i dig.

Kilder

1. Rosen, Dubé, Bosisio and Bergeron, Do demand-withdrawal communication patterns during sexual conflict predict relationship satisfaction, sexual satisfaction and sexual distress?, Journal of Sex Research, 2024
2. Holley, Haase and Levenson, Age-related changes in demand-withdraw communication behaviors, Journal of Marriage and Family, 2013

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.