Er jeg udbrændt, eller er det bare mit job derude?

Hvorfor bliver trætheden, når arbejdet letter?

En stille uge burde give noget tilbage. Når den intet giver tilbage, er det ikke timerne, der laver trætheden.

Du tager den ferie, du havde til gode. Du sover, går en tur ved vandet og ser de mennesker, du havde tænkt dig at se. Mandag står den samme tyngde og venter ved døren, og du spørger dig selv, hvad der er galt med dig, for intet i dit liv går dårligt. Det spørgsmål er der, de fleste begynder, og det er allerede det forkerte spørgsmål.

Det, der bliver brugt, er ikke kun energi. Derude bærer du en rolle foran mennesker, der læser dig som rollen: firmaet, organisationen, Danmark. Bæringen er lille og konstant. Den sker i pausen, før du svarer til en reception, i det andet sprog, du taler godt, men aldrig uden anstrengelse, i den omhu, du lægger i en sætning, som ingenting ville koste dig derhjemme. Intet af det er tungt. Alt af det er tændt.

Blandt 212 nødhjælpsarbejdere fra internationale organisationer, der blev fulgt fra før en udsendelse til efter den, var den følelsesmæssige udmattelse højere ved slutningen end ved starten og stadig højere 3 til 6 måneder efter hjemkomsten¹. De arbejdede i et hårdere felt end de fleste ambassade- og firmajob, og de rapporterede selv, så tag det som formen på et mønster og ikke som en måling af din uge. Den del, der passer med det, jeg ser, er forsinkelsen: den bedring, folk forventer ved slutningen, kommer ikke til tiden.

Hvorfor er det så svært at sige, at jeg ikke kan mere?

Jobbet bærer en stille betingelse: at du er den slags menneske, der klarer sig i udlandet. Du blev delvist valgt for det. At sige, at du er træt, kan føles som at aflevere den egenskab tilbage.

• Udstationeringen har en slutdato. Du siger til dig selv, at du skal holde ud, til perioden er slut, og slutningen bliver ved med at flytte sig.
• Dem, der ville forstå, er kolleger. Alt, hvad du siger, rejser rundt i den samme lille faglige verden, du skal arbejde i i mange år.
• Familien i Danmark får den redigerede udgave. De hører de gode dele, for de svære dele bekymrer mennesker, der intet kan gøre på afstand.

Hver beslutning giver mening for sig. Tilsammen giver de et år, hvor den eneste, der kender hele størrelsen af presset, er dig, og det er netop det sted, det ikke kan lægges fra sig. Jeg hører resultatet som en flad sætning, som regel sent i en første session: det her har jeg faktisk ikke fortalt nogen.

Hvorfor føles mit eget liv som et sted, jeg besøger?

Et udlandsjob organiserer alt omkring arbejdet, og resten af livet får det, der er tilbage. Venskaber, der kræver 2 år, får 18 måneder. Lejligheden er indrettet til perioden. Sproget forbliver på det niveau, der får dig gennem butikken.

Den, der som regel bærer den usagte halvdel af det her, er den partner, der kom med. De gav mere op og siger mindre om det, ofte fordi de kan se, hvor hårdt du arbejder, og ikke vil lægge noget oven i. Den tavshed beskytter, og den fjerner langsomt den ene snak, hvor I begge kunne være ærlige om, hvad ordningen koster.

I en undersøgelse af 207 voksne, der flytter med på grund af en partners arbejde, forklarede det, hvor stressede og isolerede de følte sig, det meste af forskellen i, hvordan de havde det, langt mere end den kulturelle afstand mellem landene². Den blev målt på ét tidspunkt, så den kan ikke vise, hvad der kom først, og gruppen var mest kvinder fra vestlige lande. Det passer med det, jeg hører: vanskeligheden er sjældent landet. Det er, hvor tynd ugen er.

Er det udbrændthed, eller er det livet omkring jobbet?

Som regel er begge dele til stede, og det er værd at skille dem ad, for de beder om forskellige ting. Spørgsmålene her hjælper mig med at tænke sammen med en klient. De er ikke en test.

• Hvad sker der med trætheden en fri weekend? Arbejdsudmattelse letter en smule. Slitage ligger på samme niveau, uanset hvad kalenderen siger.
• Hvad er du holdt op med at ville? At miste lysten til arbejdet er én ting. At miste lysten til menneskene og aftenerne er et bredere tab.
• Hvem derude kender den almindelige udgave af dig? Hvis det ærlige svar er ingen, gør det fravær noget af det arbejde, du giver jobbet skylden for.

Noget af det, du bærer, kan også være ældre end jobbet. Et liv med flytninger passer til mennesker, der er gode til at begynde forfra, og det at være god til at begynde forfra er nogle gange lært tidligt. Det vil jeg ikke gå ud fra om dig. Jeg vil gerne vide, om det altid har været den letteste halvdel at tage af sted.

Hvad hjælper, mens jobbet fortsætter?

Du ændrer næppe kontrakten i år, så de nyttige ændringer er små, gentagelige og uden for arbejdet.

• Giv dagen en slutning. En gåtur, et bad, et skift af tøj, noget der markerer det punkt, hvor rollen kommer af. Uden en markering bliver rollen siddende, til du sover.
• Byg én relation uden fagligt overlap. Ikke et netværk. Ét menneske, der ingen interesse har i, hvordan du bliver set på arbejdet.
• Sig den sande udgave til din partner én gang om ugen. Kort og uredigeret. Målet er ikke at løse det, men at holde op med at være den eneste, der ved det.
• Behandl den næste udstationering som en beslutning. Et udlandsliv kan flytte dig videre, uden at nogen har valgt det. Sæt en dato i året, hvor du og din partner ser ordentligt på det.

Det hjælper på presset. Det er ikke nok, når fladheden har varet i måneder frem for uger, når du skal have et glas for at lande om aftenen, når du er holdt op med at svare mennesker, du holder af, eller når tanken om det næste job ikke vækker noget som helst. Så er problemet flyttet forbi kalenderen, og det er værd at tale det igennem med en uden for din faglige verden. Jeg tilbyder sessioner online over video, uanset hvor du bor, og ved fremmøde på Møntergade i København, når du er hjemme, og du vælger selv. Det, der stadig er uvist, og som nogle få sessioner som regel gør klarere, er, hvor meget af det her der hører til jobbet, og hvor meget du havde med dig. Læs mere om psykoterapi for danskere i udlandet.

Ofte stillede spørgsmål

Er det værd at begynde i terapi, hvis min udstationering slutter om et år?

Ja, og en udstationering med en kendt slutning er ofte det klareste tidspunkt at se på, hvad arbejdet har kostet, mens mønstret stadig ligger foran dig. Sessionerne kan være ugentlige i en periode og derefter spredes ud.

Skal jeg være i krise for at komme?

Nej, og de fleste kommer, mens de stadig fungerer godt på arbejdet. At kunne tænke klart gør de første sessioner mere nyttige, ikke mindre.

Hvad sker der i den første session?

Du beskriver, hvad der er sket, og hvordan det føles indefra, og jeg spørger til jobbet derude, og hvad der var der i forvejen. Til sidst er der som regel en brugbar fornemmelse af, hvad vi kigger på.

Kan jeg komme alene, hvis det meste af presset viser sig derhjemme?

Ja, individuelt arbejde med et mønster i et forhold er almindeligt og ændrer ofte, hvad der sker mellem 2 mennesker. Parsessioner er stadig en mulighed, hvis I begge ønsker det senere.

Hvad hvis jeg rejser meget og ikke kan holde en fast tid?

Sessionerne kan foregå online, mens du er ude, og ved fremmøde, når du er i København. Kontinuitet betyder mere end rummet.

Kan du ikke skelne, om det er jobbet eller livet derude, der slider på dig, kan jeg hjælpe dig med at skille dem ad i psykoterapi for danskere i udlandet.

Kilder

1. Lopes Cardozo m.fl., Psychological distress, depression, anxiety, and burnout among international humanitarian aid workers: a longitudinal study, 212 deltagere, PLOS ONE, 2012
2. Herrmann Aegerter, Meyer, Gaab og Ooi, Expatriation stressors and the well-being of accompanying partners: a commonality analysis approach, 207 deltagere, tværsnitsstudie, Frontiers in Psychology, 2025

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.