Hvorfor trækker jeg mig fra dem, jeg vil være tæt på?

Hvad er desorganiseret tilknytning?

Desorganiseret tilknytning er at have et lavt billede af dig selv og en lav forventning til andre på samme tid, så nærhed kommer både som det, du ønsker, og som det, der vil koste dig. Du vil gerne være ønsket, og du behandler det at være ønsket som en gæld, der en dag bliver krævet ind.

• Begge strategier kører. Den ængstelige tilknytnings trang til at række ud og den undgående tilknytnings tilbagetrækning lever begge i dig, og de skiftes til at have ordet.
• Det har flere navne. Du møder det også som frygtsom undgående tilknytning. Ordet desorganiseret bruges, fordi ingen enkelt strategi holder.
• Det er et mønster og ikke en etiket. Det beskriver, hvad du gør under pres med et menneske, der betyder noget, og intet andet om dig.

Jeg finder det nyttigt at tænke på det som to spørgsmål, der krydser hinanden: Hvor godt tænker du om dig selv, og hvor meget regner du med andre? Her er begge svar lave. Du stoler ikke på, at du er nok, og du stoler ikke på, at de bliver. Det er udgangspunkter, du har med dig ind, og ikke iagttagelser af det menneske, der sidder over for dig.

Hvordan ser det ud i et parforhold?

Det ser ud som et menneske, der kommer hurtigt ind og så bliver uden for rækkevidde uden varsel. Udefra ligner det ustadighed. Indefra er det to alarmer, der skiftes.

• Du kommer hurtigt tæt på. Den tidlige nærhed er let og intens og går hurtigere, end nogen af jer har haft tid til at gøre sig fortjent til.
• Så bliver du kold. Tilbagetrækningen kommer brat, og den grund, du giver dig selv, lander på noget, den anden gjorde.
• Du går først. At slutte det selv er den eneste udgave af afslutningen, du har indflydelse på.
• Du savner dem med det samme. Afstanden vækker længslen igen, og tilnærmelsen begynder forfra.

Tilbagetrækningen kan gemme sig længe i et forhold, hvor nærhed bygges langsomt og meget forbliver usagt. En partner, der selv holder lidt afstand, opdager måske først efter flere uger, at du er væk. I et par, hvor I er vokset op med forskellige vaner, kan det gå den anden vej: Den ene oplever en stille uge som helt almindelig, den anden som enden. Hvor I kommer fra, er ikke årsagen til mønstret. Det afgør kun, hvor hurtigt I opdager det. Møder det en partner, der jagter, bliver det til en cirkel, hvor den ene løber efter, og den anden trækker sig.

Hvor kommer desorganiseret tilknytning fra?

Det dannes, når det menneske, du skulle gå til for at blive trøstet, også var det menneske, der skræmte dig. Et barn i den situation får en opgave uden løsning: Søg tryghed hos den, der også er kilden til frygten.

• Ingen strategi holder. At række ud bringer fare, og at trække sig bringer forladthed, så barnet gør begge dele, og ingen af dem falder til ro.
• Det behøver ikke at handle om vold. En forælder, der selv var bange, i sorg eller ikke til at nå, kan skabe næsten den samme klemme som en forælder, der var skræmmende.

Det kræver ikke en begivenhed, man kan sætte dato på. Nogle gange var skaden et fravær, der varede i årevis, en forælder, der var i rummet og alligevel ikke til at nå. Derfor kommer også mennesker, der ikke kan pege på én bestemt dårlig ting, med netop det her. John Bowlby lagde rammen: Livets tidligste nære forhold bliver til det, du forventer af de nære forhold senere.

Hvordan adskiller det sig fra ængstelig og undgående tilknytning?

Ængstelig tilknytning jagter, undgående tilknytning trækker sig, og desorganiseret tilknytning gør begge dele på skift. Det, der kendetegner den, er fraværet af ét fast træk og ikke styrken af følelsen.

• Ængstelig. Afstand er truslen, så nærheden bliver forfulgt, til den føles sikker.
• Undgående. Nærhed er truslen, så uafhængigheden bliver holdt fast, og følelser bliver klaret alene.
• Desorganiseret. Begge dele er truslen, så positionen skifter, og partneren må gætte.

Ingen bor i ét hjørne hele tiden, og under pres har de fleste et træk, de griber efter først. Brug beskrivelserne til at genkende dig selv og ikke som en dom over dig.

Hvorfor forlader jeg dem, jeg ønsker mest?

Fordi det at ønske nogen så meget var den tilstand, du tidligere blev såret i, så selve ønsket sætter alarmen i gang. Jo bedre aftenen var, jo højere lyder advarslen.

Det første, der kommer, er ikke en tanke. Det er et stød af uro en stille søndag morgen, hvor intet er galt. Brystet strammer, du finder noget at tage dig til, og dine svar bliver kortere. Tankerne kommer sidst og hurtigt: Det her er for meget, det er ikke det rigtige, jeg må ud. På det tidspunkt føles det som en konklusion og ikke som en følelse, og du handler på det.

At gå først giver mening indefra. Det gør ondt på en måde, du allerede har overlevet, og det gør det at blive forladt ikke. På vej ud bygger du en sag mod den anden, fordi en fejl hos dem er lettere at bære end en frygt i dig.

Så lukker cirklen sig. Du trækker dig, din partner rækker hårdere ud eller bliver selv kold, og uanset hvad bekræfter det det, du regnede med fra starten: Nærhed koster, eller ingen bliver. Dit eget træk skabte beviset, og derfor er det svært at tale sig selv fra alene. Sidder I fast i den cirkel sammen, kan du læse mere om parterapi i København.

Hvordan ændrer jeg desorganiseret tilknytning, og hvornår er det ikke nok?

Du ændrer det ved at blive i kontakten, mens alarmen lyder, i doser du kan klare, med et menneske, der bliver. Mønstret blev lært i et forhold, og det bliver lært om i et forhold.

• Sig skiftet højt. I går aftes var vi tæt på hinanden, og i dag har jeg lyst til at forsvinde. Sagt én gang holder det op med at være et privat vejrsystem.
• Gør tilbagetrækningen kortere. Tag en time i stedet for tre dage, og sig, hvornår du kommer tilbage.
• Sig frygten i stedet for at gå. Jeg er bange for, at det her vil koste mig, i stedet for en liste over den andens fejl.
• Hold op med at sætte forhindringer op. En forhindring, din partner kommer over, beviser intet, fordi den næste allerede venter.

En time i stedet for tre dage er et forslag og ikke en klinisk grænse. Den nyttige længde er den, du kan holde, for et kort løfte, du bryder, koster mere end et længere, du holder.

Tilknytning hos voksne er ikke en fast indstilling. I et stort lodtrækningsforsøg med behandling af social angst faldt den selvrapporterede tilknytningsangst og undgåelse en smule under den ene af de to behandlingsformer sammenlignet med en venteliste, og tilknytningsangsten blev ved med at falde i året efter¹. Det var en anden vanskelighed end din, målt med spørgeskemaer, og ændringerne var beskedne, så det viser kun det snævre: Det her er ikke støbt fast i dig for livet. I mit eget arbejde er det her, psykosyntesen gør sin nytte, for den del af dig, der rækker ud, og den del, der flygter, er begge dine, og opgaven er at holde dem sammen i stedet for at lade den højeste tage rattet.

Skridtene er det forkerte redskab i tre situationer, og det siger jeg hellere, end at du bliver ved med at prøve dem. Hvor alarmen er højere end de ord, du har for den, når det ikke frem at navngive den mere bestemt, og et langsommere arbejde med frygten kommer først. Hvor det menneske, du ville øve dig med, straffer dig for forsøget, gentager det at blive i kontakten den oprindelige klemme i stedet for at løsne den. Og hvor mønstret hviler på tidlige skræmmende oplevelser, du aldrig har sat ord på, kræver det sit eget omhyggelige arbejde. Det, der står åbent, er, hvor meget af din tilbagetrækning der hører fortiden til, og hvor meget der læser netop dette menneske rigtigt. Du er velkommen til at booke en session eller det gratis opkald på 30 minutter, hvis du hellere vil beskrive det først. Læs mere om terapi for desorganiseret tilknytning i København.

Ofte stillede spørgsmål

Skal terapien gå tilbage til min barndom?

Nej, arbejdet begynder med det, der skete i sidste uge. Den tidlige historie betyder noget der, hvor den stadig bestemmer, hvad du gør nu.

Kommer jeg også til at trække mig fra terapien?

Ja, og det er noget af det mere nyttige, der sker. Når mønstret viser sig i rummet, kan vi arbejde direkte med det i stedet for gennem din beretning om det.

Skal jeg komme alene eller med min partner?

Kom alene, når mønstret er dit at arbejde med, og sammen, når I to sidder fast i en cirkel, ingen af jer kan stoppe. Mange tager en periode af hver.

Hvor lang tid tager det her arbejde?

Længere end en håndfuld sessioner, og jeg vil ikke sætte et tal på, fordi tempoet afhænger af, hvad du kan blive i. Det, der flytter sig først, er længden af tilbagetrækningen og ikke trangen.

Hvad hvis jeg får lyst til at stoppe halvvejs?

Sig det højt, før du handler på det, og tag ønsket om at gå med ind i sessionen. At gå uden at sige det gentager mønstret, og at sige det er allerede det nye træk.

Når nærhed både trækker og skræmmer, kan vi arbejde med begge sider i terapi for desorganiseret tilknytning i København.

Kilder

1. Strauß, B. m.fl., Changes of attachment characteristics during psychotherapy of patients with social anxiety disorder: Results from the SOPHO-Net trial, PLOS ONE, 2018

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.