Hvorfor er det så svært at finde nye venner herhjemme?

Hvorfor stopper alt ved venligt, nu jeg er hjemme igen?

Det meste af venskabet omkring dig blev færdigbygget, mens du var væk.

Skolen, gymnasiet, håndboldklubben som 12-årig, kollektivet som 22-årig. Når folk er i 30erne, er kredsen stort set komplet, og ingen i den rekrutterer. Dine gamle venner har fået børn, nye kolleger og faste aftener, der blev til, mens du boede et andet sted. Det, du møder, er ikke så meget en lukket dør som fraværet af en ledig plads, og det er sværere at argumentere med og meget sværere at tage personligt på en brugbar måde.

Mønsteret er genkendeligt. En lang og god snak til en fødselsdag, varm fra begge sider, der slutter med noget, der lyder som en aftale. Så sker der ingenting. I cirka 4 dage kigger du oftere på telefonen, end du ville indrømme, så holder du op og arkiverer stille aftenen som en fiasko, og det var den ikke.

Hvorfor bliver det værre, når jeg prøver hårdere?

At ønske det så meget kan ses, og det ændrer det, du tilbyder.

Du forbereder dig lidt. Du er en anelse mere medgørlig, end du var derude, du griner et halvt sekund for tidligt, og du passer på ikke at fylde. Det, den anden modtager, uden nødvendigvis at tænke over det, er en bøn og ikke et tilbud, og en bøn fra en, man ikke kender, er trættende, også når man kan lide personen.

Det er det ubehagelige centrum i det. Den holdning, der virker her, ligger tæt på ikke at bekymre sig om, hvordan det går, og netop det er ikke til rådighed for den, der har været alene siden februar. Jeg vil ikke påstå, at den spænding løser sig pænt. Det, der som regel hjælper, er ikke at spille ligeglad, men at tage så meget vægt af hver enkelt aften, at den holder op med at være en optagelsesprøve.

Gør det virkelig noget at være i det samme rum?

Mere end noget klogt, du kunne finde på at sige.

I et lodtrækningsforsøg i 182 skoleklasser på 40 skoler blev knap 3.000 elever placeret ved siden af hinanden tilfældigt i et semester. At sidde ved siden af nogen øgede sandsynligheden for et gensidigt venskab fra omkring 15 procent til omkring 22 procent¹. Forsøget blev lavet med børn i et landområde i Ungarn, forfatterne skriver, at det ikke nødvendigvis gælder andre steder, og designet kan ikke afgøre, om nærheden skabte nye venskaber eller forhindrede eksisterende i at visne.

Tag formen med og ikke tallet. Det, der flyttede resultatet, var ikke charme eller lighed, men gentaget nærvær, som ingen af parterne behøvede at arrangere. Voksenlivet i Danmark giver meget lidt af den slags til en, der kommer udefra, heller ikke når man er dansker selv, og det betyder, at du må skaffe dig det med vilje.

Hvorfor er det så ikke nok bare at dukke op?

Fordi den anden gør halvdelen af det her, og deres halvdel er ikke din at styre.

Om nogen tager et skridt mod dig, afhænger også af deres uge, deres overskud og deres plads til nogen ny. Det er en arbejdsdeling, de fleste ensomme mennesker nægter at acceptere. At holde fast i den er en lettelse de dage, du kan, og en irritation de dage, du ikke kan, fordi den tager udfaldet ud af dine hænder samtidig med, at den tager skylden.

For den, der kommer hjem, er der en ekstra knude. Du forventer at blive genkendt og ikke at skulle begynde forfra, og det gør hver lunken modtagelse tungere, end den ville være for en ny i byen. Den forventning er forståelig, og den er værd at lægge mærke til, for den får dig til at læse almindelig travlhed som afvisning.

Hvad hjælper, og hvad gør jeg, når det ikke gør?

Byg ugen først, og lad venskaberne komme ud af den. Næsten alle, jeg har set komme videre med det her, ændrede deres struktur og ikke deres personlighed.

• Læg 2 ting fast, som du alligevel ville gå til. Et kor, et hold, et værksted, en frivillig vagt. Blandt indvandrere, der blev spurgt i det nordlige Spanien, gik deltagelse i fritidsaktiviteter hånd i hånd med stærkere sociale netværk og en større følelse af at høre til, men undersøgelsen var målt på ét tidspunkt blandt deltagere, der ikke var udvalgt til at repræsentere andre, og den kan ikke vise, hvilken vej sammenhængen går². Vælg efter aktiviteten og ikke efter, hvem der måske kommer.
• Lad gentagelsen overtale. Det mest nyttige, du kan blive, er velkendt. Det gør det billigere for nogen at henvende sig til dig, og intet, du siger, gør det så sikkert som at dukke op for ottende gang.
• Drop optagelsesprøven. Lidt mindre charmerende og lidt mere almindelig gør dig betydeligt lettere at henvende sig til. Mild og ubemærket er en social styrke her på en måde, det måske ikke var der, hvor du boede.
• Lad det første år være skævt. Du kommer til at foreslå mere, end du bliver inviteret, sandsynligvis længe. Det siger mere om, hvem der har en ledig aften, end om, hvor meget nogen vil have dig med.
• Tæl ærligt. At 3 invitationer ikke førte nogen vegne, er en meget lille stikprøve. Det føles som en konklusion, fordi der hang så meget på hver eneste af dem.

Der er et punkt, hvor intet af det er det rigtige redskab. Er det blevet skræmmende og ikke bare trættende at henvende dig til folk, har ensomheden sat sig i din søvn og dit arbejde, eller var du socialt let alle andre steder og er blevet en, du ikke genkender herhjemme, så løser flere arrangementer det ikke, og at fejle i dem forstærker den forkerte idé. Det er som regel mere frugtbart at sætte sig ned med nogen og se på, hvad der sker i dig i det øjeblik, du tager kontakt. Jeg arbejder ansigt til ansigt i min praksis i Møntergade i København og online over video, hvis du endnu bor ude, og du vælger selv.

Ofte stillede spørgsmål

Kan terapi virkelig hjælpe med noget så praktisk?

Ja, for det er sjældent den praktiske del, folk sidder fast i. De fleste ved godt, hvad de skal gøre, og noget stopper dem i det øjeblik, de skal gøre det, og det øjeblik kan man arbejde med.

Er det social angst, eller er det bare Danmark?

Det begynder tit som Danmark og bliver til noget, der ligner angst. Det er vigtigt at skelne de 2, for det første kræver andre rammer, og det andet kræver et nærmere kig på, hvad du forventer vil ske.

Hvor lang tid tager den slags arbejde?

Jeg giver dig ikke et tal, for det afhænger af, hvad der ligger under. Det, jeg kan sige, er, at det første brugbare skift som regel kommer i den måde, du læser et fladt svar på, og det kommer tit før, noget ændrer sig socialt.

Jeg er introvert. Vil du prøve at gøre mig selskabelig?

Nej, og det ville være det forkerte mål. Spørgsmålet er, om din måde at være sammen med andre på virker for dig her, ikke om den ligner en andens.

Min partner har netværket herhjemme. Skal jeg komme alene?

Kom alene først. Når den ene af jer allerede er inde i en social verden og den anden ikke er, bliver emnet hurtigt til en uenighed om indsats, og din del af det er lettere at se uden det i rummet.

Kommer venskaberne langsomt, efter at du er flyttet hjem, er terapi mod ensomhed stedet, hvor jeg hjælper dig med at blive ved uden at miste modet.

Kilder

1. Rohrer, J. M., Keller, T. og Elwert, F., Proximity can induce diverse friendships: a large randomized classroom experiment, PLOS ONE, 2021
2. Berasategi Sancho, N. m.fl., Leisure as a space for inclusion and the improvement of life satisfaction of immigrants, Journal of International Migration and Integration, 2023

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.