Kort fortalt
Du vil gerne have følelsen tilbage, og at prøve risikerer at vise dig, at den ikke kommer. Så mange venter, og ventetiden er netop det, der holder stilheden i gang. Her kan du skelne et forhold, der er blevet stille, fra et, der er slut, og se, hvad du kan prøve først.
Kliniske indsigter fra 22 år som psykoterapeut
Jeg er Mark Colclough, MA, psykoterapeut i København. Uddannet ved Psychosynthesis Education Trust og University of East London. 22 års fuldtids klinisk praksis ansigt til ansigt.
- De ved, hvad der skulle til. De fleste klienter, der fortæller mig, at kærligheden er væk, kan stadig beskrive i detaljer, hvad der skulle være anderledes, for at den kunne komme tilbage.
- Ét spørgsmål ændrer stemningen i rummet. Jeg spørger, hvornår de sidst lod deres partner se dem tydeligt glæde sig over noget, og mange må flere år tilbage for at finde et svar.
- Nysgerrigheden vender tilbage før følelsen. Par, der har været stille længe, mærker meget lidt i en første session, så det er nysgerrigheden efter hinanden, jeg arbejder med først.
Kliniske noter: Mine iagttagelser er anonymiserede og sammensat ud fra mine sessionsnoter siden 2004.
Hvad er det egentlig, der er forsvundet?
Efter min kliniske erfaring er det sjældent evnen til at føle, der er væk, men det, følelsen vokser ud af: opmærksomheden, nysgerrigheden og de små daglige udvekslinger.
- Det, der stopper først. I holder op med at spørge, holder op med at lægge mærke til hinanden og holder op med synligt at glæde jer over at se hinanden.
- Det, der følger. Når der kommer meget lidt ind, bliver følelsen stille, og så bliver stilheden læst som et bevis på, at kærligheden er væk.
- Undtagelsen. Nogle klienter ender her af grunde, der har meget lidt at gøre med, hvad nogen af dem har lagt i forholdet, og det siger jeg hellere højt end at gøre indsatsen til hele forklaringen.
Hvorfor kan jeg ikke længere finde følelsen?
Når du først forventer det værste af din partner, bliver hans eller hendes neutrale handlinger læst som beviser, og de venlige holder helt op med at blive registreret. Din partner kommer sent hjem, du hører ligegyldighed i det, du svarer fladt, og han eller hun trækker sig lidt længere væk. Små venligheder bliver ved med at ske og bliver ikke noteret, så dit regnskab bliver ensidigt, uden at du har villet det.
Det, jeg ser oftest, er, at de dårlige tanker om partneren efterhånden overdøver de gode, at hver krænkelse bliver føjet til en liste, og at det føles så risikabelt at nævne den tabte nærhed, at I begge går uden om det.
Det, jeg finder mest brugbart her, er, at følelsen følger det, der når frem til din partner, og ikke det, du havde tænkt dig at sende. Min læsning af forskningen peger samme vej: I en undersøgelse af slovakiske par, der sammenlignede meget utilfredse og meget tilfredse, var det især, hvordan man oplevede sin partners tilgængelighed, lydhørhed og engagement, der adskilte de to grupper, mens ens vurdering af sin egen adfærd ikke tilføjede meget, når partnerens var taget med1. Undersøgelsen måler kun ét tidspunkt, så den kan ikke sige, hvad der kom først, og forfatteren påpeger selv, at målingerne overlapper. Den passer med det, jeg hører, hvor begge er sikre på, at de giver mere, end de får, og begge beskriver noget virkeligt.
I de fleste par, jeg ser, er det den ene, der rækker mest ud, og den anden, der trækker sig mest. Det betyder mere at sætte navn på, hvem der gør hvad, end at dele det ligeligt. Det, der går mellem jer en almindelig tirsdag, er en vane, og derfor flytter det sig, når adfærden flytter sig.
Hvorfor er det så svært at begynde at prøve igen?
Fordi forsøget bringer det svar, du frygter, inden for rækkevidde.
Så håber du, at din partner vil spørge dig om noget virkeligt, og svarer med tre ord, når det sker. Du ønsker, at han eller hun tager din hånd, og du flytter hånden, inden det sker. Hver lille tilbageholdelse sparer dig for den aften, hvor du rækker noget frem, og det lander på ingenting, og hver af dem gør den aften mere sandsynlig.
Jeg spørger, hvad de små bevægelser beskytter, i stedet for at bestemme det for nogen. I mit rum viser det sig ofte, at begge gør det, og at hver af dem læser den andens forsigtighed som svaret. Håbet og forsigtigheden bor i den samme person på samme tid, og de fleste genkender den form, før de har ord for den.
Det, der forbliver åbent, er, om følelsen vender tilbage, og det kan ingen se udefra. Det kan kun afprøves gennem en periode, hvor du med vilje gør tingene anderledes, og derfor vil jeg hellere aftale en periode med dig end se dig bruge endnu et år på at beslutte dig i stilhed.
Er jeg faldet ud af forelskelse, eller er forholdet blevet stille?
Stilhed har stadig en puls, og et afsluttet forhold har ikke, selv om de to føles meget ens indefra. Det følgende er hjælp til at forstå og ingen pointtavle.
- Tegn på stilhed. Du bekymrer dig stadig om, hvad din partner tænker om dig, dårlige nyheder hos ham eller hende rammer dig stadig, og en god uge sammen er let at forestille sig.
- Tegn på, at det er slut. En måned alene i lejligheden lyder som en lettelse, din partners nyheder går lige igennem dig, og du er holdt op med at være nysgerrig.
- Hvad lettelsen betyder. Udmattelse og langvarig vrede giver begge lettelse ved tanken om plads, og ingen af dem er det samme som at være færdig.
- Endnu ikke afgjort. For mange klienter er det ærlige svar, at intet er blevet afprøvet endnu, og det lader jeg hellere stå åbent end at afgøre det for dem.
- Allerede afgjort. Et klart svar behøver ingen prøveperiode for at være legitimt.
Handler det om min partner eller om mit eget liv?
Noget af det, du føler om forholdet, kan være begyndt et andet sted i dit liv. Når arbejdet, alderen, børnene og forholdet kommer til eftersyn i samme år, er det forholdet, der får skylden, fordi det er det, der svarer igen.
Jeg ser ofte, at den ene partner bærer et nyt job, en syg forælder eller årene med små børn, og at den flade følelse, der følger med, bliver læst som en følelse om personen ved siden af. Det forklarer ikke alt, men det er værd at skille ud, før nogen af jer beslutter, hvad forholdet er.
Den tidlige intensitet aftager i alle lange forhold, og det spørgsmål, der er værd at stille, er, om der er vokset noget varmt op i stedet. At finde ud af, hvor meget af det her der hører til dit eget liv, er noget, jeg gør med én person alene, og det gør snakken mellem jer renere.
Hvordan får jeg følelsen tilbage?
Ændr først det, du gør, og lad følelsen følge efter, inden for en periode, I begge aftaler og gør ærligt op. Jeg ser kærlighed som en praksis, og en praksis, der har ligget stille i årevis, kan tages op igen.
- Vær opmærksom med vilje. Spørg til din partners dag, og bliv hele svaret igennem.
- Interessér dig for noget, der er hans eller hendes. Det må gerne være noget, der slet ikke interesserer dig.
- Vis, at du bliver glad. Lad din partner opdage, at du er glad for ham eller hende, og det er mere blottende, end det lyder.
- Læg mærke til det i to uger. Skriv ned, hvad din partner gør, som du ville kalde venligt, hvis en fremmed gjorde det, og sig ikke noget om det endnu. De to uger er mit forslag til at få et rimeligt udsnit og ingen klinisk regel.
- Sig, hvad du har lagt mærke til. »Jeg har ikke følt mig tæt på dig i lang tid, og det vil jeg gerne ændre« åbner en samtale. »Jeg er ikke forelsket i dig længere« er en sætning, ingen kan glemme igen.
- Sæt en periode. Et par måneder er mit forslag og ingen regel: gør arbejdet ordentligt inden for perioden, og gør den ærligt op til sidst.
Hvis perioden slutter, og intet har flyttet sig, er det en oplysning, og at vælge at stoppe der er en beslutning og ikke en mangel på indsats. Trinene rækker ikke, når det kun er den ene, der gør dem, når enhver venlig handling allerede bliver læst som et bevis mod den, der gør den, eller når den ene i stilhed har besluttet sig og venter på, at den anden siger det først. De er det forkerte redskab, hvis det flade hører til en depression, eller hvis noget bliver holdt skjult, for så ligger arbejdet et andet sted, før det ligger her. Jeg ville bruge en session eller det gratis opkald på 30 minutter på at finde ud af, hvilken af delene du står i.
Ofte stillede spørgsmål
Er parterapi det værd, når jeg ikke er sikker på, at jeg vil blive?
Ja, og usikkerhed er en helt rimelig ting at tage med ind i rummet. Arbejdet holder spørgsmålet åbent længe nok til, at du kan besvare det med noget bedre end gætværk.
Hvad hvis min partner ikke vil med?
Så kom alene, for når én person ændrer det, han eller hun lægger i forholdet, kan det vise, hvad der kommer tilbage. Det viser dig også, om afstanden er gensidig.
Hvor mange sessioner tager det?
Jeg giver dig ikke et tal, for det ærlige svar afhænger af, hvad I gør mellem sessionerne. Jeg foreslår i stedet, at du og jeg aftaler et tidligt tidspunkt at gøre status, så du vurderer arbejdet og ikke bare håber på det.
Vil en terapeut prøve at holde os sammen?
Ikke hos mig: min opgave er at hjælpe jer begge med at se klart, hvad I vælger, og jeg afsiger ingen dom i nogen retning. Hvis den ene allerede har besluttet sig, handler arbejdet om at fortælle hinanden sandheden om det.
Hvad skal jeg have med til en første session?
Tag én almindelig uge med, også de kedelige dele, for mønsteret bor der og ikke i skænderierne. Sig til, hvis der er et spørgsmål, du hellere vil stille uden din partner i rummet.
Hvis du er usikker på, hvad stilheden mellem jer betyder, kan du undersøge det i parterapi alene eller sammen i parterapi i København.
Måske kan du også bruge disse
Kilder
Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.