Hvorfor blev det svært, da jeg havde fundet mig til rette?

Hvad er kulturchok?

Kulturchok er belastningen ved at leve et sted, hvor de almindelige regler, signaler og vaner ikke længere er dine. Det er sjældent én tydelig følelse. Det viser sig som en træthed, søvn ikke fjerner, en fladhed, der kommer omkring klokken 6 om aftenen, en irritation i supermarkedet, der står helt ude af proportion til, at du ikke kunne finde den ene ting, du ville have. Du bruger dagen på at aflæse et rum, du før aflæste uden at tænke over det, og det koster noget, du ikke kan sætte tal på.

Den udgave, de fleste guider giver dig i stedet, er et diagram: hvedebrødsdage, så krise, så bedring. Det står i næsten alt, der er skrevet til folk, der flytter ud. Det er værd at vide, hvad det diagram er, før du måler dig selv op mod det.

Følger kulturchok en kurve?

Nej. Kurven med faser blev tegnet længe før nogen undersøgte den, og undersøgelserne støttede den ikke. Forløbet med hvedebrødsdage, krise og bedring og den W-formede udgave, der lægger et ekstra dyk til for hjemrejsen, var modeller, der siden er blevet kopieret fra guide til guide. Konklusionen i forskningen er klar: Kurverne har ikke holdt, når de er blevet efterprøvet, og U-kurven bør forkastes¹.

Studerende, der blev interviewet om et udvekslingsophold, beskrev hverken en krisefase eller de fire klassiske faser, og deres beretninger faldt i stedet i begejstring, rutine og afsked². Det var 50 Erasmus-studerende i korte interviews om et midlertidigt ophold, så det vælter kurven uden at beskrive din flytning.

Det, det tager fra dig, er tidsplanen. Ingen måned skylder dig en nedtur, og ingen måned er den, hvor du skulle være færdig. Det er også et tab, for en kurve fortæller dig i det mindste, hvor du er.

Hvorfor kommer nedturen flere måneder efter flytningen?

Efter min kliniske erfaring kommer nedturen, når projektet med at flytte slutter, og det er min vurdering og ikke et forskningsresultat. En flytning er et projekt: en lejlighed, et skattenummer, en bankkonto, et telefonabonnement, en kommode, der kommer i 11 dele. Arbejdet er trættende, og det opsluger dig, og arbejde, der opsluger, holder meget på afstand. Så er det færdigt. Alt fungerer, kasserne er væk, og en onsdag aften har intet i sig, der skal gøres.

Det, der kommer ind i det tomrum, er en følelse, før det er en tanke. Så kommer kroppens udgave: tyngden ved døren til en lejlighed, hvor ingen venter, modviljen mod at lave mad til én. Tankerne kommer til sidst og gør mest skade: Du beslutter, at du burde være over det nu, og at det at have brug for hjælp efter otte måneder er en dom over dig og ikke en beskrivelse af måneden. Du er ulykkelig, og så urolig over at være ulykkelig over noget, du selv bad om, og som folk derhjemme misundte dig.

Du kan sige til nogen i Danmark, og det er sandt, at byen er smuk, og at jobbet er godt, og så lægge telefonen fra dig og sidde i en stilhed, du ikke har ord for. Dykket kommer efter nogle måneder for én og et år senere for en anden, og mange møder det slet ikke.

Hvorfor er det sværere at aflæse, når du er dansker derude?

Venskaber, der tager tid, et sprog, der ikke er dit, og et liv, hvor intet tydeligt går galt, gør alle en nedtur sværere at forstå.

• Kredse, der allerede er fulde. Mange af dem, der er vokset op, hvor du bor nu, ses stadig med de venner, de fik i skolen og på studiet, så en varm snak er ikke den åbning, den ville være et andet sted.
• Hørt som en afvisning. En fuld kalender lander som en lukket dør, og den læsning gør mere skade end kalenderen.
• Kanten af rummet. Når arbejdet, svigerfamilien eller hverdagen foregår på et andet sprog, står du lidt uden for det, der bliver sagt i forbifarten, og det er der, meget af den almindelige kontakt sker.
• Danmark på en skærm. Fødselsdage, jul og søndagsfrokoster foregår videre derhjemme, og du ser dem i en telefon, mens du selv er et sted, hvor de dage ikke betyder det samme.
• Intet at klage over. Livet fungerer, og uden en tydelig skurk konkluderer du, at problemet må være din egen karakter.

Intet af det forklares af, at nogen er det ene eller det andet folkefærd, og læser du det sådan, lukker det for den nyttige tænkning. Det er omstændigheder. De beskriver, hvad en tilflytter møder, og ikke hvem nogen er, og de fleste af dem løsner sig med tid og gentagelse. Gnidningen hører til det nye sted, og det er noget andet end hjemve efter det gamle. Læs mere om psykoterapi ved flytning til udlandet.

Hvordan kommer du igennem kulturchok, og hvornår er det ikke nok?

Med flere små gentagne forpligtelser og ikke med én stor beslutning.

• Tæl fra den rigtige dag. Tæl fra den dag, papirarbejdet var færdigt, for det var dér, dit almindelige liv derude faktisk begyndte.
• Fastlæg én time om ugen. Et hold, et kor, en sport, en frivillig vagt: noget, der mødes på samme tid, uanset om du har lyst eller ej.
• Gentag den. Gentagelse gør fremmede til bekendte, og bekendte er det meste af det, et liv i en by består af.
• Lær sproget alligevel. Selv hvis dit arbejde foregår på engelsk, ændrer nok af det lokale sprog til at følge med i snakken i forbifarten, hvordan et rum føles.
• Sig det hele højt én gang. Til en, der ikke selv står midt i sin egen flytning, og som ikke har nogen grund til at berolige dig.
• Giv det længere tid, end du fik at vide. Et par år frem for en enkelt sæson er mit forslag og ikke en målt tidsramme.

Skridtene er ikke nok, når nedturen har varet i måneder, og du er holdt op med at aftale noget som helst, når flytningen også afsluttede en karriere eller et forhold, eller når den, du er derude, er en, du ikke længere genkender. Det, der står uklart i det sidste tilfælde, er, om det svære hører til byen, eller til et spørgsmål, der rejste med dig, og det er værd at undersøge ordentligt i stedet for at afgøre det alene en søndag.

Jeg tilbyder terapi både ansigt til ansigt i København og online over video, og det er dig, der vælger, hvad der passer til dit liv derude. Læs mere om psykoterapi for danskere i udlandet.

Ofte stillede spørgsmål

Er terapi det rigtige sted for det her, eller skal jeg give det mere tid?

Tiden gør arbejdet, hvor en rutine allerede er ved at tage form, og terapi er det bedre valg, når nedturen helt er holdt op med at flytte sig. Det gratis afklarende opkald på 30 minutter er som regel nok til at finde ud af, hvilken af de to du står i.

Kan jeg gå i terapi hos dig, selvom jeg bor i udlandet?

Ja, sessionerne kan foregå online over video, og du kan også komme ansigt til ansigt i København, når du er hjemme. Mange skifter mellem de to, alt efter hvor de er.

Hvad sker der i en første session om en flytning til udlandet?

Du fortæller om flytningen, om det, der sluttede, da du rejste, og om hvordan dine uger ser ud nu, og jeg siger, hvad jeg tror holder nedturen fast. Intet bliver besluttet i den time.

Skal jeg vente, til jeg ved, om jeg bliver derude?

Nej, for at vente på den beslutning er ofte det, der holder den åben. At arbejde med det, flytningen har kostet dig, er nyttigt, uanset om du bliver 2 år eller 20.

Hvordan vælger jeg en terapeut til det her?

Vælg en, der har arbejdet med mennesker, der har skiftet land, for den praktiske side af en flytning bærer meget af følelsen. Spørg, hvordan de tænker om tilpasning, og vær varsom over for nogen, der giver dig en fasemodel.

Når det nye land begynder at tære på dig, kan du få støtte online og på dansk i psykoterapi ved flytning til udlandet.

Kilder

1. La Brack, B., Theory Reflections: Cultural Adaptations, Culture Shock and the Curves of Adjustment, NAFSA
2. Viol, C.-U. og Klasen, S., U-Curve, Squiggly Lines or Nothing at All? Culture Shock and the Erasmus Experience, Frontiers: The Interdisciplinary Journal of Study Abroad, 2021

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.