Hvordan finder jeg en terapeut, når jeg bor i udlandet?

Hvorfor kræver det noget andet af terapien, når du bor i udlandet?

Du kommer uden den fælles grund, en terapeut normalt står på, så en del af hver session går med at levere den. Folkeskolen, du gik i, hvordan din familie holder jul, om en hævet stemme derhjemme betød fare eller ingenting: intet af det er givet, så du forklarer. Det er arbejde. Det holder dig et skridt uden for det, du kom for at tale om, og bagefter er du træt på en måde, du giver ugen skylden for og ikke den time, du lige har brugt.

Jo bedre du taler sproget, jo sværere er det at opdage. Du har i årevis øvet dig i at gøre rede for dit liv, til jobinterviews, på arbejdet, over for hver ny ven, og den evne holder netop i det øjeblik, hvor du helst ville afbrydes. Terapeuten spørger enkelt til din mor, og du svarer med en forklaring på, hvordan danske familier er. I arbejder begge to. Ingen af jer kommer nærmere.

Hvad sker der, når terapien foregår på dit andet sprog?

Det sprog, en session foregår på, afgør, hvilke emner der kommer frem, og hvor tæt du kommer på dem. Et ord, du lærte som lille, kommer med det rum, det først blev sagt i. Det samme ord på et sprog, du lærte som voksen, bringer betydningen med og lader det meste af vægten blive tilbage¹. Terapeuter, der arbejder på flere sprog, beskriver det samme fra deres egne konsultationer: sproget påvirkede, hvordan følelsesladede emner blev åbnet, hvordan tilliden blev bygget op, og hvordan kulturforskelle blev håndteret². Det er 10 terapeuters beretninger om deres egen praksis og ikke en målt effekt, og det er cirka den vægt, jeg selv ville give det.

• Afstand kan bruges til noget. Skam og frygt finder lettere ord på lidt afstand, og derfor kan noget, du aldrig har sagt på dansk, komme ud på engelsk¹.
• Skift fortæller, hvor følelsen bor. Hvis du glider over i dansk, når din far kommer på tale, og tilbage i det andet sprog, når det handler om arbejde, er det en oplysning og ikke en afbrydelse.
• Den pæne version koster dig noget. En velformuleret beretning på dit arbejdssprog er lettere at levere og sværere at blive rørt af.

At gå i terapi på et andet sprog er ikke en fiasko. Men hvis det, der fylder, hører til i dit barndomssprog, så er det værd at overveje at sige det på det sprog, det hører til i.

Hvad skal jeg spørge en terapeut om?

Spørg ligeud, hvad de selv har levet. En terapeut, der arbejder godt på tværs af kulturer, bliver ikke slået ud af spørgsmålet, og måden, de tager imod det på, siger mere end selve svaret.

• Livet i udlandet. Har du selv boet uden for dit eget land, og hvor længe?
• Sprog. Hvad er dit modersmål, og hvilket sprog drømmer du på?
• Følelser på et andet sprog. Hvordan arbejder du, når mine følelser hører hjemme i et sprog, du ikke taler?
• Hjem og ude. Hvad gør du, når det, min familie i Danmark forventer af mig, støder mod det liv, jeg har bygget her?
• Par. Har du arbejdet med par, hvor de to er vokset op i hver sin kultur?

Du lytter ikke efter en bestemt livshistorie. Du lytter efter, om spørgsmålet interesserer dem. Min egen: Jeg er født i London og opvokset engelsk, min familie flyttede til Danmark, da jeg var barn, og jeg er også opvokset dansk. Jeg arbejder på begge sprog og kender begge kulturer indefra.

Hvad hvis min partner ikke er dansk?

Belastningen i et par på tværs af kulturer er virkelig, og den er ikke et bevis på, at forholdet var en fejltagelse. Det, jeg møder først, er sjældent en kulturel uenighed. Det er sårethed. Den ene af jer føler sig overset af den andens familie og spænder op, før et besøg overhovedet er planlagt. Den anden føler sig bedt om at vælge mellem det menneske, de elsker, og dem, der har opdraget dem. Når I bor i din partners land, er det ofte dig, der står længst væk fra familien omkring jer, og dine egne er en flyrejse væk. Når nogen af jer får sagt det højt, er det tit blevet til en teori om danskere eller om din partners land, og såretheden under den er blevet stille.

Nationalitet forklarer mindre, end den lover. To mennesker fra samme by kan være uenige om jul, om penge og om, hvor højt man må savne sine forældre. Forskellen for jer er, at en færdig forklaring ligger lige for, og når I griber den, slutter snakken netop dér, hvor den var ved at blive nyttig. Den af jer, der står tættest på en familie, som ikke helt har taget imod forholdet, bærer mere af det, og det betyder mere at sige det højt end at dele vægten ligeligt for retfærdighedens skyld.

Kan det fungere, hvis jeg bor langt væk eller snart flytter hjem?

Ja. Sessionerne kan foregå online på video, hvor du end bor, eller ansigt til ansigt i min praksis på Møntergade i Københavns centrum, og du vælger selv. Mange danskere i udlandet blander det, online i hverdagen og i rummet, når de er hjemme.

• Du rejser meget. Online sessioner holder tråden, mens du er væk.
• Du flytter hjem til Danmark. Det, du begyndte online, kan fortsætte i rummet i København.
• Du ved ikke, hvor længe du bliver. Sig det i første session, så arbejdet kan formes efter det.

Hvordan tjekker jeg en terapeut og holder op med at forklare mig selv?

Uddannelsen bag ordet psykoterapeut kan være meget forskellig, så det er dig, der må tjekke, og det er helt rimeligt at gøre det højt.

• Uddannelse. Spørg, hvilken uddannelse de har, hvor lang den var, og hvor den foregik.
• Supervision. Spørg, om de går i fast supervision.
• Sprog. Spørg, hvilke sprog arbejdet foregår på, og hvad der sker, hvis du skifter midt i en sætning.
• Vilkår. Spørg, hvad de praktiske vilkår er, også ved afbud.
• Fortrolighed. Spørg, hvad der er fortroligt, og hvad der bliver skrevet ned.
• Giv baggrunden skriftligt. Hvordan din familie håndterer konflikter, hvad der forventes af dig over for dine forældre, hvad du gav slip på for at flytte. Giv det til terapeuten før første session i stedet for at bruge sessioner på det.
• Sig det, når du opdager det. Når du mærker, at du forklarer i stedet for at tale, så sig den sætning højt i rummet.

Det sidste råd er min kliniske vurdering og ikke et målt fund. Det, jeg ser, er, at forklaringerne holder op, når en anden sætter ord på den grund, du står på, og lettelsen viser sig i skuldrene, før klienten kan sige, hvad den handler om.

Intet af dette er nok, hvis svarene bliver ved med at være vage, hvis du stadig leverer den samme baggrund i femte session, eller hvis det, der trykker, slet ikke er livet i udlandet, men noget, der var svært, før du rejste. Fælles baggrund erstatter ikke faglig dygtighed i det, du kommer med. Hvor meget af afstanden mellem dig og en terapeut der er sprog, og hvor meget der er kemi, kan du ikke afgøre alene på forhånd, og det er værd at spørge direkte om. Det gratis afklarende opkald på 30 minutter er et rimeligt sted at prøve det af.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vælge individuel terapi eller parterapi, når det er livet i udlandet, der presser os?

Begynd der, hvor det gør mest ondt, og sig i første session, at du er i tvivl. Ligger presset mest mellem jer, når parsessioner hurtigere derind, og ligger det i dig, giver individuelt arbejde dig plads uden publikum.

Hvad sker der i den første session?

Du fortæller, hvad der har fået dig til at komme, jeg stiller spørgsmål, og til sidst beslutter du, om du vil fortsætte. Du vurderer mig, mens jeg lytter til dig, og det er en god begyndelse at sige det højt.

Skal jeg fortælle hele historien om at flytte ud, før arbejdet kan begynde?

Nej, og du er velkommen til at give mig baggrunden skriftligt i stedet for at bruge sessioner på den. Så går tiden med det, baggrunden gør ved dig nu.

Kan online terapi på video være lige så godt som at sidde i rummet?

For mange er det godt nok, så længe forbindelsen er stabil, og du har et sted, hvor du kan tale frit. Du kan altid kombinere det med sessioner i København, når du er hjemme.

Er det værd at begynde, hvis jeg måske flytter igen inden for et år?

Ja, og sig det fra starten, så arbejdet bliver planlagt efter datoen. Sessionerne kan fortsætte online, hvor du end ender.

Bor du i udlandet og savner at kunne tale på dansk med en, der kender begge sider, kan du læse mere om psykoterapi for danskere i udlandet eller parterapi for danskere i udlandet.

Kilder

1. Diakonova-Curtis, Bilingualism as a tool in psychotherapy, Psychotherapy Bulletin, Society for the Advancement of Psychotherapy, 2016
2. Verkerk, Backus, Faro, Dewaele og Das, Language choice in psychotherapy of multilingual clients: perspectives from multilingual therapists, interview med 10 terapeuter i Holland, Language and Psychoanalysis, 2021

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.