Er det kontrol, eller er jeg bare for følsom?

Hvad er psykisk vold, når der ikke er sket noget bestemt?

Psykisk vold i form af kontrol er et forløb og ikke en hændelse: et mønster, der gentager sig og gør det mindre, hvad en anden person frit kan gøre. Ordet vold sender dig på jagt efter en episode, og i rigtig mange forhold er der ingen episode at finde. Det, der er i stedet, er en tirsdag aften, der krævede tre timers forsigtig håndtering at komme igennem.

Skaden rammer friheden mere end kroppen¹. Den sker gennem isolation, gennem afsavn og gennem en andens regulering af de små detaljer i din dag. Det ældre billede af vold, en række overgreb med rolige perioder imellem, havde de rolige perioder vendt forkert: det er dér, virkningen samler sig, og det er dér, det meste af et liv foregår.

Lad mig sige ligeud, hvor den her artikel holder op med at være det rette redskab. Jeg kan beskrive mønsteret, og hvad det gør ved et menneske over år. Om det beskriver dit forhold, er en vurdering, der kræver dine detaljer, din historie og et menneske i rummet sammen med dig, og det betyder individuel terapi. Din egen læsning af dit liv er den, der gælder her. Min, ud fra en side tekst, ville være gætteri.

Hvordan ser kontrol ud i en helt almindelig uge?

Den ser ud som en række små regler, og hver af dem lyder som en almindelig uenighed, når den bliver taget ud for sig selv. Læs det følgende som en beskrivelse. Intet her er en tjekliste, og intet her giver en samlet score.

• Smag, der bliver til regel. Hvad du har på, hvad du spiser, og hvem du ser, bliver fremført som en præference og derefter holdt fast.
• Intet, der er dit eget. Din telefon, dine beskeder og dine konti bliver behandlet, som om de tilhører jer begge.
• Kontakt, der koster. At se familie eller venner bliver besværligt, dyrt eller ikke den aften værd, der følger efter.
• Du skal gøre rede for dig selv. Du forventes at sige, hvor du er, og et ubesvaret opkald bliver mødt med vrede.
• Penge, du ikke har indsigt i. Du tjener penge, du aldrig ser, eller du bruger penge, du bagefter skal forsvare.
• Gjort lille, når andre er til stede. Du bliver rettet foran andre og får så at vide, at du er for følsom til at blive taget alvorligt.
• En trussel holdt i reserve. Dine ting, dit arbejde eller børnene bliver trukket ind i et skænderi for at afslutte det.

Hver linje kan diskuteres for sig, og det er ved at diskutere dem én ad gangen, at årene går.

Hvorfor er det så svært at sætte ord på, når du står midt i det?

Fordi det kom i en bestemt rækkefølge, og fordi kærligheden er ægte. Hver aftale var lettere at sige ja til på grund af den forrige, så der var aldrig et tidspunkt, hvor det ville have set åbenlyst rimeligt ud at sige nej, heller ikke for dig selv.

Det, jeg oftest hører beskrevet, er uroen og så lettelsen. Du mærker uroen komme, før du har regnet ud, hvad der er galt med aftenen, et sted mellem maven og halsen, og den letter i det øjeblik, stemningen i lejligheden bliver venlig igen. En så stor lettelse fortæller dig, hvor meget frygt der lå nedenunder. Først bagefter kommer tankerne, og de kommer som selvransagelse: du gennemgår skænderiet for at finde din egen andel, du holder din hukommelse af, hvad der blev sagt, op mod din partners version, og du ender ved spørgsmålet om, hvorvidt det her er slemt nok til at tælle. Varmen ind imellem er ikke et skuespil lagt ovenpå resten. Det er det samme menneske, og det er det, der gør det så svært at holde det hele i én hånd.

Hvis en almindelig dag kræver, at du håndterer et andet voksent menneskes reaktioner, er der noget galt i ordningen, uanset hvad den bliver kaldt, og uanset hvad der var ment med den.

Hvorfor er parterapi det forkerte sted at begynde?

Parterapi beder et menneske om at være ærligt i et rum, det bagefter forlader sammen med den, det har været ærligt om. Det er min kliniske vurdering og ikke et forskningsresultat.

• Ærlighed, der skal stå til regnskab. Det, der bliver sagt i sessionen, bliver taget op igen derhjemme, og prisen for at have sagt det lander hos én person.
• Nyt sprog, gammelt formål. Terapiens ordforråd læres hurtigt, og inde i et kontrollerende mønster bliver det brugt til at argumentere bedre.
• Et ansvar, der antages at være delt. Parterapiens form behandler byrden som nogenlunde fælles, og i det her mønster er den slet ikke fælles.
• Individuelt først, for begge. Hver sin terapi giver hver af jer ét rum, hvor ingen skal håndteres.

Hvad det koster at leve i det her, kan ses i forskningen. En gennemgang, der samlede 45 undersøgelser, fandt, at kontrol hang sammen med belastningsreaktioner efter traumer og med depression, omtrent lige så stærkt som anden psykisk vold i parforhold². Undersøgelserne målte på ét tidspunkt, de fleste kun blandt kvinder, så det siger noget om, hvad den slags pres gør ved mennesker i almindelighed, og intet om, hvad det har gjort ved dig.

Parterapi er det rette sted for rigtig mange svære ting, også bitre og langvarige. Efter min vurdering er det her ikke en af dem, i hvert fald ikke til at begynde med.

Hvor begynder du, og hvornår er en artikel ikke nok?

Du begynder med at lægge mærke til det og ikke med at konfrontere, og du begynder uden for forholdet. Intet her skal afgøres den dag, du første gang siger det højt, og du skylder ingen beviser, før du tager din egen iagttagelse alvorligt.

• Læg mærke til tilpasningerne. Læg i 14 dage mærke til, hver gang du ændrer en plan, blødgør en sætning eller udelader noget på grund af det, det ville koste derhjemme at sige det.
• Spørg, hvad der er forsvundet. Sæt navn på det, der er faldet ud af dit liv de seneste 2 år: et venskab, en eftermiddag, et stykke arbejde, en holdning, du plejede at have.
• Sig det én gang, uden for hjemmet. Fortæl ét menneske, hvordan en almindelig uge faktisk ser ud, for at få en ekstra læsning og ikke for at få råd.
• Tag det billigste tilbage. Vælg én ting, der er din, og som du kan genoptage, og vælg den, der koster mindst, frem for den, der betyder mest.
• Begynd i individuel terapi. Én session for din egen skyld, hvor ingen skal håndteres, og intet skal besluttes den dag.

At konfrontere din partner mangler med vilje på listen. Efter min vurdering er det ikke et første skridt og ikke et skridt at tage alene, og om det nogensinde er det rette skridt, afhænger af forhold, som en side tekst ikke har adgang til.

De fem punkter er hjælp til at lægge mærke til og ikke en dom over dit forhold, og de slipper hurtigt op. Bliver hver iagttagelse diskuteret væk derhjemme, stoler du ikke længere på din egen beskrivelse af ugen, eller er du bange for din partner, så er den her artikel det forkerte redskab, og individuel terapi er det næste skridt. Det, der forbliver uafklaret, er det, du helst vil have afgjort, om det her er et forhold at blive i, og det kræver en nærmere undersøgelse sammen med en, der kender dine forhold. Læs mere om psykoterapi i København.

Ofte stillede spørgsmål

Giver det mening at gå i terapi, hvis jeg stadig ikke kan sige, hvad det her er?

Ja, og at du ikke kan sætte navn på det, er en af de bedre grunde til at komme. En første session handler om at beskrive, hvad der faktisk sker i en uge, uden krav om at kalde det noget.

Vil terapien fortælle mig, om jeg skal gå?

Nej, og en terapeut, der fortæller dig det, tænker for dig. Mit arbejde er at hjælpe dig med at se mønsteret og dine egne grunde så tydeligt, at beslutningen bliver din.

Skal min partner og jeg komme sammen?

Efter min vurdering ikke som første skridt, fordi individuel terapi hver for sig er den tryggere rækkefølge. Bliver parterapi rigtigt senere, står den på et langt fastere grundlag, når I hver især har haft et rum for jer selv.

Hvad indeholder en første session om et kontrollerende forhold?

Mest din beskrivelse af en almindelig uge i detaljer og mine spørgsmål til, hvad du tilpasser, og hvad tilpasningen koster dig. Intet skal besluttes i den første time.

Hvordan vælger jeg en terapeut til den slags forhold?

Find en, der vil arbejde med dig individuelt, og som ikke skubber dig i retning af hverken at blive eller gå. Spørg direkte, hvordan terapeuten arbejder med kontrol og frygt i et forhold, og læg mærke til, om svaret giver plads til din egen dømmekraft.

Kontrol kan gøre dig usikker på alt, hvad du mærker, og i terapi efter narcissistisk misbrug eller traumeterapi genvinder du din egen dømmekraft.

Kilder

1. Tolmie, J., Smith, R. og Wilson, D., Understanding Intimate Partner Violence: Why Coercive Control Requires a Social and Systemic Entrapment Framework, Violence Against Women, 2024
2. Lohmann, S., Cowlishaw, S., Ney, L., O’Donnell, M. og Felmingham, K., The Trauma and Mental Health Impacts of Coercive Control: A Systematic Review and Meta-Analysis, Trauma, Violence, & Abuse, 2024

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.