Skal vi tage en pause fra hinanden?

Hvad skal en pause bruges til?

En pause skal bruges til at træffe en beslutning, som I ikke har kunnet træffe i samme lejlighed. De første 14 dage vil den føles som hvile, og for den, der ikke ønskede den, som en dom. Ingen af de følelser er formålet, og begge er høje nok til at blive forvekslet med det.

Ordet pause gør en masse stille arbejde. Den ene af jer mener en prøve med et åbent resultat. Den anden hører første fase af en afslutning, sagt pænt. Jeg beder hver af jer sige i én sætning, hvad tiden fra hinanden skal svare på, og de to sætninger handler sjældent om det samme. Den forskel skal ikke ryddes væk, før I begynder. Den er en god del af det, I går fra hinanden for at se på.

Hvis den ene af jer i virkeligheden allerede har besluttet sig, er det mere skånsomt at sige det nu end at lade månederne sige det langsomt.

Virker en pause?

Den virker, når der er en grund, nogle aftaler og et reelt arbejde i gang inde i den, og den glider, når én af delene mangler. Tid fra hinanden er ikke i sig selv en reparation. Den er plads, og det, I lægger ind i pladsen, er det, der kommer ud af den.

• En grund, I begge kan sige højt. Det spørgsmål, månederne skal besvare, og ikke bare luft eller et pusterum.
• Aftaler, der er lavet på forhånd. Kontakt, uanmeldte besøg, om der stadig er fysisk nærhed mellem jer, og om nogen af jer ser andre.
• I arbejder begge. Hver af jer ser på sin egen andel af, hvordan det gik i stykker, og det er den betingelse, jeg oftest ser blive sprunget over.
• En dato for at gøre status, der allerede står i kalenderen. Et møde frem for en deadline, hvor hver af jer siger, hvad der har ændret sig.

Den vejledning om at gå fra hinanden, jeg har læst, beskriver tid fra hinanden som et tveægget sværd frem for en metode. Den giver jer plads til at se på problemet uden intensiteten ved at leve inde i det, og den kan lige så vel få jer til at trække jer længere væk og gå og gruble frem for at reparere¹. Samme sted foreslås omkring seks måneder fra hinanden for par, der mener, forholdet er værd at redde, og rådet om ikke at se andre i perioden er tydeligt¹. De seks måneder er et forslag fra den kilde og ingen fastlagt klinisk grænse, og intet af det er målt på netop jer.

Hvornår gør en pause skade?

Den gør skade, når den ikke har nogen form, for så bliver den formløse udgave til afslutningen, mens I begge stadig kalder det en pause. Skaden er udramatisk. Din partner holder op med at spørge, hvornår du kommer hjem. Det første, du mærker, er lettelse, og den er ægte. Så falder skuldrene ned, ugen bliver lettere, og et sted derinde begynder du at læse stilheden som fred og ikke som en beslutning, der bliver taget, uden at nogen af jer siger den.

I ændrer også hinanden. Den, der flyttede ud, får hurtigt en rutine, fordi en ny lejlighed kræver det. Den, der blev, holder resterne af husholdningen og læser hver kort besked i det lys. Så hører den, der flyttede, kortheden som kulde, svarer endnu kortere, og den afstand, der skulle være midlertidig, begynder at holde sig selv ved lige. Ingen af jer har besluttet noget. Ordningen har.

At flytte ud er heller ikke så sikkert slutningen, som mange tror. Efter min erfaring prøver en del par igen efter en periode fra hinanden, men at prøve igen er noget andet end at blive.

Hvad sker der med hver af jer, mens I er fra hinanden?

Månederne prøver jer ikke lige meget, og den, der flyttede, og den, der blev, kører ikke det samme forsøg. Den skævhed former meget af det, hver af jer konkluderer, når I skal gøre status.

• Den, der flyttede. En rutine kommer hurtigt, det at være alene begynder at føles som at kunne noget, og spørgsmålet bliver stille til, om man vil give det op igen.
• Den, der blev. Lejligheden er fuld af spor, det praktiske blev ikke halveret, og at vente er hårdere, end det ser ud udefra.
• Lysten, sagt ligeud. Den kan vende kraftigt tilbage i de første uger fra hinanden, og det siger noget om fravær og ikke noget endeligt om forholdet.

Hvis der er børn, læser de det hele på deres egen måde. Det, de har brug for fra jer, er kort, sandt, det samme fra jer begge og uden noget om den anden forælder. De vil stille det samme spørgsmål flere gange, og at svare det samme hver gang gør mere end nogen forklaring.

Hvordan sætter I en pause op, så den hjælper?

I sætter den op ved at aftale formålet, reglerne og datoen for at gøre status, før nogen af jer pakker noget. Aftaler, der bliver lavet, efter at nogen er flyttet ud, bliver lavet af den, der er mest bange den uge.

• Skriv jeres formål hver for sig. Hver af jer skriver ned, hvad tiden fra hinanden skal bruges til, og så læser I dem højt for hinanden. Det er der, den rigtige snak begynder.
• Fastlæg datoen for at gøre status først. Skriv den i kalenderen før flyttedatoen, og behandl den som et møde og ikke som en deadline.
• Aftal kontakten. Hvor ofte, på hvilken måde, og om nogen af jer dukker op uanmeldt.
• Aftal, hvem der tager sig af hvad. To hjem kræver mere organisering end ét, og at fordele det på forhånd sparer jer for 14 dages skænderier.
• Aftal, hvad børnene får at vide. Kort, sandt, det samme fra jer begge og uden noget om den anden forælder.
• Hold fast i sessionerne. Uanset hvad der ellers glider, er den time, hvor I ser på mønsteret sammen, den del, der gør arbejdet.

Hvis I hellere vil bygge aftalerne med vilje end opdage dem ved et tilfælde, er det en god brug af en session eller af det gratis afklarende opkald på 30 minutter.

Trinene rækker ikke, når den ene allerede har besluttet sig og bruger pausen til at gøre beskeden blødere. De er helt de forkerte trin, hvis hjemmet ikke længere er trygt for en af jer, for så er spørgsmålet ikke, hvordan en pause skal skrues sammen. Det, der forbliver uvist, selv når alt er aftalt, er, om afstanden giver jer overblik eller bare giver jer øvelse i at leve hver for sig. Det er et spørgsmål til den dag, I gør status, og til en uden for jer to, og ikke et, I skal afgøre alene i den tredje måned.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi gå i parterapi under pausen, eller vente?

Under pausen, for selve pausen er materialet, og den er ikke tilgængelig for jer bagefter. Par, der venter til dagen for at gøre status, kommer med to konkurrerende fortællinger om de samme måneder og intet fælles billede.

Hvad hvis min partner ikke vil i terapi?

Kom alene, for når den ene ændrer måden at håndtere pausen på, ændrer pausen sig. Det arbejde er noget andet end parterapi og ikke en mindre udgave af det.

Hvilken slags terapi passer til et par, der er i tvivl om, hvorvidt de skal blive sammen?

Når ingen af jer ved det, er det nyttige arbejde det, der hjælper jer med at beslutte jer, og ikke det, der går ud fra, at I reparerer. Det er helt rimeligt at spørge en terapeut direkte, hvilket af de to du bliver tilbudt.

Hvordan skal vi bruge den session, hvor vi gør status?

Hver af jer siger, hvad I har lært, og hvad I har gjort anderledes, og så beslutter I noget i stedet for at forlænge af ren vane. En forlængelse, I vælger med vilje, er fin, mens en forlængelse ved tavshed er der, hvor det begynder at glide.

Hvad hvis pausen alligevel ender forholdet?

Så skifter arbejdet fra reparation til en ordentlig afslutning, og det er stadig arbejde, der er værd at gøre med en tredje person i rummet. Måden, et forhold slutter på, former meget af det, hver af jer tager med derfra.

En pause kan give luft eller skabe mere afstand, og i parterapi i København hjælper jeg jer med at aftale, hvad pausen skal bruges til.

Kilder

1. The Gottman Institute, Do Trial Separations Work?

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.