Jeg er bitter på min partner, fordi vi flyttede ud

Hvorfor er du bitter på den, du flyttede for?

De er den synlige ophavsmand til en forandring, der kostede dig langt mere, end den kostede dem.

• Tabene er ikke lige store. Du forlod arbejde, venner og dit modersmål, og din partner beholdt alle 3.
• Gevinsten lander på den ene side. At bo tæt på deres familie og inde i deres eget sprog er en daglig gevinst for dem og en daglig anstrengelse for dig.
• Beslutningen er lukket. Da flybilletterne var købt og jobbet begyndt, holdt det op med at være et åbent spørgsmål, om I skulle rejse, og følelsen, der hørte til, havde ingen steder at gå hen.

Bitterhed af den slags er det, en pris gør, når den ikke har et sted at blive lagt fra sig. Den betyder ikke, at du er utaknemmelig, og den betyder ikke, at du har ombestemt dig om mennesket. Du kan elske dem og stadig være rasende over, at det var dit arbejdsliv, der blev brugt.

Hvorfor siger du, at det går fint, når det ikke gør?

Det korte svar beskytter noget, og det forhindrer samtidig din partner i at vide, hvad de skulle stå til ansvar for.

De spørger, hvordan sprogundervisningen gik. Du siger fint. Trætheden kommer først, så en stramning bag øjnene ved tanken om at skulle igennem det igen, og først derefter tanken om, at det fulde svar tager 20 minutter, og at du har hørt dig selv klage før og ikke brød dig om lyden. Senere på aftenen går det op for dig, at de ikke spurgte igen, og det kommer med i regnskabet. Din hånd når ikke helt over sofaen. Intet bliver sagt, og noget er blevet afgjort.

Der bor flere ting i det ene ord. Venlighed, når du holder din vanskelighed ude af en aften, der gik godt. Stolthed, når det at have brug for omsorg føles som en dårligere position end at være træt. Eller en bøn, du aldrig sagde højt, hvor det ville have tælt som omsorg, hvis de havde spurgt 2 gange. Hvilken det er, betyder noget, for det afgør, hvad du gør nu, og fra den anden ende af sofaen ser alle 3 ens ud. Hver runde lærer din partner, at du har det fint, og lærer dig, at de ikke ser særlig godt efter.

Hvorfor ser din partner ikke, hvad det kostede dig?

De lever i den udgave af flytningen, der lykkedes, og din dygtighed har fjernet det meste af beviset.

• Hjemme er usynligt for den, der stadig har det. Deres sprog, deres familie og deres vaner kræver intet af dem.
• At klare det godt skjuler belastningen. Når du håndterer papirerne og aftalerne, forsvinder tegnene på, at noget af det var svært.
• Sproget ligger under alt. Et andet sprog hele dagen sender en mindre og langsommere udgave af dig ind i hvert rum, du går ind i. Det, du er hurtig og sjov på, bliver hjemme i dansk.

De priser, ingen ser, er dem uden papirarbejde: en lille kreds af mennesker, tabet af en faglig identitet, der plejede at tale for dig, en karriere afbrudt af en andens liv og et parforhold, der bærer mere, end det gjorde før. En gennemgang af forskningen i familier, der flytter til udlandet, finder netop disse udfordringer igen og igen hos den partner, der følger med¹. Den bygger mest på undersøgelser af engelsktalende familier målt på ét tidspunkt, så den beskriver en genkendelig position og ikke en forudsigelse om din.

Hvad sker der, hvis regnskabet forbliver lukket?

Det bliver en revision af, hvem der gav mest, og en revision af den slags går aldrig op.

• Hver venlighed bliver vejet mod flytningen. Holdt op mod det, du opgav, kommer det meste af det, din partner gør, til at virke for lille.
• Anerkendelsen bliver ikke længere sagt højt. Støtte, der ikke bliver takket for, holder op med at blive registreret som støtte.
• Afstanden bliver praktisk. Hver jeres venner, hver jeres sprog, hver jeres aftener, og så en fælles adresse med 2 private liv i.

I en undersøgelse af 163 schweiziske par nåede den støtte, partnerne gav hinanden, især frem til tilfredsheden med forholdet gennem taknemmelighed, både den følte og den sagte. Når taknemmeligheden var regnet med, forsvandt den direkte sammenhæng stort set². Alt blev målt på én gang, så rækkefølgen er ikke fastslået. I din situation skærer det begge veje: Den tak, du ikke vil tage imod, hører til samme maskineri som den tak, du ikke får.

Hvordan holder du op med at være bitter på din partner over flytningen?

Gør prisen op post for post, sig den helt én gang, og bed om noget bestemt i stedet for om anger.

• Nævn tabene ét for ét. Arbejde, position, venner, sprog, afstanden til dine egne forældre i Danmark. En generel klage får en generel undskyldning.
• Skil beslutningen fra mennesket. Du beder ikke din partner om at fortryde sit eget land. Du beder dem om at rumme det, flytningen tog fra dig.
• Bed om en handling og ikke en følelse. En aften på dansk, en del af papirarbejdet, en tur hjem til Danmark, der ikke skal forhandles om hvert år.
• Tag imod taknemmeligheden, når den kommer. At afvise den holder regnskabet åbent, og det åbne regnskab er en del af det, der holder jer fra hinanden.
• Læg mærke til gentagelserne. Sagt én gang er det en sorg, der bliver bearbejdet. Sagt hver aften bliver det selve forholdet.
• Undersøg, om flytningen stadig er aftalt. En beslutning, der blev truffet under forhold, som siden har ændret sig, er værd at sige højt igen, med begge svar tilladt.

At sige det helt én gang er et forslag til, hvordan du kan begynde, og ikke en klinisk grænse, og hvor ofte du vender tilbage til det, må du selv vurdere. Det første tegn på, at det virker, er, at din partner stiller et spørgsmål mere i stedet for at forsvare beslutningen.

Ender hver snak med, at I forsvarer hver jeres udgave af den samme flytning, eller er bitterheden allerede blevet til, at I undgår hinanden, kan I ikke længere selv afgøre det ved køkkenbordet. Det er det, parterapi for danskere i udlandet er til: Begge udgaver bliver holdt i rummet på én gang, så ingen af jer skal vinde for at blive hørt. EFT, emotionsfokuseret parterapi, som Leslie Greenberg har udviklet den, er bygget til netop den slags arbejde. Viser vægten sig at være sorg over det liv, du forlod i Danmark, mere end vrede på din partner, passer individuelt arbejde bedre. Det, der for mange forbliver uafklaret, er, om de ville vælge landet igen, og det fortjener at blive undersøgt nærmere i stedet for at få et hurtigt svar i den ene eller anden retning.

Jeg arbejder på dansk, online over video dér, hvor I bor, og ansigt til ansigt i min praksis i København, når I er hjemme. Hvad der passer jer bedst, bestemmer I.

Ofte stillede spørgsmål

Kan terapi hjælpe, når kun den ene af os ville flytte?

Ja, for arbejdet handler om skævheden og ikke om at føre sagen om beslutningen igen. Begge udgaver af flytningen bliver sagt helt, og for mange par er det første gang, den ene hører den andens udgave hel.

Skal jeg komme alene, eller skal vi komme begge to?

Kom sammen, hvis bitterheden allerede er rettet mod din partner, og kom alene, hvis den stadig mest er sorg over det, du forlod. At begynde alene og tage partneren med senere er en helt almindelig vej og ikke et tegn på, at noget gik galt.

Hvad hvis min partner ikke vil med til en session?

Individuelt arbejde ændrer stadig mønsteret, fordi du er halvdelen af det. Det første, der ændrer sig, er, hvordan du siger den svære sætning, og det ændrer, hvad din partner skal svare på.

Hjælper det at gå til en terapeut, der selv har flyttet land?

Det hjælper, hvis det betyder, at du ikke skal forklare det grundlæggende ved at leve i udlandet, men det er ikke en kvalifikation i sig selv. I et første opkald ville jeg spørge, hvordan terapeuten vil arbejde med skævheden mellem jer, og ikke kun, om de har boet ude.

Hvordan tager jeg det op, uden at sessionen bliver en liste med klager over min partner?

Tag én bestemt aften med i detaljer, og lad det store billede komme ud af den. Jeg vil hellere høre om én aften end om hele 3 år.

Har flytningen til udlandet efterladt bitterhed mellem jer, er parterapi for danskere i udlandet stedet, hvor jeg hjælper jer begge med at tale ærligt om det.

Kilder

1. Filipič Sterle, M., Fontaine, J. R. J., De Mol, J. og Verhofstadt, L. L., Expatriate family adjustment: an overview of empirical evidence on challenges and resources, Frontiers in Psychology, 2018
2. Roth, M. m.fl., Building happier bonds: gratitude as a mediator between dyadic coping and relationship satisfaction in romantic couples, Frontiers in Psychology, 2024

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.